Det hyggeligste er simpelthen at falde i søvn til det vildeste regnvejr. I går klokken 23.00 startede en vild byge lige udenfor mine vinduer, og udover at mine planter på altanen elsker regnen, ja, så elsker jeg også den lyd det giver, når mit soveværelses vindue står åbent (på klem - gider jo ikke have vand i sengen). Der er bare noget fantastisk ved at høre naturens rasen, mens man ligger trygt og godt under dynen. Og når man ved at ens kære små ligger lige inde ved siden af og bobler under deres varme dynes, og S sidder i stuen, ser TV, mens hans egentlige funktion er at passe på os alle sammen :-).
M har brugt mandagen på atletik camp. Og har (heldigvis) haft det dejligt og sjovt. Jeg havde i den grad ondt i maven på hendes vejne, selvom jeg selvfølgelig med ægte micky mouse stemme lod som om, at det bare var sååå fantastisk. Men jeg er sgu bange for store grupper af børn - en remnisent fra egen barndom hvor jeg har nogle skrækkelige minder. Ikke at jeg egentlig tror jeg var mere ramt at 'andre børn' end alle andre. Men for pokker - børn er jo nogle gange det ondeste. Og min lille skat skal bare ikke udsættes for den mavepine, der ligger i at føle sig anderledes og udenfor. Jeg forsøger nu altid at lære mine børn at 'anderledes' er godt, sejt og fedt. Men alligevel. Grupper af børn er jo fanme på niveau med tsunamier. Skræk og ve. Men alt var gået skønt - og det lød til at dagen havde været sjov, trods det, at hun ikke kendte nogle i forvejen. Og dog nævnte, at hun var ked af at de fleste andre havde nogle de kendte.... (ååhhh mavekrampe!).
Nu er hun i godt humør taget afsted igen. Jeg krydser fingre og tager på arbejde. Hun er en stærk lille sag - men jeg vil bare så nødig at hun skal have (unødige) ar at slæbe rundt på. De skal nok komme helt af sig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar