Fastelavn er mit navn...

Og så gik en frysende kold weekend. Men ikke en dårlig en af slagsen. Efter afslutningen på vores Dining week, hvor vi sidste aften var på Vespa (som skal have 6 ud af 6 stjerner), og fik det møreste kød og den bedste rødvin, brugte vi fredag aften sammen hjemme. Ja, vi kunne have gået ud, men nej. Vi tog hjem – delte en pakke flødeboller og et par drinks til x-faktor og James Bond. En helt igennem skøn og tæt aften. Lørdag hentede vi pigerne hos min mormor og hendes mand. De bor på en gård langt pokker i vold – og pigerne elsker at være der. Som C sagde, så ’er mormor godt nok heldig, at hun har så meget plads’. Og ja, det er meget plads i 2 beboede længer og 2 længer med værksteder, høns, skrammel og – rum. Og mange tønder land alene i haven og deres private skov som genbo. Det er et børneparadis meget lig det jeg selv havde ved min mormor og morfar, som også boede på en gård. Der er noget helt specielt når man som barn kan gå på opdagelse i sådan en stor verden – og blive helt væk i legen, uden at forlade grunden eller være bange for biler eller andet. Nå, men vi fik hentet en del af vores ting på loftet (endnu en fordel – der er loft på alle 4 længer). Alle vores gamle arvesmykker, en del billeder og pigernes dåbssmykker har været deroppe, efter vi flyttede fra kæmpe huset i Sønderborg tilbage til den lille Københavner-lejlighed. Og desuden fotoalbums fra både min og S’s barndom. Dem har vi så brugt en del af den resterende weekend på at kigge i. Det er så sjovt med de gamle billeder. Helt klart noget jeg skal huske at få gjort noget ved til pigerne, hvor alt jo ligger digitalt (og eftersom vores dobbelte eksterne backup er brændt sammen, er der reel mulighed for, at vi ingen billeder har fra M var 1 år – og til sidste år!).

Lørdag aften kørte vi så tilbage til Østerbro – og bevidst kørte vi en anden vej en vi normalt gør, så vi undgik den jernring, som politiet havde lagt omkring vores kvarter. Det er så bizart at tænke på, at den legeplads vi bruger allermest er den, som gerningsmanden løb igennem – og skabte skræk og rædsel. Vi husker at holde lidt ekstra om hinanden i den næste tid. Og så kan man med fordel læse med her, hvor Linda igen forholder sig begavet til de begivenheder, der præger tiden og tankerne.

Søndag var det fastelavn i kirken, som er vores nabo. Det forløb hyggeligt – dog var det en lidt lang gudstjeneste med nadver, der kørte først. Når man fylder kirken med børn er det lige at tage munden for fuld. Tænker jeg. Men vores tøser klarede det så fint og sad helt stille uden at sige et kvæk hele den time, det varede. Det kan man ikke just sige om alle børnene – og noget af dem var altså lige store nok til det show de fik fyret af under prædiken. Men sådan er man jo så forskellig som forældre – i forhold til hvilke krav man stiller sine børn. Kirkeskatten kan vi dog konstatere går til kæmpe fastelavnsboller til små børn J – og det er jo bare hyggeligt. Efter den noget kolde fornøjelse med at banke tønder ned af en snor, gik vi hjem og så MGP – pigerne kunne ikke holde sig vågne lørdag aften, så de var blevet lovet popcorn og smoothie til søndagsvisning af showet.

I dag er der så fastelavn både på Krebs skole og i Bøgely børnehave. Så vi har sendt hhv. en pirat og en kanin af sted i kulden. Nu måtte det godt snart blive forår. Synes jeg har fået nok af frosne fingre og tæer for denne gang.

Copenhagen Dining

I denne uge er det vinterferie - i hvert fald for mine unger :-). Jeg holdt dog mandag fri sammen med dem og S, hvor vi var på Rosenborg og se kronjuveler og slot. De elsker alt der glimter og er slots-agtigt. Så det var den perfekte tur - efterfulgt at indkøb af skibukser til M. Det er alt for sent - og hun har længe manglet dem, men hun klager sig aldrig. Og hendes sløve forældre har simpelthen ikke fået dem købt. Nu er det gjort. Da vi kom hjem var der mini-biograf hjemme inden turen gik til Stick n' sushi på Copenhagen Dining. Vi har produceret 2 sushi-lovers og det er jo ofte en lidt dyr fornøjelse med (god) sushi for 4 personer - men så var muligheden. Og det er simpelthen så hyggeligt. Vi fik det lækreste mad og pigerne opførte sig som de fødte restaurant-gæster. Det gør de nu altid - faktisk har jeg aldrig oplevet andet, men alligevel er man vel altid sådan lidt nervøs. Men det gik bare over al forventning - og jeg vil påstå at jydebordet ved siden af os, havde endnu sværere ved at finde den rette på-en-restaurant-er-der-andre-mennesker-og.derfor-tager-jeg-hensyn-ånd frem. Stolt mor her.

Tirsdag var jeg nødt til at komme tilbage til arbejde, da jeg skulle afholde undervisning for en gruppe lærere i Roskilde kommune (et af mine skide sjove projekter). Og S tog med pigerne på zoologisk museum, som altid er et hit. Og nu har de tilsyneladende fået en ny dino. Sidst på dagen drog de afsted på tur til mormor, hvor de bliver indtil lørdag, hvor vi tager en dag i Ruds-Vedby.

I går var vi så alene hjemme - også efter arbejde. Det er på en gang en fantastisk begivendhed og samtidig virkelig underlig og stille. Hvad pokker fik man al sin tid til at gå med inden børn? Nå, men vi tog på Copenhagen Dining igen - denne gang Manzel. Som var en helt igennem skøn oplevelse. Det lækreste libanesiske mad, den skønneste vinmenu jeg længe har fået, samt den lækreste præ-dinner drink overhovedet - og en hel aften hvor S og jeg virkelig fik talt om fremtidsdrømme. Huset i Søndeborg, lejligheden i Kbh - hvad vil vi bagefter. Hvornår kan/skal vi sælge og komme videre. Hvordan går det på arbejde. Hvad laver vores venner. Politik, film og ferie. Det var skønt skønt skønt. Det er ikke sidste gang vi kommer der - næste gang bliver i en weekend, hvor der er DJ efter maden.

Idag arbejder jeg hjemme - her er stille - og jeg skal ikke hente børn. Jeg ved de hygger sig maksimalt hos mormor, så jeg vil nyde roen, som går over i aftenen uden de urolige og let krævende eftermiddage, der kendetegner en almindelig hverdag.

Bogormen læser: Jens Henrik Jensen's De Mørke Mænd

Noget af det bedste jeg ved er at læse. Jeg læser meget - selvfølgelig mere i nogle perioder end i andre. Jeg har altid en stående reservationsliste på biblioteket, som i høj grad gør det ud for min inspirations- og huskeliste. Når jeg ser en bog, jeg gerne vil læse, ryger den straks på listen. Så listen er typisk lang, da der jo er grænser for hvor meget jeg når at læse. I snit er det nok lige under en bog om ugen, men frekvensen svinger. I ferier læser jeg virkelig meget. Og nogle perioder får jeg også læst hver dag, mens jeg i andre perioder slet ikke læser. Nogle gange bliver jeg mæt af bøger, og er måske i gang med en serie på Netflix. Men efter en tid får jeg altid lyst og behov for fordybelsen igen.

Nu har jeg lige hentet 4 bøger - og den første blev jeg færdig med efter 1,5 døgn. Den var god. Det er efterfølgeren til hans første i serien om Niels Oxen, tidligere jægersoldat. Første bog (De hængte hunde) var intet mindre end fænomenal. Jeg er slet ikke til krigs-litteratur, men at hovedpersonen Oxen er tidligere soldat fylder som baggrundsfortælling, men slet ikke i indeværende historie.

Jeg var i den grad underholdt hele vejen igennem. Personskildringen er fantastisk selvom den foregår mellem linjerne. Og jeg var hele tiden (stadig?) i tvivl om hvem det egentlig er Oxen og hans et-benede PET-makker er oppe imod. Det er historisk indblik uden at det bliver tungt og langhåret. Overraskelser og fortællekunst. Man er hele tiden lidt i tvivl om hvad der egentlig er virkeligt - og hvad der er et udslag af Oxens mulige PTSD. Men man elsker hans karakter. Og får lyst til at møde ham i virkeligheden.

Jeg glæder mig til næste bog kommer - om Oxen og Franck. For ja - der kommer i hvert fald én mere. Hvor jeg håber sløjferne bindes og de store afsløringer ruller.

fredag i fifaen

Det er fredag - og hvilken en. Jeg har netop konsumeret en pizza, en stor pose blandet sukker af eget miks og nu er jeg igang med rødvinen. Disney kører, trods håndbold. Og om lidt er der X-faktor - eller muligvis bare for 20 kroners blandet Netflix. Det er sgu fredag når den er allerbedst. Selvom jeg da tidligere fik en ubændtlig trang til drinks, basrytmer og røgede lokaler. Men det var sidste weekend som i den grad havde det tema med de bedste veninder. Hvoraf den ene har købt en lejlighed i Sankt Peders stræde - så nu behøver vi ikke længere tage en taxi hjem :-). Men efter en uges halvsygdom tænker jeg den her dovne version i fifaen er bedre.

Og resten af weekenden er i samme spor. Der står intet i kalenderen. For real! Det er første gang siden start december - og igår skulle jeg aftale med min søde skønne veninde i Rungsted at vi skulle komme til overnatning snart (ja, det er ikke langt væk, men det er så skønt at vi alle fire er afsted - uden bagkant. Børnene kan lege til de dratter om, og de voksne kan få både drinks og vin. Allesammen). Nå - men det kunne først blive midt i marts. Og kun lørdag. Alle andre weekender indtil da er bookede. Med dejlige planer, gode mennesker, sjove fester, hyggelige sammenkomster, et bryllup, og familieweekender. Alt sammen skønt. Men nu vil jeg nyde at jeg har en uendelig lørdag og en langstrukket søndag foran mig. Måske jeg dropper alt andet end nattøj... Altså udover løbetøj (for efter mit kilos blandet løs godis kan jeg vist ikke springe weekendens løb over).

Snotnæser og olsenbander...

I går løb jeg ikke – jeg slæbte mig hjem fra arbejde med ungerne. Som skulle have været til svømning, men jeg synes de stadig er lige snottede nok. Og ikke mindst havde jeg ondt af mig selv og frøs. Så hvad gør man så – man tager hjem og sætter en Olsenbanden-film på og hygger i sofaen hele eftermiddagen – og aften. Vi fik ikke lavet en dyt. Andet end set film – og det tæller jo også. Det var så fint bare at trække stikket ud – med tændte stearinlys og blæsende kolde regndråber lige udenfor vinduet.

Og hvad så da ungerne (var faldet i søvn på sofaen) var gået i seng. Ja, så så jeg netflix og spiste (halvdelen) af den kæmpe plade marabou, som S heldigvis (det må være forsynet) havde med hjem. Jeg blev ikke fit eller tynd – men det var præcis som en onsdag aften skal være. Når det regner, blæser og bare er rigtig vinter. Jeg glæder mig efterhånden lidt til sommer – eller måske bare til forår. Så det er skønt at vi har fået lov at låne sommerhuset i Gilleleje i påsken. Jeg tænker påsken ligger så sent i år, at det godt kunne blive udmærket vejr. Og ungerne er vilde med det for ’nede bag i haven er der ligesom en ur-skov mor – og det gamle skur er ligesom et eventyr. Så kan vi lege uhyggeligt’, som de siger. Og de har ret.

Men påsken er langt væk. Næste milestone er klokken 16, hvor mit sidste møde slutter og jeg skal hjem og gemme mig under en dyne. Og drikke te. Og spise slik (i hvert fald efter 20).

Åndehuller

Jeg løb i går. Og det er der (efterhånden) ikke noget specielt enestående ved. Det er ikke langt, pænt eller hurtigt. MEN i går styrtede det ned fra jeg kom hjem til jeg gik i seng. Og alligevel fik jeg presset en lille løbetur på 22 minutter ind. Og ja, jeg blev våd. Men det var også en helt fantastisk sejr.

Nu er jeg så på arbejde. Med stoppet næse, der løber de minutter af gangen den ikke er stoppet. Mine øjne føles pænt sammenkrøbne – som sådan nogle griseøjne. Men bortset fra det går det meget godt J.

Det var mig, der afleverede børn i morges – og det elsker jeg. Jeg gør det egentlig ikke så tit, da det som oftest er mig, der henter. Hvilket jeg også sætter pris på. Men altså i dag afleverede jeg – og tirsdage møder M tidligt, så når hun er afleveret på Krebs går (på vores gå-ben) C og jeg de 500 meter over til børnehavebussen. Og den lille tur om morgenen er simpelthen guld værd. Jeg knus-elsker det lille positive væsen. Vi får talt om alt muligt ingenting og pjattet og talt biler med et bestemt kendetegn (lige for tiden er det biler med vinduesvisker på lygterne… ja, de findes stadig i København K).

Når jeg henter er det som oftest M jeg henter først – da C kommer ind på et bestemt tidspunkt med bussen. Og så går jeg de 500 meter med M – og får talt om dagen, livet, alt og intet – som man taler så godt når man går, eller vasker op(det gør vi bare aldrig, så derfor er det godt at have en gå-rute sammen).

De to ture kommer jeg til at savne når C til sommer starter i skole – og vi derfor ikke naturligt får lagt den frem-og-tilbage tur ind hver dag. Jeg tænker at det må erstattes af noget andet. Noget der falder lige så naturligt og giver mig et lille fantastisk åndehul i hverdagens stress og travlhed med dem hver især J.

Tilfredshed

Nå – det er sørme ved at være længe siden jeg har slået mine verbale folder herinde. Sådan er det nok – sådan er det i hvert fald hos mig. Dagbøger, som bloggen dybest set er for mig, en digital dagbog – et opsamlingssted for minder og ord, som trænger sig på i bestemte perioder, har det med at være off i andre perioder. Der er tider hvor trangen til at dokumentere livet (ja, altså udover på det meget ’nemmere’ medie instagram, og sågar facebook) er mindre.  

Nå, men hvad så nu. Lige nu er jeg glad. Jeg er et godt sted i livet. Jeg er desuden begyndt at løbe – og lige nu er det faktisk rigtig dejligt. Jeg løber sammen med en god veninde – vi løber sammen et par gange om ugen. Og så (sejr!!) har jeg selv fået mig ud også 1-2 gange. Så 3-4 gange ugentlig. Det er en stor sejr for mig. Og jeg er så glad og stolt. Selvom jeg ikke løber langt eller hurtigt J.

Derudover er vi startet i parterapi – og jeg var skeptisk. Også selvom det var min ide – men jeg tænkte alligevel at mænstre vi har brugt 10 år på at opbygge, vedligeholde og cementere ikke kunne klares i en sofa overfor et fremmed menneske. Men det virker.Vi er så glade – og ja, der er stadig en masse bagage, men vi har fået, efter kun 2 gange, virkelig tydelige resultater på andre områder. Og det er så rart – og frigiver uanede mængder af positiv energi i livet. Fantastisk.

Og så bor vi stadig i vores lille (men fantastisk hyggelige) lejlighed på Øbro. Vores lejere på huset i Sønderborg vil gerne blive i 1½ år – så det har vi aftalt mod at de det sidste halve år af perioden har det stående til salg (og dermed fremvisningsklar). Ja, så vi bliver her lidt endnu. Men vi har det godt. Vi har penge til at leve livet lidt og der er udsigt i horizonten til at det løser sig. Det er slet ikke slemt og fremtiden skal nok blive fin. Som nutiden.

Vi har lige bestilt ferie til sommer – 2 ugers luksus på Kreta. Jeg glæder mig, ungerne glæder sig og Steffen glæder sig. Planen er desuden at måske tage nogle dage til Berlin i påsken og en weekend til amsterdam i juni – hvor en af mine bedste veninder har bosat sig med familien. Og jeg savner hende. Så meget. Men nu må vi se – vi tager ferierne som de kommer. Måske er vejret så godt i Danmark til påske, at det ville være synd ikke at nyde det spirende forår her.

Livet er sgu godt for tiden. Eller det er det jo sådan set for det meste. Der er bare tider, hvor jeg (man?) rammes af mere akut lykkefornemmelse end andre tider. Og en af de tider er nu.

Rejsefeber og pandekager med is

Så tager vi hul på endnu en uge – en rigtig kort en af slagsen. Vi tager jo til San Francisco på fredag – klokken 12 letter SAS-flyveren med direkte kurs mod den californiske hedebølge. Og det kan vi lige. Jeg har læst vejrudsigten og kan konstatere at det fantastisk varme efterårs-vejr, vi er blevet så forvænte med, slutter midt i denne uge og afløses af mere almindelig dansk efterår med regn og rusk – og alt det, vi gerne rejser fra. Så er det jo skønt at man kan sætte sig ind i et fly, se film, drikke og spise (og svare på spørgsmål fra ungerne) i 11 timer – og så lande i San Francisco, hvor der er mellem 23-30 grader. Jamen, hvor heldig er jeg!

Nå, men weekenden har været yderst uden større begivenheder. Jeg har vasket en masse tøj – og fået en del af det lagt ned i en kuffert. Jeg kan se på den uge vi kommer ind i, som indeholde 2 børnefødselsdage, 1 konference, en forældresamtale og 1 LC-møde på Odd Fellow palæet, at pakke – det får jeg ikke gjort. Derfor er denne del af rejseforberedelsen gjort i weekenden. Vi nåede også at nyde solen på indtil flere legepladser samt på Mojo’s, hvor vi dog måtte kapitulere og sætte os indenfor, da M frøs så meget at hun til sidst rystede som en aldrende Alzheimers patient. Selv ikke to fleecetæpper hjalp. Men det var nu også hyggeligt indendørs – og så er der jo kortere til chokoladerne, som de er så letsindige at have frit tilgængelige. Win. Og så nåede jeg, sørme, at læse en hel bog. Den var bare så god – og ungerne brugte hele søndag formiddag på at bygge hule i værelset, hvilket gav mig tid og ro til at læse derudaf. Så har det været rigtig weekend.

Søndag aften sluttede vi med pandekager med is. Til aftensmad. Ja, sådan nogle er vi. Men jeg synes altid det er så ærgerligt, at hvis pandekagerne kun er til dessert, så kan vi jo næsten ikke spise nogle. Nu er det mandag. Jeg er på arbejde – og det bliver en god dag.

Livet og lykken

Livet og lykken – egentlig ikke begrebet jeg får tænkt meget over for tiden. Læst, ja, men ikke tænkt. Men det gør nok heller ikke så meget. For jeg får levet – og et godt liv af slagsen. Jeg får spist lækker lækker brunch med fantastisk veninde. Som står i sit liv krise. Det er noget pis. For nu at sige det som det er. Men det er (i al dens selviske glæde) dejligt at kunne se den forskel et knus, en snak og en ALTID åben sofa gør for hende. Hun er så dyrebar, modig og sårbar. Bare jeg kunne løfte denne udfordring af hende. Fra hende og børnene. Men det kan jeg ikke. Jeg kan kun lindre med mad, te, honning, knus og stilhed. Og sofa med rygdækning.

Mit eget liv suser af sted i rasende tempo. Arbejdet raser derudaf. Det er sjovt, spændende og kollegaerne er de bedste (kaffen dog ikke ligeså:-/). Jeg skal huske at trække vejret – så det øver jeg mig på. Ungerne og S derhjemme stormer også derudaf. I denne uge på ’når-far-kommer-hjem-er-mor-lige-gået-og-så-kommer-barnepigen-måske-i-stedet-for’ måden. Det bliver godt at hoppe på flyet om 11 dage og familie-feriere den i San Francisco. Som heldigvis er stedet hvor farmor og farfar forkæler os alle. Og hvor vi har været så mange gange, at vi ikke behøver andet end at være. Nyde bakkerne, husenes fine farver, kaffen på hvert gadehjørne og farmors skønne mad om aftenen. Nå, ja, og så de 20-25 grader, som der er derover J. Midlertidig farvel til det begyndende efterår med snue og træthed til følge.

Der er dog fordele ved efteråret. Er der noget hyggeligere end at lytte til blæstens rasen (gerne højlydte rasen) mens man sidder i stuen ved stearinlyset skær – og ser den netop udkomne 3. sæson af Homeland på netflix. Ja, for fa… vi opdagede sæson 3 i fredags – og weekenden har herefter budt på al for lidt søvn – men megen hygge efter at de to dejlige ungmøer er gået i seng. Og, om det er efteråret der gør det eller ej, er der også noget specielt ved at ungerne nu er så store, så de gider se ’fredags-underholdning’ med deres forældre. Jeg husker så tydeligt min barndom i selskab med Nina, Michael, Ole og Elevatoeren. Og slikket, varmen, dynen i sofaen og nærheden med min mor. Den nærhed er her pludselig igen – nu med mig som mor! Det er skønt, og jeg ved at jeg skal nyde det for inden jeg ser mig om gider de ikke længere se Jacob Riising quiz’e sig gennem fredagens aftner. Så jeg nyder. Og nyder. Og gemmer de aftner i kassen over gode minder.

Så gør det ikke så meget at lejligheden nok er lidt for lille til at rumme os alle. Når vi alligevel bare putter os sammen i sofaerne med slikskålen. Her er ingen trange kår.

Reklamer til børn og unge - med omtanke!

Man skulle måske til at tænke over, hvordan man bruger blogs, og andre sociale online medier :-).

Hermed en stak citater fra Regeringens ekspertudvalg om Børn, Unge og markedsføring's nye anbefalinger, fordi der er brug for en opstramning af reglerne i markedsføringsloven omkring børn og unge - nu de sociale medier fylder så meget:

Udvalgte citater fra fokusgrupper
”Det er ikke direkte reklame, for hun (bloggeren SilleWho) får ikke penge
for det” (Wilke s. 51, fokusgruppe, børn 14-16 år)

”Hun får jo ikke noget ud af det, men gør det for at inspirere andre”
(Wilke s. 51, fokusgruppe, børn 14-16 år)

”Måske er de nye, og han er glad for dem. Og det er sikkert sådan, at i
deres klub, dér er det Nike, der leverer støvler, og så har han valgt de
der”. (Wilke s. 52, fokusgruppe, børn 14-16 år, om Niklas Bendtners
billede af Nike-støvler på Instagram)

"Det er rimeligt tit, at de lægger noget ud, f.eks. hvis de har lavet nye
støvler og så lægger billeder ud af dem og skriver at de hedder sådan og
sådan… Så går jeg ind på Google og søger efter dem." (Wilke, s. 34,
fokusgruppe, børn 11-13 år, om fodboldspillere på Instagram)

"Jeg synes ikke det er reklame. Follow – det er ligesom at følge, hvad de
gør, og hvad de ser, ligesom at følge dem som personer. Det er ikke reklame
at følge den her person, det er jo hvad du selv har lyst til at følge."
(Wilke s. 34, fokusgruppe, børn 11-13 år, om at følge folk på fx Instagram
og YouTube)

”Nej, det er ikke reklame. Han viser jo bare, hvad, han selv synes, er
sjovt” (Operate, ”Analyse af børn og unges afkodning af kommerciel
kommunikation på nye platforme” s. 27, fokusgruppe, børn 10-13 år, om
Wimp-grundlæggers Instagramprofil)

”Nej, hun skriver jo bare om tasken. Se selv, Mascha skriver: ’Tror den
kommer på ønskelisten til jul’ ”. (Operate, ”Analyse af børn og unges
afkodning af kommerciel kommunikation på nye platforme”, s. 34, fokusgruppe,
børn 14-18 år, diskussion om, hvorvidt Mascha Vangs omtale
af en kamerataske er reklame)

”Man får nok sådan et lille kort med tilbud på abonnementer” (Wilke s.
40, fokusgruppe, børn 11-13-årige – om tilbud på 8 numre af Vi unge + et
One Direction sengesæt – på spørgsmålet om, hvad der sker efter seks
måneder. Hovedparten tror, at fx Vi Unge vil kontakte dem, når de seks
måneder er omme for at høre, om de vil fortsætte abonnementet. Og nogle
tror sågar, at de efter seks måneder vil blive præsenteret for nye tilbud med
nye produkter, som følger med)

OG hvorfor er det så vigtigt:
Rapporten viser, at børn og unge i høj grad agerer som forbrugere helt
ned til seks års alderen:
· 95 procent af alle teenagere har i 2013 handlet på nettet
· 60 procent af de 8-12-årige har handlet på nettet
· knap 30 procent af de 5-7-årige har handlet på nettet

Børn og unge er generelt godt beskyttede, men der er stadig udfordringer:
· cirka halvdelen af de mindre børn på 5-8 år har foretaget et utilsigtet
køb online
· børn og unge har svært ved at gennemskue priser og bindingsperioder
på abonnementer
· børn og unge har ikke erfaring med at identificere kommerciel
kommunikation på nye platforme

Forældrene bruger generelt ikke meget tid sammen med deres børn på de
digitale medier:
· 17 procent af børnene er aldrig under voksenopsyn, når de er på
de digitale medier
· knap halvdelen af børnene er uden voksenopsyn i 75 procent af tiden
eller mere
· 30 procent af forældrene har aldrig talt med deres børn om markedsføring
på nettet

Børn og unge har svært ved at forstå finansielle begreber som fx ÅOP:
· I 2014 var 5.154 unge mellem 18-20 år registret i RKI
· de skyldte i gennemsnit 12.090 kroner