torsdag den 24. oktober 2013

Spirrende optimisme


Havde en skøn dag med tøserne i svømmeren i går. Det normale svømmehold var aflyst (da der var en eller anden, der havde kastet op i vandet. Adrrrrr – og Grrrrr – det er anden gang!). Nå, men vi tog så i en anden svømmehal og hyggede i en times tid – vi var alligevel alene hjemme hele aftenen og begge havde glædet sig til svømning. Det var så fint. De er sgu ved at blive store – det slår mig ind imellem hvor meget nemmere det hele er med sådan to, der bare selv kan det hele. Og selv kan argumentere hvorfor blusen skal på til sidst – og den slags vigtige detaljer. OG som så selv kan tage den på, når nu rækkefølgen er vigtigt. Skønt. Vel hjemme så vi Cecilia i kageprogrammet på kanal 5. Det er så sjældent jeg ser kanal 5 – og indrømmet jeg har heller ikke set de her udsendelse, udover lige denne uge, hvor Cecilia (vinder og vinder). Hun er dælme også dygtig!
Glæder mig enormt meget til weekenden. Der skal umiddelbart kun ske hyggelige og dejlige ting – altså ikke noget specielt. Fredag er der for eksempel lygtefest i Børnehaven Bøgely. Og nej, børnehavefester i præcis den børnehave er ikke et pligtjob. Det er super mega hyggeligt. Med kagekonkurrence, live jazz band, vin (ja, det bliver der serveret, snerper), og skønne dejlige forældre, man gerne bruger sin fredag aften med. Imponerende ikke. Men også skønt. Udover det står weekenden bare på hyggelige aftaler og rolig familie-samvær. Det tror jeg også vi har ret meget brug for. Men har man ikke nærmest altid det, i en gennemsnitlig dansk børnefamilie med to fuldtidsjob og ambitioner om at nå alt muligt andet også? Måske skal vi åbne en flaske bobler. Vi gik shop-amok i bobler til et fantastisk arrangement i den svenske kirke sidste weekend (ja, kirke – de kan åbenbart noget med boblende alkohol. Msåke det er fordi den er svensk). Jeg ææælser bobler. Og man burde jo faktisk fejre livet. Lang oftere. Det er det vi skal – lørdag J.

2 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg...
    Lyder som en fantastisk børnehave. Mon der er plads til et sæt tvillinger og deres mor? - Jeg syntes det er rædsomt at skulle deltage i de der arrangementer. Og så snart jeg ser snittet til at slippe for dem, gør jeg det. Men det er os nogle kedelige og noget sociale forældre der er dernede..
    Rigtig dejlig weekend..
    P.s:Bobler i kirken... Måske er det for at hive folk indenfor. Smart.. :-p

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en helt fantastisk børnehave - meeeen du skulle jo så nok flytte til Ø eller K :-)

      Slet