Og så gik en frysende kold weekend. Men ikke en dårlig en
af slagsen. Efter afslutningen på vores Dining week, hvor vi sidste aften var
på Vespa (som skal have 6 ud af 6
stjerner), og fik det møreste kød og den bedste rødvin, brugte vi fredag aften sammen
hjemme. Ja, vi kunne have gået ud, men nej. Vi tog hjem – delte en pakke
flødeboller og et par drinks til x-faktor og James Bond. En helt igennem skøn
og tæt aften. Lørdag hentede vi pigerne hos min mormor og hendes mand. De bor
på en gård langt pokker i vold – og pigerne elsker at være der. Som C sagde, så
’er mormor godt nok heldig, at hun har så meget plads’. Og ja, det er meget
plads i 2 beboede længer og 2 længer med værksteder, høns, skrammel og – rum.
Og mange tønder land alene i haven og deres private skov som genbo. Det er et
børneparadis meget lig det jeg selv havde ved min mormor og morfar, som også
boede på en gård. Der er noget helt specielt når man som barn kan gå på
opdagelse i sådan en stor verden – og blive helt væk i legen, uden at forlade
grunden eller være bange for biler eller andet. Nå, men vi fik hentet en del af
vores ting på loftet (endnu en fordel – der er loft på alle 4 længer). Alle vores gamle arvesmykker, en del billeder og
pigernes dåbssmykker har været deroppe, efter vi flyttede fra kæmpe huset i Sønderborg
tilbage til den lille Københavner-lejlighed. Og desuden fotoalbums fra både min
og S’s barndom. Dem har vi så brugt en del af den resterende weekend på at
kigge i. Det er så sjovt med de gamle billeder. Helt klart noget jeg skal huske
at få gjort noget ved til pigerne, hvor alt jo ligger digitalt (og eftersom
vores dobbelte eksterne backup er brændt sammen, er der reel mulighed for, at
vi ingen billeder har fra M var 1 år – og til sidste år!).
Lørdag aften kørte vi så tilbage til Østerbro – og bevidst
kørte vi en anden vej en vi normalt gør, så vi undgik den jernring, som
politiet havde lagt omkring vores kvarter. Det er så bizart at tænke på, at den
legeplads vi bruger allermest er den, som gerningsmanden løb igennem – og skabte
skræk og rædsel. Vi husker at holde lidt ekstra om hinanden i den næste tid. Og
så kan man med fordel læse med her,
hvor Linda igen forholder sig begavet til de begivenheder, der præger tiden og tankerne.
Søndag var det fastelavn i kirken, som er vores nabo. Det
forløb hyggeligt – dog var det en lidt lang gudstjeneste med nadver, der kørte først. Når man fylder kirken med børn er det
lige at tage munden for fuld. Tænker jeg. Men vores tøser klarede det så fint
og sad helt stille uden at sige et kvæk hele den time, det varede. Det kan man
ikke just sige om alle børnene – og noget af dem var altså lige store nok til
det show de fik fyret af under prædiken. Men sådan er man jo så forskellig som
forældre – i forhold til hvilke krav man stiller sine børn. Kirkeskatten kan vi
dog konstatere går til kæmpe fastelavnsboller til små børn J – og det er
jo bare hyggeligt. Efter den noget kolde fornøjelse med at banke tønder ned af
en snor, gik vi hjem og så MGP – pigerne kunne ikke holde sig vågne lørdag
aften, så de var blevet lovet popcorn og smoothie til søndagsvisning af showet.
I dag er der så fastelavn både på Krebs skole og i Bøgely
børnehave. Så vi har sendt hhv. en pirat og en kanin af sted i kulden. Nu måtte
det godt snart blive forår. Synes jeg har fået nok af frosne fingre og tæer for
denne gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar