I dag er det 9 år siden jeg das på Baresso på trianglen
og ventede. Og hyggede samtidig, bevares. Men mestendels bare ventede. Jeg
havde næsten gået rundt i 9 måneder med en voksende spire i maven og var
efterhånden virkelig spændt på at møde hende. Jeg sad på Baresso med min gode
veninde. Hun var om muligt endnu mere gravid og ventende end jeg var. Jeg havde
stadig et par dage til min termin, mens Pernille for længst havde passeret
hendes samt hele 14 dage mere (det var dengang, men fik ’lov’ at gå længe
over). Jeg husker, at jeg faktisk havde det ret godt. Der var ingen tegn i sol,
måne eller stjerner – eller på min krop, for den sags skyld, på at jeg skulle
blive mor til en dagen efter, som var søndag. Pernille var utålmodig, og
meddelte mig godmodigt, dog med en snert af desperat alvor, at jeg kunne lige
våge på at føde inden mandag, hvor hun skulle igangsættes.
Jeg måtte sms’e hende fra Riget med stor glæde og ditto undskyldning
dagen efter klokken 12. Fordi når Margrethe vil noget, ja, så går det stærkt og
uden slinger. Sådan er det stadig. Og nu bliver hun 9 år. I morgen.
Jeg glæder mig så meget – måske faktisk ligeså meget som
hende. Jeg glæder mig til hendes ansigt ved fødselsdagsmorgenbordet, mens der
pakkes gaver op og drikkes kakao. Jeg glæder mig til at holde fri og hente lige
efter skole. Jeg glæder mig til at tage i Tivoli (med mindre det – stadig –
regner konstant, i så fald ser vi en film). Og jeg glæder mig til at spise
sushi i Tivoli, som er livretten, også for Margrethe, om aftenen. Jeg skal dog
også en tur til sundhedsplejersken med Caroline – og bøjletandlægen med
fødselaren (ja, uheldigt, men det kan ikke flyttes…. Har prøvet).
Fødselsdage er noget helt specielt – men ens børns
fødselsdage er bare endnu mere specielle. Så i aften vil jeg, udover at dække
morgenbordet, finde flag, lys og gaver frem, sætte mig med et stille eftertænksomt
glas vin og kigge på de sidste 9 år – som er stormet af sted uden at se sig ret
meget tilbage.
Åhr, 9 år. Store piger. Stort tillykke med hende - og stort tillykke til jer som forældre. Håber, I får en dejlig dag uden regnvejr!
SvarSletTak. Og tak. Vi satser på vejret holder - lige nu siger vejret, at det gør det. Men man ved aldrig.
SletHåber det går godt i den nye lejlighed - jeg kører dagligt forbi jeres skole og spejder efter jer :-)...
Tillykke med hende :-) Håber I får en dejlig dag. Kh. Birgitte
SvarSletTak, Birgitte. Vi havde en dejlig dag - og den er beskrevet her :-): http://vivaestbella.blogspot.dk/2015/11/19-november-2015-hvor-margrethe-blev-9.html
Slet