fredag den 28. oktober 2016

Mit liv set gennem folkeregisteret - DEL 1

Jeg har haft virkelig mange adresser siden jeg blev født. Faktisk har jeg haft knap 20 adresser i mine 38 leveår. Set på den måde er det jo faktisk sådan, at jeg er flyttet hvert andet år hele livet… Det er jeg ikke – for eksempel har jeg boet samme sted i 10 år (én gang).

Stik den J.

Nå,  men tænkte det kunne være sjovt at lige lave et tilbageblik på min flytten rundt – over et par gange ellers bliver det simpelthen uendeligt…

Jeg startede som sagt livet 14. juni 1978 på Fredericia sygehus (den er ikke talt med som adresse), hvor jeg også kun var et par dage. Jeg boede så på Kongensgade i Fredericia i knap et år, hvorefter min far, min mor og jeg flyttede til Fyn – nærmere bestemt et lille stråtækt hus i en skov lidt udenfor Odense. Jeg kan ikke huske noget fra den tid, eftersom vi kun boede der præcis et år til november 1980 – hvor jeg lige er fyldt 2 år, hvilket giver mig 2 adresser indenfor mit første par leveår. Jeg ved stedet var fyldt med edderkopper og vi ikke kunne bruge stikkontakten til ganglyset – da der boede en stor en af slagsen ovenpå den – og min mor og far er ikke rigtig gode til den slags dyr, derfor… måtte man gå i mørke gennem huset når man kom hjem. Måske er det der jeg har fået min skræk for edderkopper…

Efter skoven flyttede vi til MIDT i Odense – faktisk gågaden (det hedder det derovre – det er kun her man har et strøg). Dronningensgade – der er noget med de der kongelige adresser. Mens jeg sad og skrev det her kom jeg i tanke om, at det kan være grunden til at min ældste datter blev døbt Margrethe…???

Nå, men Dronningensgade kan jeg huske – lidt fra. Det var nemlig herfra min mor og far blev skilt (teknisk set var de aldrig gift, men hvad hedder det ellers?). Med til den historie hører sig, at jeg blev født at et sæt 68’forældre. Altså – vidde gevandter, hjemmebagt, hjemmesyltet, hjemmesyet tøj (det med tøjet blev dog ved længere end resten – selv undertøjet var hjemmesyet, men det var nok også et økonomisk spørgsmål dengang).
Min mor blev dog… skal man sige ældre (hun var 22 da hun fik mig) – og pludselig var den der totale hippie-evighedsstudent tilværelse ikke helt det hun drømte om. Så efter et års skænderi (se det kan jeg nemlig trist nok huske) flyttede min mor og jeg til Oluf Bagersgade i Hunderup kvarteret i Odense i januar 1983 hvor jeg var 4. Vi boede i en lille lejlighed med vores egen baghave. Det var himlen. Jeg har kun gode minder derfra. Jeg havde vinbjergsnegle i baghaven – som dog formåede at stikke af hver nat (det er vist noget med at de kan grave????). Dejlig gade med legekammerater rundt omkring, og en rigtig god skole, da det kom dertil.

Det sjove ved den lille lejlighed er, at jeg altid har troet den var stor – fordi jeg kan huske hvor langt der var fra stuen til badeværelset… MEN for et par år siden genså jeg den – den er 45 km2!!!! Barnets perspektiv er i sandhed et andet!!!

Mange ferier blev holdt hos mine bedsteforældre der havde aktivt landbrug med grise og køer (dengang da jeg var barn kunne man nemlig leve af den slags små blandede landbrug).
Det var fedt!
Min far så jeg kun til jul og nytår, men det var jo mit liv – og det var fint for mig. At han senere er blevet en stor del af mine børns liv tilskrives blandt andet at han er blevet bedre til børn, ikke mindre evighedsstudent dig – men også at han har fundet Randi (bedstemor Randi hedder hun hjemme ved os), som er mine tøsers reservebedstemor og en fantastisk en af slagsen.

Vi nåede at flytte i forhuset på Oluf Bagersgade i en større (og det var den 80km2) lejlighed i 1987 (samme adresse bare ikke B) – inden min mor fik den (kloge/dumme) ide, at jeg ikke skulle vokse op i byen.

Så vi flyttede til Ringe (der hvor der var Midtfyns festival) i februar 1988 – og blev der til jeg flyttede hjemmefra.

Her havde jeg mine teenageår.
Min første brandert, min første kæreste, diskotek klub 54 (eller 5 – 4 som vi kaldte det…). Jeg havde hest, vi fik bil og i det hele taget tog levestandarden et stykke opad. Som barn har jeg dog slet ikke set det sådan – jeg havde jo hvad jeg skulle bruge (jfr. Lille lejlighed), men jeg har gennem min opvækst helt klart været præget af at være datter af enlig mor uden særlig store midler. Det har sat sig – og præger bestemt stadig mig i dag – bare på andre måder. Men at tage ansvar for alt muligt i hjemmet fik jeg vist lært dengang.
Som sagt blev der syet hjemmegjort tøj etc. – og vi havde grød-dag (for så til gengæld at kunne have fiskedag). Vi rejste på ferie hvert år, men intet luksuriøst og der var i den grad sparet op til det. Dog husket jeg tilbage til det som fantastiske ferier.

Jeg var også på Midtfynsfestival hvert år – indtil 1998 hvor jeg flyttede fra Ringe – og der var det begyndt at gå dårligere for festivalen. Men jeg var med (dog som 11 årig flaskesamler) i 1989 det eneste år, hvor Midtfyns Festival var større end Roskilde med 63.000 betalende gæster. Tracy Chapman var et af hovednavnene det år. Det var fedt at vokse op med sådan en festival, og den har i den grad givet mig særlige oplevelser. Lidt tosset var det dog at flytte til Ringe for at komme væk fra storbyens farer J - jeg er ikke sikker på Ringe var så fredelig en provinsby dengang.

Min anden store passion i min opvækst var som sagt min (halve) hest – og vi var faktisk et helt habilt hold, og jeg dyrkede springstævner på et ok højt plan. Indtil jeg blev for gammel til ponyer (det er man ved udgangen af kalenderåret det år man fylder 16). Jeg kom aldrig rigtig tilbage på sammen plan på hest – for jeg var blevet 16!!!! Og var begyndt at gå til Espe fest – i forsamlingshuset i Espe. Jeg husker med tydelig min ulykkelige forelskelse i Morten! Men jeg husker også at ligge i et telt på Midtfyns med ham – så der må ligge en del fortrængninger i den historie – for jeg kan simpelthen ikke komme fra Espes ulykkelige kærlighed til et telt på Midtfyns???

Og så kom gymnasiet!!! Det er uden tvivl nogle af de bedste år, og mest ubekymrede, i mit liv de 3 år jeg gik på Midtfyns gymnasium. Vi var en lidt underligt sammensat klasse, men hold op vi havde de fedeste år sammen – derude på landet. Jeg husker (og jeg er sikker på min mor husker – om muligt endnu bedre) en forfest vi holdt hjemme hos mig (kan I huske det – forfester… fedt koncept!). Jeg boede som nabo (der var en mark med en sti mellem mig og gymnasiet – jeps – det var i en lille provins by – 5000 indbyggere – og der var marker helt inde i byområdet – det er så bebygget i dag har jeg senere set). Nå, men forfest… ja – det var en god fest – men jeg fik en ret utilfreds mor dagen efter. Hun var nemlig kommet hjem (hun var ikke hjemme) kl. 23 til en åben hoveddør (som i på viid gab), en åben terrassedør (den slags hvor hele vægen skydes til side) og et åbent køleskab!!! Derudover 4 cigaretbrændemærker i vores (i parentes bemærket) nye gulvtæppe.. Men festen var god.

Mit argument i den efterfølgende diskussion var, at vi da aldrig havde låst dørene – og det var jo rigtigt – jeg havde aldrig låst. Sådan var det nemlig i Ringe i 90’erne… ingen nødvendighed at låse sin dør, så jeg havde ikke en nøgle i min opvækst. Det er da en form for tryghed der vil noget J

OG SÅ FLYTTEDE JEG HJEMMEFRA...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar