Hvad er lykke - egentlig?

Blandet andet at køre på cykel klokken 7.15 en helt almindelig onsdag morgen gennem kastellet - og pludselig høre, virkelig høre og føle, fuglenes intense sang og fløjten. Det giver lykke helt ind i maven. Specielt når det næste man gør er at mødes med verdens bedste Jette til morgenkaffe på kafferiet inden arbejde! 

En af den slags weekender

En af den slags weekender

Sådan en har jeg haft – og så var den endda forlænget. Den var en skøn blanding af helt fantastisk og helt forfærdelig. Den startede fredag med en ekstra fridag, og ekstra fridage kan vi godt lide. Meningen var, at vi skulle i zoologisk have. Det kom vi også. Dog kun ungerne og jeg, da S og jeg… var mindre muntre på hinanden. Det er så træls at det hænger ved. Nå, men M cyklede hele vejen selv og jeg var vildt stolt af hende. Ungerne hyggede maks i zoo og solen skinnede som om den fik penge for det. Henad dagen kom S så ud og vi kunne sådan nogenlunde få en hyggelig dag ud af det. Vel hjemme stod den på leg, dvd og aftensmad. Jeg er simpelthen så gennemgribende træt om aftenen for tiden, så jeg føler mig som en halvfemsårig efter to maratonløb (apropos weekendens spærring af indre by… grrr… hvorfor løber de ikke ude på landet. Der er mig bekendt også veje – og der hvor jeg voksede op var der jo ikke engang en bil i timen på de veje). Nå, men lørdag skulle jeg af sted til Ladies Cirkle årsfest i Odense – med tøserne. Og ungerne skulle være hjemme med S – og ind og løbe børnemaraton med M (se det dur – der spærres ikke hele byen). Hun fik en medalje og C tabte sin første tand. Hun er jo også fyldt 5! Alt det skete mens jeg ikke var hjemme (hulk). Men af sted kom jeg – bare ikke efter en god afsked. S og jeg skændtes så det føg – om end uden råd og skrig, men nogle gange er de indædte, sammenbidte dog stille skænderier værre. So much worse. M var dybt ulykkelig – med rette. Der var helt sikkert en skilsmisse under opsejling. Den er ikke afværget, men lige nu holder vi vejret. Tilbage til min tur – jeg var så ked af det og ophidset da jeg købte billet (retur vel og mærke) på Nordhavnen til Odense. Det kostede lige over 500 kr. Så ville den kloge, afslappede og tjekkede have taget den med fra automaten. Men jeg var hverken klog, afslappet eller tjekket. SÅ da jeg  mødtes med de andre på hovedbanen (5 minutter inden vores tog til Odense havde afgang)… måtte jeg endnu engang rippe mit Dankort for … lige over 500 kr. Så hvis DSB fortsætter underskuddet er det uden min hjælp. For hold nu op en dyr tur til Odense.

Vel fremme i Odense havde jeg fået veninde pleje nok til at være ovenpå og klar til et døgn i totalt hygge, fest og tætheden tegn. Og fest blev der. Der var shots (det er længe siden), champagne, drinks og King of Rock (http://www.fast-entertainment.dk/side6610.html?kid=34) og dans hele natten i Dok5000 – Odense er maks. forandret siden jeg boede der. Nå, men det var så festligt at jeg fik smadret en telefon – og hvis ikke det kendetegner en god fest må du kalde mig Mads. Min telefon delte håndtaske med en flaske Maroccan Argan Oil (DON’T ASK!) – og da den valgte at tømme sig, ja så valgte min telefon at sluge hele indholdet. Den virker sjovt nok endnu. Skærmen er sært boblet – og man kan masse fine bobler rundt inde bag touchskærmen. Mikrofonen som bruges når man skal høre hvad folk siger – virker dog ikke. Men med headset kan den sagtens bruges. Den kan også stadig spille musik, bruge internet – så godt som alting. Eneste problem er, at den stadig lækker lidt olie i ny og næ. Men… så får jeg da de blødeste hænder fremover, så intet er så skidt så det ikke er godt for noget. Men det ser lidt syret ud med den skærm. Men festen var fantastisk og morgenmaden dagen efter på hotellet episk. Den rigtige brunsviger kan man altså kun få på Fyn. Togturen hjem var lidt lang – men nydes skulle den. For den havde været dyr. S og ungerne var til fødselsdag da jeg kom hjem, så jeg nåede lige at få en times fred inden den vildeste regn afgjorde, at de gerne ville hentes frem for at gå hjem fra fødselsdag. Som sagt så gjort – og så gik resten af dagen på æggeskaller. Hvordan det ender ved jeg ikke. Men jeg vil det sgu. Ved bare ikke om det er for sent.

Come back

Nå, hvordan er det så, at man kommer tilbage efter sådan en pause. Tror måske bare, at man kommer igang.

Hvordan går det så? Jo, tak fordi du spurgte. Det går så fint. Jeg har det dejligt. Og hygger mig med arbejde - og alt det andet.

Jeg går og pusler med min fødselsdag. Jeg har inviteret 15s stykker af mine aller tætteste veninder. Jeg havde længe tænkt, at jeg ville holde 'noget'. Et eller andet - nu jeg for en gangs skyld har fødselsdag på en lørdag. Og jeg har ikke holdt noget siden min 30 års fødselsdag, som jo var en kæmpe havefest i Sønderborg. Så jeg ville holde noget. Og jo mere jeg tænkte, jo mere kunne jeg mærke, at det var vigtigt for mig med nærhed. Jeg havde, med andre ord, bare lyst til at se dem jeg allerhelst ville se. Ingen pligt invitation, ingen andre end mine hommies. Nye som gamle. Jeg var for nyligt inviteret til en lille intim fødselsdagsmiddag, hvor AS havde inviteret - dem hun lige havde lyst til at dele god vin og dejlig samtale med. Jeg blev inspireret, så jeg tænker at kombinere god mad, BOBLER og gode gode veninder. Så jeg har inviteret de bedste. De bedste i mit liv. Som har fulgt både op og nedture - i kortere eller længere tid. Der er Anja og Dorethe fra mit gymnasium - som jeg har delt et halvt liv med. Og som jeg stadig elsker at dele mit liv med. Der er de 4 skønne skønne kvinder fra ladies cirkle som indenfor de sidste år er blevet 'mine'. Mine fortrolige, mine fest-aber og mine skønneste horisontudvidende mennesker. Og som holdt min hånd og min forstand under mit forløb på en rystende arbejdsplads. Og som troede på mig - og mine evner... Så er der de to jeg er fan af. Som i næsegrus-fan af. Begge tilfældige bekendte oprindeligt. Tror måske Sheila kom gennem Ms mødregruppe for (gisp) 7 år siden. Hun er det smukkeste væsen. Indvendigt men dælme også udvendigt. Fie - er Fie. Hun spreder en varme, glæde og lykke omkring sig, som jeg ikke har mødt siden. Og som jeg næres ved. Og hun er lige flyttet hjem fra aussie-land. Fantastisk. Så er der Jette - som er Cs bedste venindes mor. Og som jeg bare klikkede med for nogle år tilbage. Og som bare er en af de dejligste kvinder jeg kender. Så er der Juliette - hun står mit hjerte så nært så nært - og vi har fulgtes ad de sidste 7 år fra Sønderborg og tilbage til København. Hendes familie er min familie. Hendes op og nedture er også mine. Så er der Susan. Som jeg har mødt for nyligt. Men som er så hjertevarm - at mit hjerte bliver varmt. Og jeg håber på, at det kan forblive varmt mange år frem. Og slutteligt er der Mette. Skønne fantastiske (og nu gravide) Mette som jeg delte et speciale med. Og som altid vil stå mig nær - og som jeg altid vil dele en af de hårdeste men også mest fantastiske perioder i mit liv med. 

De skal takkes. Og fejres - og da jeg elsker dem og da jeg elsker gode bobler er konceptet blevet sådan. Faktisk havde jeg fået Francis hos Le Sommelier til at diske op, men efter granskning af, hvad jeg allerhelst ville have ud af det hele - ja, så var det bare hjemme der trak. Ingen bagkant - vi skal ikke gå når restauranten lukker. Så selvom jeg ville have elsket at give mine kvinder en god middag hos Francis - ja... så skal vi nu være hjemme. Nu skal jeg bare finde rundt i den Københavnske catering jungle... ????

Hvad er der ellers i mine tanker? Ikke så meget. Jeg forsøger at finde et sted M kan gå til gymnastik næste sæson - det ønsker hun, så det må hun hellere. Og så glæder jeg mig til hendes svendeprøve på Krebs (hvor hun får sin længe ventede Ipad... kan næsten ikke vente med at give hende den!). Og så skal vi snart i sommerhus med Cs veninde og familie. 

Men lige nu...lige nu er der Grand Prix volume 1 på tv. Så tror hellere jeg må følge lidt med - ellers kan jeg jo ikke med rette efterfølgende brokke mig over sangene ;-).

Life is good.

PS - prøv lige at se dette smukke barn. Der dog er blevet et helt år ældre siden billedet, men nu fik jeg endelig de billeder, der blev taget til Vores Børns børnepanel. 

PPS - Island har min stemme!

Heldige kartoffel

Jeg føler mig så heldig for tiden - jeg er til en masse spændende arrangementer med skønne skønne mennesker. Er virkelig priviligeret med en dejlig vennekreds og fantastiske bekendte. Jeg har fået det fedeste job. Jamen, jeg er så heldig og har fået skønne skønne skønne kolleger jeg i den grad faktisk har lyst til at bruge tid sammen med. Jeg er med i spændende projekter som har vækket (en vis) arbejdsiver. Jeg skal til Danish internet Award fordi et af 'mine' projekter er nomineret. Jeg har de skønneste børn som jeg endda føler et kæmpe overskud til. M har en den grad kunne mærke det - hendes sind er så lig mit. På godt og ondt og det har givet kampe. Men jeg ser et lys i vores forhold og et kæmpe håb og lykke i at jeg pludselig kan give hende den støtte, hun så desperat skal bruge. S og jeg har det dejligt. Hverdagsagtigt og børnefamiliesagtigt (aka mere sofa og tv end sex, men uanede mængder nærhed og sammenhørighed)...

Og nåååå ja så har skat begavet os med knap 100 (tusind!!!) tror jeg skal se pengene på kontoen før jeg tør tro det.

Og nemesis er en myte (7-9-13)!?

Afslutningen

Siden sidst – tja – ikke det store. Det er nu ikke nødvendigvis skidt – det er bare – roligt. Jeg har haft en masse meget stille arbejdsdage. Praktisk talt uden arbejde. Der er ikke mere for mig at gøre på job. Alt er afsluttet, overdraget og færdigt. Jeg har til gengæld set netflix – og læst en hel bunke gode bøger. Jeg har set på solskinnet, og jeg har lade det fylde mig op. Jeg har hentet ungerne og været til stede (det er så en ændring – forbedring – der skal blive). Og så har jeg drukket kaffe og spist dejlige frokoster med gode kontakter og dejlige venner. Nu er der 2 dage igen (når i dag er slut). Jeg skal ikke andet end komme ind fredag og aflevere min telefon, computer og alt det andet happengut, der følger med. I dag holdes der reception for mig – og de 6 andre, der stopper samtidig. Og så skal jeg til samtale i børnehaven. Sådan bare en års-status. C klarer sig fremragende socialt og jeg tænker at jeg skal høre lidt mere om hendes hverdag. Og så skal jeg (død og pine) nå i Nespresso-butikken. Jeg skal være hjemme de næste par dage – og læse, hygge, sludre. Det dur simpelthen ikke at løbe tør for kaffe midt i det hele.

Marts tegner godt. Bortset fra, at det jo er vildt hårdt at starte nyt job, så er der den fordel af mit nye job er forudlønnet. Og mit nuværende er bagudlønnet. Det vil sige dobbelt op i marts. Jaaaaaa – nå, men også nødvendigt. Var til Black Swan homeparty i går ved søde Birgitte. Jeg fik købt en kjole og en bluse. Min plan hjemmefra var, at jeg kun måtte købe et par sorte bukser (som jeg seriøst mangler) og jeg ikke må købe kjoler. Men som vanligt – ja… så vandt kjolen. Og jeg glæder mig vildt til den kommer. Hold nu op den var fed. Udover det var Amira en fantastisk med-vært, men jeg synes Black Swan er lidt til den dyre side – og så er jeg ikke sååå meget til oversize og rå-hed. Men kjolen… var fa’me fin.

Tilbage til marts – der er fødselsdage. Mange endda i familien. Der er to gange det kongelige teater (og hold nu op – det glæder jeg mig til), der er hyggeweekender og besøg langvejs fra. Og en masse andet godt.

Nu – er der lige om lidt reception. Og når jeg endelig når hjem er der stenbiderrogn. Det er jo faktisk et krav at man spiser det (mindst et par gange), når det er sæson.

Sønderborg revisited

Har lige holdt kæreste weekend i Sønderborg - jaja, i forbindelse med at vi skulle overdrage nøgler til de nye lejere. Men det tog jo ikke andet end en time, og resten af tiden var bare 'os-tid'. 

Og weekenden var dejlig - den bestod af uendelige kaffer, frokoster og middage på Brøggeriet. Vi fik hilst på gamle venner - og det var nu næsten det skønneste af det hele. Det var så tilfældigt, at de lige var kommet hjem fra skiferie og ikke gad aftensmaden hjemme, men i stedet tog på (stamstedet) Brøggeriet. Jeg praktisk talt boede dernede i mine barsler - og alle andre tider egentlig også. Og så fik jeg set det nye center 'Borgen' - som jo er et... center. Intet mere  - intet mindre, men derinde kan man jo også købe et par sko, eller tre (par)... Og så fandt jeg ud af, at der bare er pænt i provinsen. Sådan rigtig pænt. Da vi kørte ned til huset og drejede hen af Parkgade talte vi en del om hvor pænt, rydeligt, ny-fejet og vinkelret det hele så ud. Trods det at det er gamle murmestervillaer alle sammen og altså ikke de her meget nymoderne stramt udseende huse - men fortorv, kantsten, asfalt - hække... Det hele så simpelthen så nysseligt ud (og nysseligt er det helt rigtige udtryk her) - men efter jeg har tænkt over det (og delt observationen med vores gamle naboer, som alle sammen kom over og sagde hej), ja, så må jeg konstatere at det ikke er fordi de har ryddet op. Sådan ser der bare ud. Og da jeg boede der - ja, så så jeg det ikke. Men kontrasten til indre København (selv pæne Østerbro) er slående. Synes egentlig ikke her er specielt beskidt og slidt eller skævt her - men JO.... det er der, når man sammenligner med provinsen i Sønderborg. Men dejligt er der nu - dernede. Bare ærgerligt det ligger så langt væk (fra her på Østerbro - og jeg er godt klar over at Østerbro ligger præcis lige så langt fra Sønderborg, som omvendt...).

Udover det fik vi set 'House of Cards' - sluttede mandag aften efter maraton på 4 dage. Nætterne var mest i brug, så undskyld hvis vi var lidt trætte. Men altså - det er jo ikke til at holde op, når først man går igang. Nu afventer jeg med spænding 'Orange is the new black - fortsættelsen' - skulle den ikke have premiere her i februar?

Jeg arbejder hjemme idag, faktisk flere dage denne uge - og bruger egentlig mest tiden på at forberede mig mentalt på at skulle skifte job. Det er helt fantastisk - og skønt. Men tænker, at det er virkelig vel givet ud lige at få vendt det sidste år inde i hovedet - og få lagt oplevelsen (mareridtet og den dårlige chef) på den rette hylde, så jeg kan se frem. Og starte på en frisk - og forhåbentlig genfinde en vis arbejdsglæde.

Tjek ind

Så gik der alligevel noget tid. Hvad er der sket siden sidst – hvor jeg jo netop havde sagt op? Jo – men chef er blevet endnu mere fuldtsændig grænseoverskridende siden. Jeg læner mig op af sygemelding de sidste 14 dag – kan simpelthen ikke mere. Må bruge tiden indtil nye job på at samle mig lidt sammen. Heldigvis har jeg også set psykolog-manden to gange. Og det er godt. Det er ikke sådan noget føle-føle-agtig (som jeg tror jeg ville stå lidt af), men mere konkret kognitiv behandling – som i; hvad er de automatiske tanker og deraf afledte (uhensigtsmæssige triste) følelser – og hvordan kan dette vendes. Hvilke teknikker kan jeg bruge. Og så øvelser til hver gang. For eksempel skal jeg ’øve’ mig i uenighed til næste gang. Jeg hader når folk er uenig med mig – som i; virkelig hader – det er noget af det værste jeg ved. Jeg får hjertebanken, tristhed, vrede og alt muligt andet højspændt følelseskaos ud af det. Hjemme giver det sig udslag i temperemant og ude er udslaget at jeg trækker mig fra alle uenigheder som beskyttelse. Mine automatiske tanker (helt grundlæggende) handler vist om noget som ’hvis du er uenig med mig, kan du ikke lide mig’. Og det er fanme hårdt. I alle livets situationer. Nå, men der er flere af den slags – mange faktisk. Men det er fedt (eller fedt er nok ikke ordet) at tage konkrete situationer, hvor jeg er bange, angst, trist, noget og kigge bagved og se på hvorfor denne situation gør dette – hvad er det for tanker det udløser – og hvordan kan dette ændres. Ja ja – er godt klar over at det handler om selvværd dybest set, Sherlock. Men det er en måde at arbejde med det – uden at skulle sidde og gennemgå min barndom og whatnot med dissektionskniven. Her er handling.

Nå, men så har jeg heldigvis en anden chef også. Som har sendt mig ud på en ok opgave – hos en god kunde som jeg rigtig godt kan lide, og som virker rigtig glade for mig. Som jeg så har siddet ved flere dage, og dermed slipper for at se på den anden chef. Som giver mig koldsved og hjertebanken. Faktisk er jeg meget overrasket over min egen (krops) reaktion på hende. Det er lidt vildt.

Nu er det weekend lige om lidt – jeg har taget en feriedag fredag. Ungerne er på vinterferie hos mormor efter at de holdt ferie mandag-tirsdag med far (åhhh misundelse af modtage billeder fra zoologisk museum, cafeer og sofahygge… fra de tre dejlige derhjemme). Fredag drager S og jeg mod Sønderborg hvor vi tager et ophold på hotel – og bruger et lille døgn på at gense byen og vores ’gamle’ liv. Vi skal aflevere nøgler til nye lejere på vores hus lørdag, så derfor destinationens nødvendighed. Tænkte at vi godt lige kunne bruge sådan et døgn sammen. Glæder mig – ikke mindst til bilturen. Ved godt at det lyder helt skørt – men elsker vores køreture sammen.

Og så…. Har jeg her til morgen bestilt sommerferien. 2 uger på Ibiza i slutningen af juli. Woooooaaaa we’re going to Ibiza.

Nu skal denne dag på kontoret med hende den slemme chef inde på den anden side af væggen gå. Helst hurtigt. Tager til frisør hen på eftermiddage – så dagen skulle gerne snart skynde sig lidt.

Så vender vi kajakken

Så skete det alligevel - og tak for de krydsede finger, der måtte have medvirket. Jeg fik det - jobbet. Og skal starte 1. marts (eller rettere den 3. marts, som jo er en mandag). Kontrakten blev sendt idag - og udover en bunke dejlige kolleger, hvoraf jeg kender nogle i forvejen, en række spændende (håber jeg) opgaver, så blev der også en pæn portion ekstra om måneden, flere pensionspenge og hele 7 ugers årlig ferie samt kontor I MIDTEN af København. Jamen... whats not to like. Nu skal jeg bare slukke for den indre lyseslukker, der banker mig i hovedet med, at jeg jo måske fejler, ikke kan, skuffer, skuffes og alle de andre triste tvangstanker. Som jo er trofaste følgesvende.

Forhåbentlig kan den psykolog, jeg langt om længe har bestilt tid hos i næste uge, få rettet lidt op på mit skræntende indre. Som jo i perioder fungerer upåklageligt, optimistisk og stærkt. Og andre gange trist, apatisk og pessimistisk. Nu er der i hvert fald ikke pres fra en (i bedste fald bare dum) på mange måder nedbrydende chef. Og nu skal der rydes op og ud. Eller bare styr på accepten af livet som det er.

Dagen er fejret med - en sygedag. Men også en opringning til en frisør. Nu skal det også være - om ikke andet bare en klipning. I virkeligheden slet ikke en luksus - med de ødelagte spidser jeg render rundt med :-). Den næste måned handler om mig. Ja - altså den handler jo ikke om at fremme min karriere eller bide negle, der hvor jeg er. Men om at komme lidt sent og gå lidt tidligt. Nu jeg har muligheden. 

Nu vil jeg begynde på de hjemmelavede burgere - og en flaske bobler. Som snart var blevet for gammel af at vente så længe på at kunne fejre - netop det idag. 

Weekenden tegner skøn. Tøserne tager afsted til bedsterne i morgen - og der har de det fantastisk. Fredag skal jeg så fejre - med mit kaffe/øl/vin/faglige netværk, mens S tager til Sønderborg og modtager nøgler fra vores lejere. Og lørdag er der brunch med ladies circle på Toldboden. Og de har som bekendt en fantastisk brunch. Inden... ja inden ingenting. Resten af lørdagen skal gå med (måske) biograf med S, afslapning, ingenting,  og nååå ja, lidt mere ingenting. Så kommer pigerne hjem søndag i løbet af formiddagen - yaayy... 

Dårlig karma

Desværre hjalp de krydsede fingre ikke. Måske det bare ikke skal lykkes for mig. Øv.

Men tak for krydsning.

Sommerhus

Jeg skal i sommerhus i weekenden. Og jeg glæder mig rigtig meget. På den ene side. På den anden side er jeg så travlt og fortravlet for tiden, at det egentlig er et virkelig dårligt tidspunkt at tage væk lørdag klokken 9 til søndag klokken 14. MEN mest glæder jeg mig. Jeg skal først køre derop med en fantastisk veninde. Og så skal jeg hygge, spise kage, gå ture, drikke vin, spise god mad, dikke-dikke en 6-dage gammel baby, sove (ja, for babyen er ikke mit ansvar), snakke, sludre og glemme mit miserable arbejde og travlheden i et helt døgn. Alt sammen i selskab med 14 af de damer, jeg sætter mest pris på at være sammen med.
Der er lagt op til en weekend med eftertanke, nærhed og dybde. Jeg glææææder mig.

Inden da skal jeg lige nå at arbejde - meget og heldigvis hos en kunde jeg elsker! Og til to samtaler (og få det til at se almindeligt ud lige sådan at gå i en meget travl periode!), træne, bage en masse kage til turen, kysse mine unger, se disneysjov med dyner på i sofaen, pakke tasken og sikre at der er benzin på bilen - nok til at jeg ikke skal tanke. For ... funfact.... jeg kan simpelhen ikke få benzindækslet af vores bil. PINLIGT. Jeg ved det godt. Vi har kun haft den 6 måneder, så måske er det på tide. Men jeg bliver så sur - og husker så meget den situation hvor jeg virkelig virkelig havde brug for benzin et øde sted... kun mig og ungerne og jeg så lærte - at det kan jeg ikke!!! Elsker min (nye) bil - men hader dens benzinanordning.

Nå, men sommerhus i weekenden. Det bliver godt!