onsdag den 27. maj 2015

Pinsesolen danser

Sikke en dejlig pinse. Selvom vejret kunne have været varmere – og mere stabilt, så var det skønt. Vi var i sommerhus. Pakkede bilen fredag – hentede ungerne i skole og børnehave og drog af sted. Og så var det ferie. Godt nok kun 3 dage – men det føltes præcis som ferie. Nu er det sådan at både S og jeg knus-elsker at arbejde i haven. Så mens ungerne legede alle mulige lege, børn kun leger på græs blev der fældet træer, buskads og renset fliser. Der blev fjernet ukrudt og samlet en grill. Der var heldigvis også masser af tid (og sol) til at spise god mad, drikke kølige vine og hygge i timer om bordet. Søndag fik M gæster – det vil sige hendes veninde fra Krebs kom – og medbragte hendes forældre. Som så blev hele eftermiddagen til voksensnak, kage og total sommerhygge. Det er muligt at det var 15 grader sådan rent officielt – men i solen i læ, hvor vi havde placeret et have-bord var der skønt. Og fuglene pippede som om de blev betalt ekstra for det. Blomsterne blomstrede som om det var sidste gang de havde chancen og ungerne holdt sig fra skænderier (i store træk). Det var nogle gode dage.

Og her er lidt stemning - og hvorfor M helt har holdt sig fra linsen ved jeg ikke. Hun var der også :-).

Nyder livet med de mange gamle jumbobøger et sommerhus med respekt for sig selv indeholder.

Morgengymnastik på græs.

Middagsgymnastik på græs.

Børnehuset.

Aftensmaden steger på grillen - og der ventes utålmodig (hvorfor kommer en kul-grill altid for sent igang).

Grillen samles.

Og nu er det så den sidste korte uge på arbejde i denne omgang – det bliver hårdt at skulle tilbage til 5-dages uger igen. Havde lige vænnet mig til at ugerne ikke var så længe og altid blev efterfulgt at mini-ferier.

2 kommentarer:

  1. Uh jeg glæder mig over, at næste uge også er 4 dage for mig (arbejdet er lukket fredag). Er det jeres eget sommerhus egentlig? Lyder som nogle dejlige dage. Næste gang tager jeg dig på ordet med det mynte ;-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er S's mormors - som vi bruger en del, da hun ikke selv kan bruge det så meget mere. Et skønt fristed.

      Slet