Bardarbunga bunga

Så gik der igen en rum tid mens livet stormede af sted ved siden af. Eller sammen med mig, om man vil. Der er som sådan ikke sket sådan noget nyt. Familien har alle været syge – men alle er nu raske bortset fra moi. Som dog ikke har haft sygedage, men som er begyndt på astma-medicin. For jeg kan sgu ikke trække vejret. Jeg er trættere end et alderdomshjem, men kan på den anden side slet ikke sove, da jeg hoster sådan cirka hver 7 minut. Og har nu gjort det siden 1. august. Helt præcis – for det startede (med fin form for timing, så det ikke lagde ferien ned) på flyveren på vej hjem fra Ibiza.

Men på den anden side er det meget at være taknemmelig for. For eksempel den islandske vulkan, Bardarbunga (sig lige det navn højt!). Havde lidt frygtet at den ville spy en askesky ud netop som jeg og familien forvildet rendte rundt og pakkede til efterårsferiens tur til San Francisco. Men nu er der jo den mulighed, at den er dampet af, om man vil, til den tid. Og det er en taknemmelighed værd.