En ferie slutter

Så er vi hjemvendt fra ferie - og tilbage på arbejde. Det er hårdt - mere end jeg kunne huske. Jeg ville i virkeligheden helst gå hjemme, passe familien, have tid til at læse, bage boller, lave lektier med ungerne, 'holde hus' og hygge. Jeg ville muligvis blive træt af det - en dag. Men som livet ser ud nu er mængden af madpakker, der skal smøres, vasketøj, der skal ordnes, opvaskemaskiner, der skal tømmes og legeaftaler, der skal laves i den grad påvirket af, at alting skal foregå på en klokkestreng. Jeg savner ikke den jeg er til hverdag - moren der hele tiden siger 'skynd jer lidt', aldrig er helt nærværende og som glæder sig til efter sengetid. Kæresten (eller konen, men det lyder så - tykt) der ikke har tid til at rigtig 'se' S, kysse, kramme og rent faktisk lytte efter. Kæresten, der ikke kun taler om logistik - om hvem der henter og bringer, smører madpakke, laver mad og hænger tøjet op. Lige nu - ville jeg gerne (have råd til at) hive stikket ud. Jeg drømmer dagligt og følger denne blog religiøst - og drømmer.

Livet er jo ikke det, der er henne forenden af en ørkesløs tunnel - det er det, der sker lige nu. Mens vi er sammen.

Jeg savner i den grad ungerne (og S) hver dag. Jeg savner nærhed, tid, langsomhed, eftertanke og ro. Alt det vores ferie (som de altid er) fyldt af.

Ibiza var skønt - pool, solstole, dejlig strand og den mest underskønne solnedgang. Vi boede en 1 minuts sejltur fra selveste Cafe Del Mar, så der brugte vi en del euro på at drikke boblende rosé (og den var god), spise snacks og spille UNO med tøserne. Og på at stirre, uden ord, på omgivelserne, havet, solen der glimter, den summen af ord omkring os og mærke, rigtig mærke, hinanden.

Efter Ibiza havde vi en skønt uge hjemme. S arbejdede det meste af ugen så ungerne og jeg tilbragte dagene på egen hånd. Og fik set en masse nye legepladser, som vi ikke før havde brugt. Sidst på ugen holdt S fri og vi tog to dage til hinsidan - og spiste os tykke i løs-godis, kantereller og kage. Min far har en ødegård i Sverige og det er en lille himmerig plet på jorden. Og mens det styrtede ned på vejen derop, klarede det op præcis som vi ankom til Knäred. Og så skinnede solen som gjaldt det livet indtil dagen efter om eftermiddagen, da vi pakkede os selv i bilen igen. Himlens sluser åbnede på ny. Jeg tror vi har nogle guder (vejrguder måske) med os... Men solen skinnede fik vi vandret lange ture, samlet svampe, klatret på klipper, blæst sæbebobler, fanget frøer, salamandere og andet kryb, spist god mad - faktisk alle måltider ude, og kommet hinanden nær igen. Søndagen blev brugt på fødselsdag hos min mor og hendes mand på deres gård et sted på Sjælland. Det var en dejlig dag - og igen var der præcis opholdsvejr og høj sol da vi var der. Vi fik fordret hestene, og hønsene. Og os selv - med hindbær og ribs (de sørgelig rester fra haven), plyndret køkkenhaven og fejret. Jeg har en skøn skøn familie.

Nu er hverdagen her. Hverdagen som jeg et eller andet sted også elsker. Hvis den dog bare ikke var så - stram.