Hvordan går det så? Jo, tak fordi du spurgte. Det går så fint. Jeg har det dejligt. Og hygger mig med arbejde - og alt det andet.
Jeg går og pusler med min fødselsdag. Jeg har inviteret 15s stykker af mine aller tætteste veninder. Jeg havde længe tænkt, at jeg ville holde 'noget'. Et eller andet - nu jeg for en gangs skyld har fødselsdag på en lørdag. Og jeg har ikke holdt noget siden min 30 års fødselsdag, som jo var en kæmpe havefest i Sønderborg. Så jeg ville holde noget. Og jo mere jeg tænkte, jo mere kunne jeg mærke, at det var vigtigt for mig med nærhed. Jeg havde, med andre ord, bare lyst til at se dem jeg allerhelst ville se. Ingen pligt invitation, ingen andre end mine hommies. Nye som gamle. Jeg var for nyligt inviteret til en lille intim fødselsdagsmiddag, hvor AS havde inviteret - dem hun lige havde lyst til at dele god vin og dejlig samtale med. Jeg blev inspireret, så jeg tænker at kombinere god mad, BOBLER og gode gode veninder. Så jeg har inviteret de bedste. De bedste i mit liv. Som har fulgt både op og nedture - i kortere eller længere tid. Der er Anja og Dorethe fra mit gymnasium - som jeg har delt et halvt liv med. Og som jeg stadig elsker at dele mit liv med. Der er de 4 skønne skønne kvinder fra ladies cirkle som indenfor de sidste år er blevet 'mine'. Mine fortrolige, mine fest-aber og mine skønneste horisontudvidende mennesker. Og som holdt min hånd og min forstand under mit forløb på en rystende arbejdsplads. Og som troede på mig - og mine evner... Så er der de to jeg er fan af. Som i næsegrus-fan af. Begge tilfældige bekendte oprindeligt. Tror måske Sheila kom gennem Ms mødregruppe for (gisp) 7 år siden. Hun er det smukkeste væsen. Indvendigt men dælme også udvendigt. Fie - er Fie. Hun spreder en varme, glæde og lykke omkring sig, som jeg ikke har mødt siden. Og som jeg næres ved. Og hun er lige flyttet hjem fra aussie-land. Fantastisk. Så er der Jette - som er Cs bedste venindes mor. Og som jeg bare klikkede med for nogle år tilbage. Og som bare er en af de dejligste kvinder jeg kender. Så er der Juliette - hun står mit hjerte så nært så nært - og vi har fulgtes ad de sidste 7 år fra Sønderborg og tilbage til København. Hendes familie er min familie. Hendes op og nedture er også mine. Så er der Susan. Som jeg har mødt for nyligt. Men som er så hjertevarm - at mit hjerte bliver varmt. Og jeg håber på, at det kan forblive varmt mange år frem. Og slutteligt er der Mette. Skønne fantastiske (og nu gravide) Mette som jeg delte et speciale med. Og som altid vil stå mig nær - og som jeg altid vil dele en af de hårdeste men også mest fantastiske perioder i mit liv med.
De skal takkes. Og fejres - og da jeg elsker dem og da jeg elsker gode bobler er konceptet blevet sådan. Faktisk havde jeg fået Francis hos Le Sommelier til at diske op, men efter granskning af, hvad jeg allerhelst ville have ud af det hele - ja, så var det bare hjemme der trak. Ingen bagkant - vi skal ikke gå når restauranten lukker. Så selvom jeg ville have elsket at give mine kvinder en god middag hos Francis - ja... så skal vi nu være hjemme. Nu skal jeg bare finde rundt i den Københavnske catering jungle... ????
Hvad er der ellers i mine tanker? Ikke så meget. Jeg forsøger at finde et sted M kan gå til gymnastik næste sæson - det ønsker hun, så det må hun hellere. Og så glæder jeg mig til hendes svendeprøve på Krebs (hvor hun får sin længe ventede Ipad... kan næsten ikke vente med at give hende den!). Og så skal vi snart i sommerhus med Cs veninde og familie.
Men lige nu...lige nu er der Grand Prix volume 1 på tv. Så tror hellere jeg må følge lidt med - ellers kan jeg jo ikke med rette efterfølgende brokke mig over sangene ;-).
Life is good.
PS - prøv lige at se dette smukke barn. Der dog er blevet et helt år ældre siden billedet, men nu fik jeg endelig de billeder, der blev taget til Vores Børns børnepanel.
PPS - Island har min stemme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar