Dagens 3 på sidste sommerdag

1.         En helt igennem fantastisk morgen med mine tøser. Steffen gik virkelig tidligt, mens vi andre havde god tid. Og ingen var sure. Hverken over at få børstet hård (hurraaaaa!!!) eller at skulle slukke Ipad og børste tænder. Og morgenturen langs søerne var tilmed ligeså skøn. Sådan en tiltrængt morgen – og så på en mandag. Hvor jeg kan mærke at jeg er stresset. Jeg har efterhånden lært at mærke hvornår jeg er stresset indeni. Og det er jeg nu. Min puls er bare lidt højere, jeg har lidt dårlig mave og de triste tanker myldrer. Sådan en morgen kan tage toppen af det.
2.             Hjemmearbejde – en virkelig god ting, når man døjer med den ovenstående latente stress. Sådan en dag, hvor jeg kan tage opgaverne i ro og fred og jeg ikke skal forholde mig til andre lige nu i hvert fald. Det er dejligt – og jeg er meget taknemmelig for at have muligheden.
3.       Den skønneste søndag hvor Steffen og jeg hyggede for vildt. Ungerne legede med de andre piger i gården i timevis mens vi fik drukket rødvin, læst bøger og talt sammen (og spist lagkage som nye yndlingsnaboer bragte, da de lige synes vi skulle smage) – lige udenfor vores køkken. Jeg er så taknemmelig for at bo her. At det så valgte at begynde at dryppe fra himlen liiige præcis da jeg bar lasagnen ud på bordet i gården til aftensmad. Ja, det er jo hvad der kan ske. I stedet blev det indehygge med fem-armet kandelaber og fine servietter. Nogen gange skal der lidt ekstra til, når mandagen og dermed hverdagsadskillelsen truer.

Dagens 3 (eller blev det 4)

Dagens fedeste - i lyntempo inden aftenfilmen går igang;

1. Fedeste udsalg her, hvor jeg fik så meget skønt tøj til pigerne - som de var med til at vælge og både de og moren var tilfredse. Så er der forhåbentlig en sandsynlighed for at det ikke ender bagerst i skabet.

2. Dagens picnic i Kongens have. Nej vejret var ikke fantastisk, men det regnede ikke. Og pigerne var kun sure ind imellem.... Men vi havde sandwich og smoothies.

3. Mine morgen-boller. Dem fra en ovn. Faktisk var dagens portion de bedste jeg tror jeg nogensinde har lavet. Så gode, så jeg blev hende den irriterende mor, der blev ved med at spørge familien 'ej, er de ikke gide idag'.... Lidt rigelig gange.

Og så en nummer 4 udenfor normalt nummer: en mand, der henter godis mens jeg ligger her i sofaen og googler min nyeste passion. 

Jeg er en heldig kartoffel

Det er stadig nok af det gode at tage af – også selvom noget af det, er at glæde sig til noget fremtidigt. So here goes:

1. .       At jeg simpelthen har en dejlig weekend foran mig. Med besøg hos gode venner og en masse familie-tid. Vi skal meget lidt – og det er i den grad en luksus sådan at have en tom kalender (næsten tom, i hvert fald) i weekenden. Og så har jeg et utal af fede aftaler næste uge – frokost med min gamle fantastiske chef, morgenmad med hende her, en god veninde fra Sønderborg-tiden kommer til vinno og tapas fredag aften og der er både biograf og ladies tur til Klampenborg galopbane på programmet næste weekend. Og ja, jeg når også at arbejde.
2. .       At jeg er flyttet ind i den skønneste gård. I aftes, da jeg stod i køkkenet i halvmørke, mens Steffen læste for pigerne nedenunder, gik en af vores (nye) naboer forbi – og vinkede og råbte hej. Lille ting – men hvor er det fint.
3. .       At pigerne og jeg nåede skolen på vores daglige tur langs søerne i går – inden regnen. Så de blev ikke våde (moren havde ikke tjekket vejret inden afgang, så alle var af sted i cardigan og sandaler). Kun jeg var våd, da jeg kom hjem og havde arbejds-fællesskab i mit fantastiske køkken resten af dagen med hende her, der lige nu er husvild i dagtimerne.

Jeg er i den grad en heldig kartoffel.

Dagens positive stime

Muligvis er jeg midt i en god stime - om ikke andet med at holde fokus på det gode i livet. Og filtrere alt det mindre fantastiske væk. Og jeg vil fastholde stimen så længe som muligt. Det hele er meget lettere på den måde - gråvejret mindre gråt og farverne i naturen lidt stærkere.

Så her er dagens 3 positive:

1. Dagens arbejdsplads er hjemme. Med benene oppe, god kaffe i koppen, kartoffelmadder og ro i hovedet. Jeg har både fået lavet alt hvad jeg normalt skulle nå, vasket 2 vaske, afleveret bøger og spist en frokost (dog foran skærmen, men den var lækker og fuld af nydelse)
2. Jeg fik dem - billetterne til de næste to forestillinger i Grand bio, som del af Grands Venner. Jeg glæder mig tosset meget til igen at lade min krop og mit sind nyde en god forstilling med den bedste veninde, man kan forestille sig. En af den slags veninder, der bliver så glad for at komme med mig gratis i biografen til lige præcis de her film - som altid rør og giver smil på læben og tårer i øjet på en gang. Filmene kan findes her: 'Krigen' og 'Taxi Teheran'.
3. Mind udsigt idag fra min hjemmearbejdsplads. Jeg er så glad for vores nye hjem. Jeg kan slet ikke blive træt af at nyde mine stuer. Og mit køkken, som jeg er sikker på tenderer til Københavns absolut hyggeligste rum!

Dagens 3 positive

Det kræver faktisk en del øvelse, at blive ved med at holde fokus på alle de mange positive ting, sager, mennesker og begivenheder, der er i livet. Men det er fokus, der er værd at holde fast i.

Jeg kender mange mennesker, der bare helt af sig selv altid ser glasset som halvt fyldt, faktisk som noget der konstant løber over. Modsat sådan lidt halvtomt og væltet. Jeg tror min genetiske disposition hælder til at vælte glasset – men jeg øver mig hver dag (og ja, jeg kunne være bedre) på at se et helt fyldt glas rødvin med overfladespænding und alles.

Og det går faktisk ret godt – dagens 3 positive:

1.           Dejlig dejlig inspirerende samtale med gammel ’kollega’ i branchen, som desværre gik ned med flaget i februar, men nu er hun tilbage sprudlende og fuld af (smittende) livskraft. Vi skal lave noget sammen fremefter – støbeskeen starter over frokosten snart. Og ’noget’ tager hensyn til værdierne, stemningen, følelserne og livet.
2.           Min morgen-gå-tur med ungerne langs søerne. Hvor er det bare privilegeret at aflevere sine skønne (for det meste) unger i verdens bedste skole. Og hver dag gå lige så stille langs søerne og sludre om dagen, der ligger foran os, og bruge en halv time på denne samtale i børnehøjde. Nogle dage nyder vi den spæde morgensol – andre dage (som i dag) kan vi benytte de mange vandpytter til vandpjaskeri og grin. Og andre dage er der morgensur tavshed J.
3.           En chef, som er tilbage efter 9 ugers orlov. Og som åbent erkender, at lige nu er det svært. Og at hun (også) tænker om livet ikke er andet end arbejde. Ikke at vi alle skal holde op med at arbejde og bare påføre os en lilla ble derhjemme – men det er fantastisk at møde et åndsfællesskab om livets dilemmaer. Også på arbejdet.

Hjemkomst til sommeren

Så kom vi hjem fra to fantastiske uger på Kreta. I et rigtig turisthelvede men med skøn pool, glade børn, fedt hotel og den lækreste lounge-agtige restaurant lige om hjørnet. Hvor vi hver dag indtog deres eneste variant af rose, lækker mad og den gratis dessert vi hver dag blev begavet med - efter de havde opdaget vi var stamkunder. Faktisk var det helt vemodigt at sige farvel den sidste dag. Hvis man skal til Kreta (i Rethymnon) bør man tage forbi 'Barcode'. Bedste betjening og rosé - og playliste/dj (https://www.facebook.com/BarcodeCafe).

Nå men vi rejste jo med natfly hjem - hvilket gik overraskende smertefrit. Ungerne tog det i stiv arm. Sov hele vejen, men vågnede når de skulle for at gå fra bus til fly, fra fly til bagagebånd og herefter til taxien. Vi ankom 20 minutter tidligere end planlagt til København (dvs 2:30!), vores kufferter var de aller-første der kørte ud. Og taxien mødte jo ingen trafik på vejen så 2:55 satte vi nøglerne i døren på faksegade 5. Et hjem ingen af os rigtig har boet i, så det var en speciel oplevelse at komme hjem. Men skønt. For det er så meget et hjem! Stadig uden lamper og billeder på væggene, men det kommer. Når sommeren forsvinder igen. Gider ikke hænge ting op i solskin.

Mandagen gik med at vaske 6 maskiner tøj (og tørre hele skidtet på stativerne i vores nye lækre gård). Det er for smart med den sommer, som ankom fra Grækenland samtidig med os. Vi nåede også at nyde vejret lidt - og se film. Vi har trods alt ligget ved en pool i 30 grader i flere uger, så må man godt gøre det blasfemiske som at se film indendøre på en sol-dag. Vi er ved at arbejde os gennem de gamle Olsen-bandenfilm - fantastisk at gense OG se ungernes umiddelbare glæde ved dem også. Eeelsker gamle danske klassikere og matador.

Tirsdag gik hos tandlægen (et besøg vi forbigår i tavshed, men som gentages om en uge:-/), og derefter i vejby strand, hvor et af familiens sommerhuse befinder sig. Med sødeste moster i. En hel fantastisk dag med legene børn (de nye genboer har børn på M og Cs alder OG en trampolin), pavlova, kaffe, g&t og krabbefangeri og -ræs på vejby strand. S kom fra arbejde derop og hele familien kørte sammen hjem da regnen nåede frem.

Idag har vi været i zoo for første gang længe. Men det er jo altid fantastisk hyggeligt. Tænk at en flodhest skider 5 kg i døgnet.

Sommer og ferie er skønt!

Den rette hylde

Hvornår ved man, at man er landet på den rette hylde? Eller er det i virkeligheden ikke sådan at det er flydende - ig ændrer sig gennem livet? Hvad der var den rette hylde på et tidspunkt i livet er ikke der hvor man skal sidde altid.
Jeg har altid været en rastløs person, men jeg efterhånden er jeg træt af, at jeg hver sommer sidder under sydens sol og gransker - gransker mit inderste for 'hvad jeg ellers kan lave', hvis det ikke skal være min nuværende levevej. Jeg misunder folk, der har et udpræget talent eller som kan et håndværk - og som på den måde kan leve af deres hobby. Ellers deres åbenlyse talent. Jeg.... har ikke nogle talenter udover almindelig livsduelighed og ja, hvad ellers. Jeg kan hverken sy eller strikke, lave kunst eller se aura.
Jeg er god til at gå hjemme. At læse bøger og se film. At holde styr på familiens gøremål. Men det er jo ikke noget man kan leve af - med mindre man er rig på forhånd. Og det er desværre heller ikke et talent, jeg har :-).

Så hvordan finder man det? 

Faksegade

Så er vi flyttet ind – det vil sige – alle vores ting er flyttet ind. Vi er ikke fulgt efter endnu, da vi jo er så heldige stadig at have mulighed for at blive i den midlertidige lejlighed indtil vi kan være der. Men fra i morgen bliver adressen Faksegade.

Jeg holdt fri i går og fik lavet vores soveværelse, pigernes værelser, badeværelset og køkkenet helt færdigt. Altså der mangler en masse små-projekter, men ikke nogle, der skal klares nu. Det er mere sådan noget som vi bruger de næste år på – ind imellem når vi lige har lyst (eller bliver tilstrækkeligt træt af det). Køkkenet bliver seriøst husets hjerte – det er stort, dejligt, lyst – og helt vildt hyggeligt. Solen står ind på en blød og dejlig måde – og gården ligger lige udenfor og er grøn og frodig. Det er fantastisk. Og vi har fået den fedeste tøjløsning udtænkt på soveværelset med frithængende bøjlestænger i en form for walk-in løsning. Og pigernes værelser er så mega hyggeligt – og fyldt med plads, så de både kan få deres ønsker opfyldt (fx C’s ønske om en klæd ud krog under trappen), og alt deres legetøj ligger så de rent faktisk kan se det (hvis de åbner skabet – eller det vil sige, der er plads til det – og dermed er det bare nemmere at overskue det. Når det ikke er pakket sammen med tetris som forbillede.

Nu mangler så stuerne (SUK – og gisp – der er meget i dem). Og bryggers – hvor alle flyttekasserne bare står fyldt med ringbind og sko (ja – 10 flyttekasser med dette alene) – som skal ind i det ekstra rum vi har som nu hedder ’bryggers’ – og hvor vi skal have sko, mapper og spil. Luksus at have plads til et rum med sko.

I aften holder vi dog fri fra flytningen og tager til koloni-have-hygge hos min gode veninde. Pigerne er på ferie hos bedste, så det er hygge uden børn. Det kan nu også noget selvom jeg savner dem helt forfærdeligt – specielt nu hvor deres værelser er blevet så fine. Jeg glæææder mig til at de skal se dem.

Malerhjerne og flytte-forventninger

Så har vi overtaget det nye hjem – og det er på en gang vildt fantastisk, skræmmende og mega hårdt. Vi maler og maler – og går rundt med tusinde planer og fremtidsdrømme i hovedet, hvoraf nogle skal nås inden flytning, mens langt størsteparten bliver fordelt over årene fremefter. Der indkøbes skabe, kommoder og andet opbevaring (som selvklart skal samles…. snart) – og ind imellem rammes jeg af den velkendte ’ondt i maven’ over forandringen, hvor min nattesøvn erstattes af spekulationer om hvorvidt det er den rette beslutning, om kælderen, selvom den er fin og nogenlunde istandsat, bliver rigtig god, om vi kan finde ud af at bo der – og om vi får sat det sidste i stand, så det faktisk bliver rigtig godt og ikke hovsa-agtigt. På den anden side elsker jeg de nye stuer og det nye (gamle) kæmpe køkken med plads til spisebordet, og hvor jeg forudser (aka drømmer om) at pigernes eftermiddage går med lektier og veninder, alt imens jeg skræller gulerødder og laver mad (hahah – det vil jeg så lige skulle til, men altså – noget skal vi jo spise) på mest romantiske vis – selvfølgelig uden skænderier og andre skærmysler. For i drømmenes skær er alt lyserødt og roligt.

Vi har indtil 6. juli, hvor flyttelæsset ankommer. Og det ville selvsagt være helt fantastisk (og ikke mindst absolut nødvendigt) at få samlet alle skabe inden, for hvor ellers skal man i hule h… tømme alle flyttekasserne hen? Jeg både glæder mig og frygter lidt processen om at komme på plads. Det er et kæmpe arbejde – hvoraf en del bare giver sig selv. Men vi ved alle hvor mange ting, der før havde en, måske ikke helt logisk, plads – som nu ikke har en hverken logisk eller ulogisk placering. Og derfor bare er i vejen – indtil en ny placering opstøves. Og det er ikke en proces jeg ser frem til. Lige den.

Men jeg tror overvejende på, at det bliver godt. I weekenden, hvor vi havde gode venner og min mor til at hjælpe med at male (og male og male) – mens pigerne jo mere eller mindre skulle passe sig selv (de stakler) havde jeg de største kvaler omkring deres kedelige weekend, der sikkert ville være fyldt med ipad og skærme. MEN hvad skete der – de fandt nye venner i gårde – og legede stort set AL tiden på løbehjul, med mudder (!!), gemme, løbelege (ja, jeg ved ikke hvad det var, men de løb), og inden hos de andre, hvis lejligheder ikke havde våd maling på væggen. Det bliver jo fantastisk at give dem sådan en gård fyldt med god leg. Lige udenfor vinduet.

Nu skal den næste uges (almindelige betalte) arbejde lige gå – med yderligere maling og samling skabe om aftenen – dog med en indlagt tur på Roskilde Festival , hvor jeg har VIP armbårnd (og så lige i år – hvor jeg jo dælme slet ikke har tid til at tage af sted på hele turen) – og så nærmer indflytningen sig. Yaaayyyy….

Jeg ved at den største nyhed ellers er vejret – hvor sommeren tilsyneladende har tænkt sig at komme bragende i løbet af ugen (tak for det – men det gør bare arbejdet i lejligheden endnu mere til en nattetjans) – så er vores absolut største fokus lige nu at finde på Faksegade.

9 liv og en vaskemaskine

Så overlevede den igen. Katten. Nu er det andet gang den har været spærret inde i vaskemaskinen. Mens den var tændt! Denne gang dog værre end sidst, hvor vi opdagede det lige da ligeledes klikkede og det sagde piv fra maskinen. Men den havde ikke (rigtig) trukket vand ind. Det var ikke helt så smertefrit denne gang. Heldigvis (og jeg er så taknemmelig) tager det 2-3 min når ungerne selv børster tænder om morgenen med den elektriske, der jo holder tid på den. Og da der skal spyttes ud returnere M til badeværelset og råber 'missen er inde i maskinen'.... Og det var den. Og der var vand. Meget vand. Den kunne lige holde hovedet over vandet. Og pive. Og spjætte.
Nu var gode råd dyre - der er jo altid en nødlås på sådanne maskiner men HVOR. S er ude og rejse. Ungerne skreg og jeg forsøgte ikke at gå i panik mens jeg febrilsk ledte efter brugsanvisningen.... Note til selv, når vi flytter: den skal ligge LIGE VED SIDEN aF VASKEMAsKINEN.
Fandt den - bladre bladre. Hvad fanden hedder nødlås på 'blomberg'sk'. Nej det hedder ikke tøm vand ud (note til selv - så går centrifugen igang igen).....
Endelig hold knappen inde i 3 sek. Fandens intet sker... Prøv igen. Pis centrifugen starter. Katten drukner. Hjælp. Unger stop det skrigeri. Endelig KLIK sagde lågen og ud kom kat - og vand. Men pyt.
Nu er den ren og velduftende - og har fået seriøst meget kæl og kram fra både ungerne og jeg hele dage. Godt jeg skulle arbejde hjemme....

Hvornår lærer den det? Måske når jeg lærer at se efter, om der sover en kat i tromlen :-)...

Tak til kattens 9 liv. Nu er vi nede på 7.