tag:blogger.com,1999:blog-505881601204645454.post3780768469642504260..comments2023-09-24T14:34:44.614+02:00Comments on CilleCilla: Noget om at pjække og håndtere temperamentetCillehttp://www.blogger.com/profile/07301545206564450793noreply@blogger.comBlogger4125tag:blogger.com,1999:blog-505881601204645454.post-51706210629412242092016-01-28T09:10:33.471+01:002016-01-28T09:10:33.471+01:00Tak for kommentaren - det var virkelig sødt af dig...Tak for kommentaren - det var virkelig sødt af dig. For man er sådan lidt tyndslidt efter sådan en morgen og har lidt svært ved at se sig selv som en tilstrækkelig god mor. Og ja, dagen fik en god (eller lad os sige bedre) start - for det sidder jo i hendes krop resten af dagen. Og det er bare ikke godt.Cillehttps://www.blogger.com/profile/07301545206564450793noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-505881601204645454.post-59539149134958235702016-01-28T07:54:41.315+01:002016-01-28T07:54:41.315+01:00Åh, det lyder bare så bekendt det du skriver om.. ...Åh, det lyder bare så bekendt det du skriver om.. De temperament man ikke kan styre, skænderiet og fremfor alt den dårlige samvittighed! Og det med at skulle være den voksne og ansvaret der følger med den rolle. Jeg synes, det var en fantastisk måde du fik diskussionen afsluttet på og den nye dag påbegyndt!!Malin / www.aargang73.dkhttps://www.blogger.com/profile/15185711115890139986noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-505881601204645454.post-48859335152813189542016-01-22T10:11:43.747+01:002016-01-22T10:11:43.747+01:00TAK. Det var vist det eneste, der var at gøre. Og ...TAK. Det var vist det eneste, der var at gøre. Og det er nu altså svært at undlade at slå sig selv lidt i hovedet. Det er jo ikke okay. Det er vigtigt at holde fast i.Cillehttps://www.blogger.com/profile/07301545206564450793noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-505881601204645454.post-80477217698493316322016-01-21T19:23:52.256+01:002016-01-21T19:23:52.256+01:00Kære Cille!
Det var sgu' da genialt! Altså at ...Kære Cille!<br />Det var sgu' da genialt! Altså at trække stikket og gå på café!... Det ku' være jeg skulle prøve det næste gang, jeg synes nemlig alt for tit jeg har den samme oplevelse med min mellemste, som du beskriver. Og det er jo typisk de børn, som ligner én selv mest, man har de fleste skærmydsler med. Grotesk og tankevækkende. Jeg tror muligvis noget af det vigtigste er, at man som forælder ikke kommer til at slå sig selv alt for meget oven i hovedet når det sker.....<br />Kærligst, Mor-monsteret.www.skøreliv.dkhttps://www.blogger.com/profile/06877296925016998656noreply@blogger.com