Et aftenskriv om forventninger og umage.

Vi har alle vores egen måde at leve livet på. Og det er præcis som det skal være. Jeg læste en artikel idag, som satte nogle tanker igang hos mig. Og den slags er jo altid sundt.

Jeg har for eksempel nogle forventninger. Til mig selv og min familie. En masse forskellige forventninger, men overordnet set har jeg to krav til mine børn - og i allerhøjeste grad også til mig selv. For det første skal man gøre sig umage. Det betyder ikke at man skal være den bedste, få de bedste karaktere, de mest prestigefyldte jobs eller være noget, som man ikke selv kan holde til. Men jeg forventer at man altid gør det bedste man kan. At man i alle livets udfordringer, store som små, gør sit bedste og gør sig umage. Man skal ikke kravle over bjerget hver gang, hvis resultatet bliver lige så godt ved at gå under bommen. Men umage - det skal man gøre. Med sine lektier, sine opgaver og sit liv generelt. Det er de helt små ting i hverdagen. Det er ikke kun på jobbet eller i skole. 

Den anden ting jeg forventer er, at man opfører sig ordenligt. På den helt gammeldags måde. Faktisk er jeg vist håbløst gammeldags her, men jeg forventer at mine børn giver hånd og ser folk i øjnene. At de holder kæft, når andre taler (og lige det øver jeg mig i allerhøjeste grad stadig på). At de taler pænt (og det er heller ikke altid det lykkedes). Og fremfor alt skal man behandle andre mennesker, som man selv ønsker sig behandlet. En kliché men ikke desto mindre så rigtigt. 

Jeg øver mig stadig. På det hele. Hver dag fra jeg står op til jeg går i seng øver jeg mig. Nogle dage med væsentlig mere succes end andre dage. Men øvelse og umage skal der til. Det er forventningen fra mig til mig.

Nu skal jeg snart sluses tilbage i virkeligheden. Det er snart slut med at have fri, men jeg har haft så travlt med at komme videre, at jeg fuldstændig har overset og ikke haft tid til at falde ned, mærke efter og nyde roen. Som jo er en sjælden luksus. Jeg vil nyde den næste uge, hvor jeg er den eneste hjemme om dagen. Jeg vil nyde de sidste romaner, der ligger og venter og lidt daytime-tv. Og et par lange gåture og en god kop kaffe. Og så vil jeg glæde mig til, at der starter en hverdag på den anden side af nytår, hvor jeg også skal gøre mig fagligt endog meget umage. Selvom jeg er sikker på, at det bliver hårdt og noget af en omvæltning. Og netop her er det vigtigt at holde fast. Og gøre sig umage - med at være et ordenligt menneske ;-).