Noget af det bedste jeg ved er at læse. Jeg læser meget - selvfølgelig mere i nogle perioder end i andre. Jeg har altid en stående reservationsliste på biblioteket, som i høj grad gør det ud for min inspirations- og huskeliste. Når jeg ser en bog, jeg gerne vil læse, ryger den straks på listen. Så listen er typisk lang, da der jo er grænser for hvor meget jeg når at læse. I snit er det nok lige under en bog om ugen, men frekvensen svinger. I ferier læser jeg virkelig meget. Og nogle perioder får jeg også læst hver dag, mens jeg i andre perioder slet ikke læser. Nogle gange bliver jeg mæt af bøger, og er måske i gang med en serie på Netflix. Men efter en tid får jeg altid lyst og behov for fordybelsen igen.
Nu har jeg lige hentet 4 bøger - og den første blev jeg færdig med efter 1,5 døgn. Den var god. Det er efterfølgeren til hans første i serien om Niels Oxen, tidligere jægersoldat. Første bog (De hængte hunde) var intet mindre end fænomenal. Jeg er slet ikke til krigs-litteratur, men at hovedpersonen Oxen er tidligere soldat fylder som baggrundsfortælling, men slet ikke i indeværende historie.
Jeg var i den grad underholdt hele vejen igennem. Personskildringen er fantastisk selvom den foregår mellem linjerne. Og jeg var hele tiden (stadig?) i tvivl om hvem det egentlig er Oxen og hans et-benede PET-makker er oppe imod. Det er historisk indblik uden at det bliver tungt og langhåret. Overraskelser og fortællekunst. Man er hele tiden lidt i tvivl om hvad der egentlig er virkeligt - og hvad der er et udslag af Oxens mulige PTSD. Men man elsker hans karakter. Og får lyst til at møde ham i virkeligheden.
Jeg glæder mig til næste bog kommer - om Oxen og Franck. For ja - der kommer i hvert fald én mere. Hvor jeg håber sløjferne bindes og de store afsløringer ruller.
Nu har jeg lige hentet 4 bøger - og den første blev jeg færdig med efter 1,5 døgn. Den var god. Det er efterfølgeren til hans første i serien om Niels Oxen, tidligere jægersoldat. Første bog (De hængte hunde) var intet mindre end fænomenal. Jeg er slet ikke til krigs-litteratur, men at hovedpersonen Oxen er tidligere soldat fylder som baggrundsfortælling, men slet ikke i indeværende historie.
Jeg var i den grad underholdt hele vejen igennem. Personskildringen er fantastisk selvom den foregår mellem linjerne. Og jeg var hele tiden (stadig?) i tvivl om hvem det egentlig er Oxen og hans et-benede PET-makker er oppe imod. Det er historisk indblik uden at det bliver tungt og langhåret. Overraskelser og fortællekunst. Man er hele tiden lidt i tvivl om hvad der egentlig er virkeligt - og hvad der er et udslag af Oxens mulige PTSD. Men man elsker hans karakter. Og får lyst til at møde ham i virkeligheden.
Jeg glæder mig til næste bog kommer - om Oxen og Franck. For ja - der kommer i hvert fald én mere. Hvor jeg håber sløjferne bindes og de store afsløringer ruller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar