Så har vi overtaget det nye hjem – og det er på en gang
vildt fantastisk, skræmmende og mega hårdt. Vi maler og maler – og går rundt
med tusinde planer og fremtidsdrømme i hovedet, hvoraf nogle skal nås inden
flytning, mens langt størsteparten bliver fordelt over årene fremefter. Der indkøbes
skabe, kommoder og andet opbevaring (som selvklart skal samles…. snart) – og ind
imellem rammes jeg af den velkendte ’ondt i maven’ over forandringen, hvor min
nattesøvn erstattes af spekulationer om hvorvidt det er den rette beslutning,
om kælderen, selvom den er fin og nogenlunde istandsat, bliver rigtig god, om
vi kan finde ud af at bo der – og om vi får sat det sidste i stand, så det
faktisk bliver rigtig godt og ikke hovsa-agtigt. På den anden side elsker jeg
de nye stuer og det nye (gamle) kæmpe køkken med plads til spisebordet, og hvor
jeg forudser (aka drømmer om) at pigernes eftermiddage går med lektier og
veninder, alt imens jeg skræller gulerødder og laver mad (hahah – det vil jeg
så lige skulle til, men altså – noget skal vi jo spise) på mest romantiske vis –
selvfølgelig uden skænderier og andre skærmysler. For i drømmenes skær er alt
lyserødt og roligt.
Vi har indtil 6. juli, hvor flyttelæsset ankommer. Og det
ville selvsagt være helt fantastisk (og ikke mindst absolut nødvendigt) at få
samlet alle skabe inden, for hvor ellers skal man i hule h… tømme alle
flyttekasserne hen? Jeg både glæder mig og frygter lidt processen om at komme
på plads. Det er et kæmpe arbejde – hvoraf en del bare giver sig selv. Men vi
ved alle hvor mange ting, der før havde en, måske ikke helt logisk, plads – som
nu ikke har en hverken logisk eller ulogisk placering. Og derfor bare er i
vejen – indtil en ny placering opstøves. Og det er ikke en proces jeg ser frem
til. Lige den.
Men jeg tror overvejende på, at det bliver godt. I
weekenden, hvor vi havde gode venner og min mor til at hjælpe med at male (og
male og male) – mens pigerne jo mere eller mindre skulle passe sig selv (de
stakler) havde jeg de største kvaler omkring deres kedelige weekend, der
sikkert ville være fyldt med ipad og skærme. MEN hvad skete der – de fandt nye
venner i gårde – og legede stort set AL tiden på løbehjul, med mudder (!!),
gemme, løbelege (ja, jeg ved ikke hvad det var, men de løb), og inden hos de
andre, hvis lejligheder ikke havde våd maling på væggen. Det bliver jo
fantastisk at give dem sådan en gård fyldt med god leg. Lige udenfor vinduet.
Nu skal den næste uges (almindelige betalte) arbejde lige
gå – med yderligere maling og samling skabe om aftenen – dog med en indlagt tur
på Roskilde Festival , hvor jeg har VIP armbårnd (og så lige i år – hvor jeg jo
dælme slet ikke har tid til at tage af sted på hele turen) – og så nærmer
indflytningen sig. Yaaayyyy….
Jeg ved at den største nyhed ellers er vejret – hvor sommeren
tilsyneladende har tænkt sig at komme bragende i løbet af ugen (tak for det –
men det gør bare arbejdet i lejligheden endnu mere til en nattetjans) – så er
vores absolut største fokus lige nu at finde på Faksegade.
Håber I når det hele - også at få nydt sommeren. Kram Birgitte
SvarSlet