torsdag den 30. januar 2014

Så vender vi kajakken

Så skete det alligevel - og tak for de krydsede finger, der måtte have medvirket. Jeg fik det - jobbet. Og skal starte 1. marts (eller rettere den 3. marts, som jo er en mandag). Kontrakten blev sendt idag - og udover en bunke dejlige kolleger, hvoraf jeg kender nogle i forvejen, en række spændende (håber jeg) opgaver, så blev der også en pæn portion ekstra om måneden, flere pensionspenge og hele 7 ugers årlig ferie samt kontor I MIDTEN af København. Jamen... whats not to like. Nu skal jeg bare slukke for den indre lyseslukker, der banker mig i hovedet med, at jeg jo måske fejler, ikke kan, skuffer, skuffes og alle de andre triste tvangstanker. Som jo er trofaste følgesvende.

Forhåbentlig kan den psykolog, jeg langt om længe har bestilt tid hos i næste uge, få rettet lidt op på mit skræntende indre. Som jo i perioder fungerer upåklageligt, optimistisk og stærkt. Og andre gange trist, apatisk og pessimistisk. Nu er der i hvert fald ikke pres fra en (i bedste fald bare dum) på mange måder nedbrydende chef. Og nu skal der rydes op og ud. Eller bare styr på accepten af livet som det er.

Dagen er fejret med - en sygedag. Men også en opringning til en frisør. Nu skal det også være - om ikke andet bare en klipning. I virkeligheden slet ikke en luksus - med de ødelagte spidser jeg render rundt med :-). Den næste måned handler om mig. Ja - altså den handler jo ikke om at fremme min karriere eller bide negle, der hvor jeg er. Men om at komme lidt sent og gå lidt tidligt. Nu jeg har muligheden. 

Nu vil jeg begynde på de hjemmelavede burgere - og en flaske bobler. Som snart var blevet for gammel af at vente så længe på at kunne fejre - netop det idag. 

Weekenden tegner skøn. Tøserne tager afsted til bedsterne i morgen - og der har de det fantastisk. Fredag skal jeg så fejre - med mit kaffe/øl/vin/faglige netværk, mens S tager til Sønderborg og modtager nøgler fra vores lejere. Og lørdag er der brunch med ladies circle på Toldboden. Og de har som bekendt en fantastisk brunch. Inden... ja inden ingenting. Resten af lørdagen skal gå med (måske) biograf med S, afslapning, ingenting,  og nååå ja, lidt mere ingenting. Så kommer pigerne hjem søndag i løbet af formiddagen - yaayy... 

torsdag den 23. januar 2014

Dårlig karma

Desværre hjalp de krydsede fingre ikke. Måske det bare ikke skal lykkes for mig. Øv.

Men tak for krydsning.

torsdag den 16. januar 2014

Sommerhus

Jeg skal i sommerhus i weekenden. Og jeg glæder mig rigtig meget. På den ene side. På den anden side er jeg så travlt og fortravlet for tiden, at det egentlig er et virkelig dårligt tidspunkt at tage væk lørdag klokken 9 til søndag klokken 14. MEN mest glæder jeg mig. Jeg skal først køre derop med en fantastisk veninde. Og så skal jeg hygge, spise kage, gå ture, drikke vin, spise god mad, dikke-dikke en 6-dage gammel baby, sove (ja, for babyen er ikke mit ansvar), snakke, sludre og glemme mit miserable arbejde og travlheden i et helt døgn. Alt sammen i selskab med 14 af de damer, jeg sætter mest pris på at være sammen med.
Der er lagt op til en weekend med eftertanke, nærhed og dybde. Jeg glææææder mig.

Inden da skal jeg lige nå at arbejde - meget og heldigvis hos en kunde jeg elsker! Og til to samtaler (og få det til at se almindeligt ud lige sådan at gå i en meget travl periode!), træne, bage en masse kage til turen, kysse mine unger, se disneysjov med dyner på i sofaen, pakke tasken og sikre at der er benzin på bilen - nok til at jeg ikke skal tanke. For ... funfact.... jeg kan simpelhen ikke få benzindækslet af vores bil. PINLIGT. Jeg ved det godt. Vi har kun haft den 6 måneder, så måske er det på tide. Men jeg bliver så sur - og husker så meget den situation hvor jeg virkelig virkelig havde brug for benzin et øde sted... kun mig og ungerne og jeg så lærte - at det kan jeg ikke!!! Elsker min (nye) bil - men hader dens benzinanordning.

Nå, men sommerhus i weekenden. Det bliver godt!

onsdag den 15. januar 2014

Overtro

Kryds fingre for mig de næste uge. Bare gør det - kryds!!

 

onsdag den 8. januar 2014

Crazyyyy hormoner


Jeg er faktisk kommet i gang – med træning. Altså foreløbig har det holdt en uge. Men planen skulle gerne være, at det holdt – lidt længere. Faktisk at det ikke holdt op - igen. Egentlig mere af nød end fordi jeg synes det er specielt fedt at skulle bruge tiden på. Det er selvfølgelig rart (hvis) når man begynder at kunne se (bare lidt) på figuren, men den store motivation ligger for mig et helt andet sted. For efterhånden 5 år siden stoppede jeg med lykkepiller (som de jo hedder i daglig tale – selvom der ret beset ikke er nogle mennesker, der bliver ret lykkelige af at spise dem). Jeg vil nok altid, siger lægerne, have et lavere (end hvad… andre?) niveau af serotonin – men… hurrra…. det kan der gøres noget ved – vel og mærke uden piller (og dertil trælse bivirkninger og identitetsmæssige kriser). Nemlig træning. Ikke voldsom overdreven jeg-løber-lige-en-maraton-træning-og-bestiger-et-bjerg-selvom-det-da-kunne-være-fedt, men almindelig ugentlig (altså nogle gange om ugen) god træning, der får musklerne i arbejde, sved på panden. Og åbenbart også hormoner til hjernen. Og det vil jeg dælme hellere. Det er trods alt billigere (og nok også sjovere?) at bruge penge på fitness world end på velpolstrede medicinale koncerner. Nå… Så sådan er det. Og jeg kan jo (for pokker - jeg må indrømme det) godt mærke at det hjælper. Meget endda. Det gør (ærgerligt nok) ikke mit arbejde sjovere, chefen mindre paranoid og ubehagelig (don’t get me started in that one), men det gør det nemmere at udholde. Mens jeg skal det. Og det skal jeg - lige nu.
Jeg ved det jo efterhånden godt, hvad der skal til for at have det godt. Jeg skal sænke ambitionerne om at skulle være ’den jeg var engang’ – hvem end det så er (var). Men acceptere, at jeg har (også) brug for ro, litteratur (ja, hvis ikke jeg læser, meget og mange bøger, så bliver jeg virkelig lidt sjov at være sammen med. Det er mit drug), træning og tid. Så kan jeg være (en masse) for mine børn og ikke mindst mand. Jeg har ikke brug for at arbejde konstant og have en dertil forbundet (voldsomt forfængelig, indrømmet) status. Men jeg har brug for ikke-ro også. Jeg har brug for fest og farver – og en smøg i smug i ny og næ – eller om ikke andet, bare mere tid til bobler, grin og store armbevægelser. Og glæden, for pokker. Men alt dette er svært at fastholde. Jeg kigger rundt på mine komet-karriere veninder (som er fantastiske, dygtige og søde samtidig... snyd er det) og tænker, hvorfor kan de det? Hvorfor vil de det – og (dummest af alle spørgsmål) hvorfor er det mere værd end min verden? For det er det jo ikke. Vel!

Udover lommefilosofien sker der ikke meget hos mig. Andet end at jeg, igår, for første gang ringede efter en ambulance. En kvinde foran mig på cykelstien tabte sit forhjul (ja - det kan man åbenbart godt). Lige ud for Lahme kommunikation... Nå, men hun lå (meget skræmmende) stille efterfølgende - og havde taget af med panden på asfalten. Det kan godt være lægevagten ikke virker, men når man ringer 112 fordi folk har slået hovedet, ja så går det hurtigt. Tak for det! Det er godt at vi bor i et land, hvor man (trods alt) har det så godt at der går mindre end 5 minutter fra man er faldet af (med) cyklen til man ligger på en båre - og søde falck-folk, der endda sørger for at cyklen efterfølgende låses fast til et hegn ('det er jo København', som han bemærkede tørt). Der er noget at være taknemmelig for.

tirsdag den 7. januar 2014

Bøger

Midt i al den her selvmedlidenhed og store tanker får jeg også læst nogle bøger. Faktisk rigtig mange. Litteraturen er altid skøn at forsvinde i, når den 'rigtige' verden viset tænder.

Nå, men den sidste uge har jeg slugt to:

Hvor blev du af Bernadette af Maria Semple:

Klart den bedste og mest crazy bog jeg har læst længe - og jeg læste (slugte råt) den på én weekend. Hvor ungerne lidt måtte lege selv - og nætterne blev lange. Nå, men - den skal læses. Den er ikke rigtig mulig at forklare udover at den indeholder stor crazy komik - og det er velskrevet og skarpt. Der er isbrydere i antarktis, microsoft, forstadsfruer, mudderskred og gartnere, der klipper græsset under gulvtæppet. Den spider på godt og ondt hvad det vil sige at skulle passe ind i snævne (forstads-)normer, når man i virkeligheden er et misforstået geni. Fantastisk!


Sandmanden af Lars Kepler:

Det er en krimi - sådan rimelig letlæselig. Men helt fantastisk god og ond! På den gode måde. Den var faktisk overraskende spændende - og man blev som læser ført helt ned i de mest ubehagelige sider af det menneskelige (eller uhyrlige) sind. Og så var slutningen f... overraskende. Og det er ikke så tit det sker - i en krimi.

[og her ville billedet ikke uploade!]

 

onsdag den 1. januar 2014

Nyt-år og nye håb (!!??)

Jeg er glad for at 2013 er ovre. Det har været et af de værste jeg har haft. Faktisk har det været så jeg på et tidspunkt (og måske stadig) ikke havde nogle håb for 2014.
Men jeg tror jeg må bruge det nye friske år på at rydde op - finde min passion. Og få fjernet den frygt og angst der står i vejen for livet og glæden.

Jeg ved endnu ikke hvordan andet end - der skal vist professionel hjælp til. Men jeg har skønne fantastiske kvinder i mit liv - som er der og holder mig i hånden på min rejse... Jeg håber ikke jeg knækker halsen eller giver op.

En ting jeg har brugt de sidste 11 dage på (udover at arrangere egen begravelse) er at blive (smerteligt) bevidst om at jeg har valgt helt helt forkert i livet! Jeg har valgt en helt forkert karriere i følge min drøm. Jeg har altid ønsket at arbejde med bøger (...) men aldrig set det som mulighed. Men at formidle bøger, glæden ved at læse, oplevelserne og den fiktive verden ville være en drøm for mig.

Men hvem tør gå efter sine drømme - når de er så utopiske som mine :-/.