Det er filen
fløjtme længe siden jeg har været herinde – og sådan må det nok bare være. Det
er jo ikke fordi der ikke sker noget. Vi har både haft fødselsdag i familien og
fået hvalpe i familien (dog ikke hjemme hos os, men hos min mor). Vi har
(endelig) nydt solen og fået en mindre forbrænding på næsen. Og vi har (i hvert
fald de voksne) binge-watched Billions. Og det sidste vil jeg anbefale alle at
gøre (også det første - minus næseforbrændingen, dog). Hvis man har adgang til
HBO. Det er en ret fantastisk serie, der har nogle twists og turns som er fede
og jævnt overraskende. Og når man kommer sig over at den muslimske soldat Brody
(fra Homeland) er blevet en slibrig finansmand, så er det skide godt.
Og nu er det
pludselig uden varsel blevet maj. Jeg synes, på ægte bedstemor-vis, at tiden
simpelthen flyver så hurtigt afsted, at jeg bliver hel koldsvedt ved tanken om
det. Der er noget rigtigt i, som Benny Andersen siger, at ens datter går ud for
at hinke, og lidt efter kommer ind og spørger om man vil passe den lille. Det
er vi dog (heldigvis) ikke nået til endnu, men jeg en fornemmelse af, at jeg pludselig
en dag vågner op og så er livet gået (eller rettere) løbet uden at jeg fik tid
til at mærke det.
Nå, men det kan
godt være livet går med stormskridt – sommeren har derimod koket ladet vente på
sig. Og det har føltes som om vinteren varede for evigt – hvilket paradoks. Nu
har sommeren så endelig valgt at vise sig – om end en lidt kølig type. Men dog
en solrig og smuk en, som tegner godt. Og det er jeg glad for. Specielt på
Margrethes vegne. Hun skal på lejrskole denne uge, og det er bare sjovere at
holde picnic i Jægerspris slotspark og riste skumfiduser over bål, hvis vejret
ikke er alt for vådt. Kulde kan man klæde sig efter – regn er bare surt og vådt.
Jeg selv havde en halv fridag i går, hvor det var 1. maj. Jeg valgte at bruge
den på det eneste rigtige, når solen bryder frem. Til de fjerne toner af taler,
musik og bu-råb fra fælledparken sad jeg i læ i en solplet i gården og drak
iskaffe (årets første) og læste i min bog. Ungerne styrtede rundt omkring på
løbehjul og rulleskøjter og, trods støjen fra fælledparken, kunne vi simpelthen
høre sommeren kalde. Og sommerlandet.
 |
| Et 1. maj sæt. Bedre en lunken og doven fadøl. |
