Forlængede weekender er til for at blive

Jeg ved simpelthen ikke hvorfor det ikke er sådan hver uge – at man har en firedages weekend. Det er sååå meget bedre end de normale todages småtterier. Man kan nå så meget og faktisk kan fire dages fri give en lille følelse af ferie. Sådan rigtigt. Også selvom vejret ikke rigtig holdt ved.

Men det startede jo skønt, vejret. Torsdag var S og jeg jo alene hjemme idet tøserne havde et par hyggedage foran sig med mormor. Jeg kan kun sige, at i København K blev der også hygget. Og gået. Faktisk brugte vi stort set hele torsdagen på at gå. Og sidde i solen med noget koldt drikkelse. Og så gå lidt igen. Hele dagen. Den startede for øvrigt med at jeg sov forbløffende længe (til klokken næsten 9 - og det er læææænge i vores børnefamilie, men to morgenbørn...) – og pludselig vågnede ved at S stod og hev i mig for at få mig med ud i det gode vejr (omvendt verden – det plejer at være mig, der får græs-kuller ved den mindste solstråle). Og så gik turen ellers rundt i hele København. Der blev brugt et par timer i Kongens Have og på Orangeriet. Strøget og stræderne (på solsiden) blev gået tynde, og gammel strand blev frekventeret til sen frokost i solen. Og da skyerne fik temperaturen til at falde, fortrak vi til den lille bylejlighed på dronningens tværgade med snolder og netflix. Voksen-netflix vel og mærke (The Americans - jeg var kæmpe skeptiker, men hold nu kaje, den er jo helt fantastisk og aldeles undervurderet. I hvert fald har jeg aldrig hørt andre tale om den. Sært). 

Fredag fulgte nogenlunde samme opskrift, dog i mit eget selskab, da S var nødt til at arbejde. Således kunne jeg bruge lidt penge på te-kander, god te, jakker (i flertal), sko (i en-tal, eller der var jo to styk, men ét par) og lignende sager til at forsøde dagen. Midt på dagen hentede vi ungerne som var i Nivå (min første tur ever til det sted). Og derefter gik turen til Rågeleje og sommerhushygge med familien indtil solen gik ned.

Her blev en stor del af torsdagen tilbragt - med en god bog og en dejlig mand ved siden af. 

Og så var det weekend. Altså weekend og ikke helligdag. Og ungerne var hjemme igen. Det er altid bedst når flokken er samlet. Det er en tryghed i, at vi alle er inden for synsfeltet. Lørdagen, hvor vejret nu var blevet efterår igen (åh du danske sommer), blev brugt på post-museet. Hvor der blev rutsjet og leget – og produceret vores egne frimærker. Og søndag var der gymnastikopvisning for M. Hele dagen. Vi skulle være der om formiddagen – og så sluttede det først klokken 15. Hvor C skulle haste af sted til fødselsdag hos bedsteveninden. Men tilbage til Valbyhallen. Det var et fint gymnastikarrangement. Hold nu op hvor er de dygtige – og hold nu op, hvor er det en fremmed verden for en gammel heste-pige som mig. Men det var overraskende hyggeligt og vi vandt en masse i tombolaen, som solgte lodder til de laveste priser set i dette årtusinde. C vandt et par New balance sko. Spitze nye og mega fede. Jeg er grøn af misundelse. Men jeg kan dog ikke rigtig være i en str. 32. M klarede det dejligt – selvom hun bliver meget nervøs over nye situationer og mennesker, som hun ikke kender. Og det giver sig udslag i en lille pige, der verbalt spyr ild til de nærmeste hun har (det er så os, hendes familie). Det er svært – helt sikkert også for hende. Og jeg håber sådan hun kan finde ro inde i sig selv. Også selvom vi efterhånden har virkelig svært ved at se, hvad vi kan gøre for at hjælpe hende. Men det gik – og hun blev god igen. Selvom den hårde kerne af stress og angst er der endnu.

Indmarch - I believe it is called

Pigen med balletarmene over hovedet :-)

Mandag er i dag. Og vi skal til forældremøde i den nye 0. klasse på Krebs. Det er første gang vi skal møde forældrene til Cs nye klassekammerater. Altså bortset fra de utallige søskende-forældre, der er gengangere fra Ms klasse. Det bliver spændende og angstprovokerende. I hvert fald lidt. 

Moi - i en af de nye jakker