Forstummet dialog

Har ondt i maven - ikke kun over os herhjemme. Jeg har taget min vielsesring på. Jeg giver ikke op. Vi giver ikke op. Det skal lykkedes. Tanken om det modsatte er så intenst ubehagelig, at det bare ikke kan blive sådan. Der skal kæmpes. Ironisk nok er jeg netop igang med konflikttrappen (i anden sammenhæng) - og der os på de røde trin. Vi lytter ikke. Samtalen er forstummet og det handler kun om at bruge energi på at 'vinde' og få ret. Og på den måde taber jo alle!

Nå, men ondt i maven - denne gang på den gode måde. Nu må vi se hvad der lykkedes. Om det lykkedes at genoptage dialogen og samtalen. På egen banehalvdel.