En sløj og sløv mandag

Det er vist for alvor blevet den sæson. For sammen med smuk natur og forfriskende luft er efteråret også forkølelser og sygdom. Vi er dog normalt ikke særlig hårdt ramt synes jeg, men det betyder så, at jeg sjældent sender små-syge og lidt borderline-halvsygdom børn ud af døren, da vi jo stort set ingen sygedage har. Men igår lå jeg i sofaen det meste af eftermiddagen med ondt alle steder. Det kom lidt pludseligt og heldigvis have begge unger legeaftaler og hyggede bravt uden mig. Og om aftenen fik Margrethe den der løbe-næse og kuldskærhe, man kan få lige inden man bliver rigtig syg. Så beslutningen blev at hverken hun eller jeg skulle noget idag. Og jeg tror vi har taget det i opløbet. Hun er i klar bedring og det er jeg også. Jeg kunne have været nødt til at sende hende i skole - men jeg er så sikker på, at det er bedre og mere holdbart, når de små (og store) kan få en dag hjemme, når den her rammer. Og man ved jo selv hvor skrækkeligt det er at skulle ud og præstere lige der inden man er syg, den første dag af en forkølelse, hvor man faktisk har det værst. Så vi har hygget. Og drukket te med honning, spist havregrød og brownie. Begge dele hjælper. Og set tv, tegnet og lavet de lektier, der skulle laves til i morgen. Og jeg har fået arbejdet en smule.

Jeg er så taknemmelig for at kunne give både Margrethe (og mig selv) sådan en dag når sygdommen er der - og ikke skulle slæbe hende eller mig ud i verden. Udover at vi sikkert smitter, så er det bare så ubehageligt.

Men nu må den snue godt forsvinde og blive væk resten af vinteren. Hvis jeg skal være hjemme, vil jeg nu hellere være fuld af overskud og kræfter til sådan rigtig at få noget ud af det 😖😄. 

En stille og stemningsfyldt efterårsuge

Nu er den første (arbejds-)uge gået siden vi kom tilbage fra ferie. Og den har været lidt lang. Men til at overskue.

Men der er også sket en masse hyggelige ting – eller rettere. Faktisk er der kun sådan ’sket noget’ udover hverdag i går, hvor vi havde gæster. Men resten af ugen har vi hygget – bare os selv. Og vi har gået vores morgenture, samt eftermiddagshjemtur. Vi har løbet i bladbunkerne, som bare er enorme lige nu. Og tabt vejret over de flotte flotte træer, der åbenbarer sig. Efteråret er så smukt – og turen gennem Holmens Kirkegård om morgenen er fuldstændig breath-taking. Det har faktisk været en af den slags uger, der bare skulle være nogle flere af – og hvor der har været en form for ro – og skøn stemning hjemme. Også selvom vi halvdelen af ugen manglede halvdelen af lejligheden, da gulvet tørrede og hærdede. Så i stedet stod sofaerne i en bunke i et andet rum, og vi så tv på puder på gulvet. Jeg får ondt i ryggen, hvis det er sådan for længe – men gud hvor har det været hyggeligt og lidt ferie-stemnings-forlængende at have et par dage sådan.

Billedet er tyv-lånt fra Stine - sig til hvis jeg skal fjerne det :-).

Men nu er det weekend. Og den er yderst tiltrængt. Pigerne skal til diverse fødselsdage og legeaftaler i weekenden, men udover det, skal der jo ikke ske en fis. Andet end det, der lige falder os ind. Så jeg glæder mig til at have tid til at se Steffen ind i øjnene og ligge og hyggefise i sengen med tøserne om morgenen – og ikke nødvendigvis skulle starte dagen før alle er klar til det.

 

Kjole-fetish

Jeg elsker at gå i kjoler. Faktisk går jeg stort set i kjoler hver dag – og jeg har svimlende (og msåke lidt små-pinligt) knap 50 kjoler hængende. Og efter vi er flyttet har vi fået sådan et walk-in sted til dem. Så jeg kan se på dem. Jeg kan faktisk bruge lang tid på at se på mine kjoler. Der er i sagens natur mange gamle imellem. Altså – de kan jo ikke alle sammen være de nyeste med det antal. Men jeg elsker hver og en – og har virkelig svært ved at sortere fra og til i dem. Så de får lov at blive. Og nu har vi ligesom også kvardratmetre til det.

Jeg har fået en datter, der har samme fetish for kjoler som mig. Hun har lige knap så mange (de vokser jo som ukrudt, sådanne nogle mini’er). Men hun vil kun gå i kjole. Som i kun. Det er aldeles umuligt at få hende i andet.

Og det er på sin vis heldigt. Jeg har nemlig skulle teste strømpebukser fra Sokkeposten . Og herfra fik jeg disse lækre kraftige nylonstømper. De føles helt fantastisk bløde, men deres onesize er simpelthen ikke stor nok til mig. Nu synes jeg ikke min størrelse 38/40 er voldsomt, men mine lange ben var i hvert fald for lange til, at det var helt godt. Så jeg satte min kjoleelskende datter til at teste i stedet. Og det gjorde hun med stor succes. De er åbenbart så bløde som de føltes, da jeg pakkede dem ud. Og de virker ret slidstærke. Eftersom Margrethe ynder at klatre i træer – og det har de holdt til. I hvert fald en dags klatren.

Jeg fik også et sæk ankelstrømper til test. Og det er fanme smart. Jeg har sådan en ting med strømper. Altså almindelige strømper, der ligesom sidder der på underbenet – og sidder. Jeg hader det! Men de her ligger kun om min fod. Og det gør de blødt og lækkert. Faktisk meget bedre en de mange sokletter, som det vist også hedder, jeg har fra H&M. Så jeg er fan af dem – og så er de tynde, så de også kan bruges i mine pænere støvler, hvor der altså ikke er plads til ret meget strømpe-stof. Jeg har desuden læst mig til at hele baduljen er lavet af bambusfibre. Og jeg har engang fået et selvrensende håndklæde i julegave fra en tidligere arbejdsgiver. Og det var selvrensende på grund af noget med bambus! Så det er jo lidt smart, at ens fødder er omgivet af selvrensende materiale – og dermed bliver mindre sure. For jeg ved godt, at mit normale had til strømper kan give bagslag i sure tæer (i lædersko).

En anbefaling til ankelsokkerne herfra – og til nylonerne hvis man har korte ben.

Det hele er selvfølgelig sendt gratis til mig til test, men mine meninger er mine.

Efterårsferien 2015 i Nordsjælland

Så gik der en rum tid siden jeg sidst var herinde – og tiden er gået med ferie! Fredag inden ferien for alvor blev skudt i gang fik vi malet gulve i hele lejligheden, og derfor var det smart, at turen lørdag morgen gik til det skønne Nordsjælland. Nærmere bestemt sommerhus i Gilleleje (eller rettelig Tinkerup strand).

Vi havde en hel helt fantastisk uge. Vi nåede på stranden, hver dag. Caroline fik våde sokker på stranden, hver dag J. Og vi fik shoppet vinterstøvler og ny lækker vinterjakke til mig (så nu skal vi leve af havregryn resten af måneden). Vi var på Louisiana og se Kusamas vanvittige prikkede univers. Hun er seriøst forstyrret men en helt igennem fantastisk kunstner. Vi besøgte gode venner i Rungsted og spiste både god frokost, hoppede på trampolin, drak snaps (!) og delte en omgang pizza inden turen gik tilbage til sommerhuset. Vi nåede på Esrum kloster og lave middelaldermad. Det var en overraskende fin efterårsferie aktivitet. Vi fik malet vores egen mel, plukket en høne, pelset en kanin, kværnet smør, lavet ost og presset æblejuice. Desuden producerede vi krydderier og til sidst blev det hele spist i et stort overdådigt festselskab. Det var så fedt – selvom vi alle stank af bål bagefter. Vi ’nåede’ også at have laaaaaange morgener i nattøj, vi så uendeligt mange Olsen Banden film, vi drak litervis af varm kakao med litervis af fløde pisket til skum. Vi fik spillet scrabble for børn et utal af gange og læst og højtlæst en masse bøger. Vi blev kogte foran brændeovnen og vi kølede af i haven med at finde sjove svampe i græsset og plukke 1 kg hasselnødder. Vi sluttede ugen hjemme, hvor vi tilbragte det meste af en dag i Tivoli – hvor vi mødte en del af pigernes veninder, så det var jo et stort hit. Og der var gløgg og hygge til de voksne også (og en del ture i den gamle rutsjebane).

Hold nu op en fed dejlig skøn afslappende og rig uge. Det er jo så deprimerende at være tilbage i hverdagen – den er nu god nok. Og begge unger glædede sig til at komme i skole igen. Men man grund-savner jo familien mellem 8-16. Hver dag!

Nu er vi tilbage til vores skønne morgener med gå-tur langs søerne. Og det er de bestemt også stor lykke at hente på.

 

Herunder billedkavalkade af skønne ferieminder (og ikke et ord om, at min Timehop app fortalte om de dejlige solskinstimer og solbadning sidste års efterårsferie bød på - i San Francisco hos farmor og farfar):

Esrum Kloster:

Kusama på Louisiana:

Tinkerup strand, hvor vi talte brændmand og sandorme:

Sommerhushygge:

Halloween i Tivoli:

 

Ugen der gik

Ja, så gik der sørme lige lidt tid. Men der sker så mange (gode) ting for tiden, at jeg har svært ved at følge med. I hvert fald på bloggen. Virkeligheden er jeg jo bare i – og derude er der dejligt.

Jeg har været i Jylland det meste af sidste uge. Det var i arbejdssammenhæng, men med de skønneste mennesker. Udover at holde møder og workshops for en masse forskellige folkeskole-elever og køre en helvedes masse i bil – så fik vi bare også rå-hygget. Der er en fantastisk ved at sidde i en bil flere timer om dagen og ikke have mulighed for andet end at sludre. Om livet, om arbejde og alt det, der lige betyder noget. Og aftnerne blev brugt på skønne kroer rundt i små jyske afkroge. Og hold nu fest vi bor i det mest fantastiske lkand, hvor der bare er så kæmpe forskel på om man er på i det midterste af hovedlandet, i Sønderjylland eller nord for Limfjorden. Og vi har simpelthen spist os igennem – og nydt snysk (den skønneste ret fra det sønderjyske), rødspætter og persillesovs. Det har været en fest. Men jeg savnede mine piger derhjemme – helt vildt meget. Og jeg ved, at specielt den mindste har virkelig svært ved (for tiden) når ikke både Steffen og jeg er hjemme. Så det er godt den slags ture ikke er hverdag.

Weekenden gik med stormskridt forbi mig. Der var veninde besøg for pigerne, ballet hygge for Caroline og jeg. Og der var et køkkengulv, der blev malet. Og det blev bare præcis som det skulle være. Det er nu endnu hyggeligere i det køkken, og det skulle ellers næsten ikke være muligt.

Lejlighedens hjerte

Så var der arbejdsdag i gården – hvor vi mødte resten af de beboere vi deler vores skønne hus og gård med. Det var helt vildt hyggeligt. Og vi nød godt af at ’Det Rene Brød’ deler den ene gård med os. Søndag fik en slumrende sygdom bugt med mig så jeg tilbragte hele eftermiddagen med CSI på sofaen, men pigerne var inviteret af farmor og farfar ind i Eventyrteateret og se ’Fugl Phønix’. De var mere end ovenud begejstrede og vi har allerede bestemt, at vi også skal derind og se juleforestillingen. Denne gang tager vi med.

Klar til ferie...

 

Nu er det en ny uge. Og i morgen skal jeg til awardshow – og så er der faktisk kun få dag til ferie. Vi tager i sommerhus. Og det er så tiltrængt for os alle sammen, at jeg næsten ikke kan være i min krop J.

Endnu en, der er klar til ferie

 

Indian summer og to fester

1. Har haft den mest fantastiske weekend, der allerede startede fredag. Dog var fredag præget af lidt træthed – og jeg var også sådan lidt træt af lidt småting på arbejde. Som det jo nu engang kan ske ind imellem. Men hjemme forsvandt alle bekymringer – og jeg fik hentet Margrethe tidlgt, da hun skulle til fødselsdagsfest om aftenen (that’s a first – stooooop tiden). Så kunne vi lige nå at hygge sammen og lave lektier. Caroline skulle med veninde hjem, så da Margrethe var taget til fest havde jeg hele 2 timer, hvor jeg var helt alene hjemme. Det var så fantastisk – jeg elsker mit eget selskab. Og denne fredag var ingen undtagelse.

2. Lørdag var en dejlig dag også. Jeg startede dagen med en biograftur med min dejlige biograf-veninde (se mere her). Vi så ’Taxi teheran’ – og den var forbløffende fin. Trods det, at hele filmen (hele filmen!!!) foregik inde i en taxi. Bagefter skyldte jeg mig hjem, da begge piger skulle afleveres hos veninder, hvor de skulle overnatte. Aftenen stod nemlig i festlighedens tegn. 28 forældre fra Carolines klasse dukkede op i vores lejlighed til lette pindemadder og masser af drikke. Det var brand-hyggeligt – og jeg fik talt med en masse af de forældre, jeg ellers stadig ikke aner noget om. En helt igennem dejlig aften, der sluttede alt for sent taget i betragtning, at søndagen skulle starte klokken 9.

3. Det vil sige klokken 9.00 skulle vi forlade lejligheden iført festtøj egnet til havefest – og hente pigerne på vej til Nord-sjælland. Vi skulle til 50-års fødselsdag ved Steffens onkel – og mine forventninger var faktisk usædvanligt lave. Men sikke en skøn dag. Vejret var fantastisk, gæsterne ligeså – og pigerne legede 6 timer med deres grand-kusiner. Det var så dejligt og sødt som de gik rundt der i haven og lavede huler, sludrede og grinede, som kun børn kan! Det var så dejligt.

Nu er det mandag – og jeg skal til Jylland de næste 3 dage. Med arbejdet. Jeg ville egentlig helst blive hjemme, men når det nu skal være  - så må jeg jo få arbejdet en masse, således at jeg bedre kan få en kort fredag og en snarlig dejlig efterårsferie helt uden noget som helst arbejde af noget afart. So long.

Glimmeronsdag og papirøen

I dag er glimmer-onsdag – et hedengangen koncept fra Lahme, som jeg egentlig tænker stadig er relevant. I hvert fald her jeg i dag iført mig mine vildeste glimmerstilletter. Tænkte at denne onsdag specielt godt kunne bruge det – med en forventet arbejdsdag på 10-11 timer.

 

Ellers bød i går på den hyggeligste time på cafe med mindstemusen,  mens vi ventede på Margrethe som var til springgymnastik. Hun æææælsker det gymnastik – og jeg synes det er helt fantastisk at have en god undskyldning for at gå alene eller sammen med hende den lille på cafe én gang om ugen – hvor der bare ikke er andet at tage sig til J. I går var der tilmed skumfiduser i den varme kakao til stor fryd for Caroline.

 

Og aftenen efter gymnastik fik vi også lige flyttet rundt på pigernes værelser. De er bare blevet så fine – sådan er det nok når man flytter ind. Man (vi) skal lige gå og se lidt på tingene inden vi finder den rette indretning. Nu mangler vi bare lidt med gardiner, et nyt tæppe til gulvet, puder og wall stickers etc. Nå, men hyggeligt er det blevet – også selvom det betød at ungerne kom alt for sent i seng.

I dag skal jeg så på papirøen. Det er min første gang (hvilket er helt pinligt at indrømme), og jeg glæder mig ret meget. Og har kæmpe høje forventninger. Nu må vi se om stedet kan leve op til det. Jeg skal derover med en masse kolleger fra alle lande i koncernen, da vi hele dagen har holdt seminar. En laaaaaang dag – og egentlig glæder jeg mig marginalt mere til bare at komme hjem i seng. Men først en stor fadøl!

 

 

Aldersbetingede livskriser og adultier adults

Vi holdt jo Steffens fødselsdag i weekenden – og efter mange hovedregningsforsøg kom jeg frem til, at han blev 36. Hvilket bragte mig i den tilstand af let panik.

Jeg har altid synes, det var vildt skørt, når kvinder omkring mig fik stress og hjertebanken og ind imellem regulær livskrise over at blive 40. Jeg har brugt mange år på at glæde mig helt enormt til at blive 40. Jeg har nok tænkt (og tænker), at så var jeg kommet over den usikkerhed, der i mange situationer bæres med i livet. Og jeg var nok blevet sådan en voksen, der bare totalt hvilede i mig selv og var …. ja… voksen! På den voksne, ansvarlige og sikre måde.

Men så blev Steffen 36. Og jeg kunne (midt om natten) pludselig slet ikke regne ud hvor gammel jeg så var. Jeg er jo nogle gange to år ældre og nogle gange kun et år ældre. Og i nattens mulm og mørke, og måske derfor med manglende regne-evner var jeg pludselig overbevist om, at jeg så måtte være, ikke blive, men være 38. Og jeg blev ramt af den totale panik. Den skyllede ind over mig, og den var hverken afdæmpet eller smuk. Bare panisk. Jeg er jo ikke voksen – og pludselig synes jeg, at 38 virkelig var ’meget’. Det vil ikke være for meget at sige, at jeg lige der mellem 3 og 4 om natten fik en full-blown livskrise.

Den er aftaget lidt. Jeg fik regnet på det henover morgenkaffen. Og jeg er altså ’kun’ 37. Det vil sige, at jeg fylder 38. Hvem ved – måske går jeg i panik til juni, hvor det bliver en realitet og ikke bare en fjern fremtid. Men jeg kan i den grad fået en ny respekt og forståelse for de mange 40-års kriser, jeg ser omkring mig. Min kom så bare ikke væltende ved 40. Men et par år tidligere.

 

Inderst inde og fødselsdag

Weekenden har budt med familie med stort F.  Fredagen gik jo med urimelige mængder af bland selv. Og det var mig, der blandede de voksnes. Hvilket resulterede i, at jeg synes en del bedre om det blandede indhold end herren i huset. Lad mig bare sige, at jeg fik slik nok. For en dag eller to…

Lørdag var en rigtig hyggedag. Vi startede med hhv. at være til ballet med Caroline og have besøg af en veninde (Margrethe). Da vi nåede hjem fra ballet havde de bestille en masse biografbilletter, så vi nåede lige i Park bio på sidste dag Inderst Inde spillede. Jeg kan kun sige, at den film jo er genial. På så mange planer. Der er både eftertænksomhed for børn og voksne, store grin og komik blandet med store følelse og tårer i øjnene. Jeg fik også en meget insisterende klump i halsen flere gange – og specielt da Rileys fantasidyr på efterlades på mindernes kirkegård. Åhhh altså. Det var så sørgeligt så en lille dreng et sted i biografen græd meget højlydt og snøftende længe. Jeg forstår ham godt.

Efter følelsesrutsjebanen i biografen fik vi nået en hel masse – og vi nåede til familiebesøg om aftenen hos Steffens fætter og hans søde unger. Der var vin, øl, byg-selv-burgere, leg og en masse snak. Og til sidst børn, der faldt i søvn i sofaen inden vi tog hjem. Brand-hyggelig aften altså.

Søndag havde Steffen så fødselsdag – og pigerne og jeg var vældig tidligt oppe for at dække morgenbord, gå i Lagkagehuset og tømme den, lave kaffe og tænde lys. Det var den hyggeligste morgen – og jeg tror både gaver og morgenmad faldt i god jord. Derefter nåede vi at bage en masse boller og pigerne lavede (sammen med Steffen) to flotte lagkager. Klokken 14 begynde de første gæster så at komme – og resten af eftermiddagen gik med familie og venne-hygge. Aftenen sluttede med mega lækre bøffer og bearnaise. En fantastisk dag, hvor de voksne faldt i søvn klokken 21.30 på sofaen.

Børnelokkeren fra Østre Anlæg

Det er fredag. Og det er så tiltrængt. Jeg ved næste ikke noget bedre end fredag. Weekenden ligger helt åbent foran en og det giver en særlig stemning. Derudover er man bare træt på en helt særlig måde fredag - som giver fredag aften de hyggeligste efterårsaftner. Også når det ikke er efterår. Men det skal jeg så love for, at det er idag.

Nå, men dagens anden optur er slik. Fredag er den dag hvor jeg må spise slik (at jeg spiser det hver dag, er ikke værd at nævne 😖 - fredag er det bare ligesom tilladt, og så smager det bedre). Idag gik jeg hjem fra skole med tøserne og direkte i Candy store på Ndr. Frihavnsgade. Og blandede for 75 kr. Åh det bliver en god aften.

Dog er der faktisk et minus idag - pigerne havde en seddel med hjem fra skole om, at der er observeret OG anmeldt til politiet en 'børnelokker' i Østre anlæg, som skolen bruger i alle idrætstimer og som SFO. Faktisk er indtil flere piger blevet kontaktet af en mand og tilbudt slik og gaver, hvis de går med. Også min egen Margrethe. Som heldigvis sagde nej, og løb. En enkelt har han endog grebet fat i - så nu er politiet på. Men seriøst!! Det er så utrygt specielt når de selv går hjem. Husker selv hvor bange jeg var for børnelokkere da jeg var barn. Selvom jeg aldrig havde mødt en ensige hørt meget om det. Men det var et tilbagevendende mareridt hele min barndom. Det håber jeg ikke gentager sig her hos mine piger. Heller ikke selvom vi faktisk idag var nødt til at tale med dem om, hvad de skulle gøre, hvis han forsøgte at 1) lokke dem med slik og gaver eller værre endnu 2) greb fat i dem (råb på hjælp, slå og løb alt det I kan...).

Nå, men nu ligger de begge trygt og godt under dynerne i sofaen med det meste af et kilo slik i skålen. Stearinlysene er tændt og en skøn weekend venter. Vi er så heldige.