Der går ikke mange dage, hvor jeg ikke rammes af en usigelig pludselig lykke og tilfredshed når jeg nulrer rundt i lejligheden. Jeg er simpelthen så heldig. Og jeg er ind imellem alt for dårlig til at sætte pris på det. Og det giver sig udslag i brok over de mest ligegyldige ting. Men det er jo for skørt. Når jeg hver dag mindes om mit held. Lige gyldig hvor jeg kigger hjem er her maks hygge. Det ligner ikke et Bo Bedre katalog. Men det ligner et hjem. Mit hjem. Vores hjem. Og jeg er så glad og taknemmelig for at have mulighed for at give mine børn lige netop dette barndomshjem.
Mit eget barndomshjem, som desværre ikke er mere - hverken mit eget eller mit andet hjem hos mine bedsteforældre eksistere mere i den form det var. Men når jeg har brug for ro kan jeg stadig fremkalde denne bare ved at tænke på min barndoms hjem. Og nu er det mig, der giver mine børn et HJEM. Her er virkelig hjemlighed.
Lige nu som jeg skriver det ligger der et barn og sover med katten i den ene sofa, på gulvet ligger et andet (sovende) barn og ind imellem ligger Steffen og jeg og nyder. Nyder roen efter en eftermiddag fyldt med gode dejlige julegæster i form af ungernes bedste venner og deres forældre - der drak egg nog og hyggede i alle afkroge af lejligheden.
Jeg skal ganske enkelt i den grad til at stoppe med små-brok og løfte hovedet og se mig omkring. Der er nok at være taknemmelig for.
Mit eget barndomshjem, som desværre ikke er mere - hverken mit eget eller mit andet hjem hos mine bedsteforældre eksistere mere i den form det var. Men når jeg har brug for ro kan jeg stadig fremkalde denne bare ved at tænke på min barndoms hjem. Og nu er det mig, der giver mine børn et HJEM. Her er virkelig hjemlighed.
Lige nu som jeg skriver det ligger der et barn og sover med katten i den ene sofa, på gulvet ligger et andet (sovende) barn og ind imellem ligger Steffen og jeg og nyder. Nyder roen efter en eftermiddag fyldt med gode dejlige julegæster i form af ungernes bedste venner og deres forældre - der drak egg nog og hyggede i alle afkroge af lejligheden.
Jeg skal ganske enkelt i den grad til at stoppe med små-brok og løfte hovedet og se mig omkring. Der er nok at være taknemmelig for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar