Skiftedag på Parkgade

Så er det snart weekend. Og denne weekend bliver lidt speciel. Vi skal nemlig til Sønderborg. Og det er der jo som sådan ikke noget spændende eller specielt ved. Men det er både spændende og melankolsk for os. Vi skal nemlig sige farvel til en epoke (okay, det var vist lidt vidtløftigt) i vores liv. Der er nemlig nogle søde mennesker, der har købt vores hus. Efter at vi har haft det stående til leje (og som en mental klods om benet - og økonomien) siden vi flyttede fra området i 2011. Det er længe. Det er virkelig ret mange år, når man tænker på, hvor meget der er sket i livet siden. Det har dog været en konstant. En konstant baggrund af bekymring og usikkerhed og kilde til manglende nattesøvn. Ikke hele tiden, bevares. Men ind imellem mere eller mindre over alle årene.

Caroline husker intet fra huset. Hun var trods alt kun 1,5 da vi flyttede derfra, men Margrethe har enkelte ting hun kan huske. Hendes værelse. Haven. Køkkenet og terrassen, der ligesom smeltede sammen om sommeren. Det er også det jeg husker bedst. Selvom jeg nu husker det hele. Også de ligegyldige detaljer, som at man tændte den udendørs belysning foran huset i børneværelset på første sal på bagsiden af huset. Sådanne fuldstændig ligegyldige detaljer.

Margrethe i haven - på Parkgade 10

Det bliver ikke nødvendigvis en fest at sige farvel. Det bliver vist mest bare mærkelig og giver mindelser om et andet liv. Et liv vi kunne have haft. Nu har vi det her liv. Som jeg ikke vil bytte for ret meget. Men alligevel var det jo også et helt fantastisk liv, der kunne have været. Hashtag splittelse.

Jeg har vist tidligere skrevet en del om det her.

Godt at holde havefester i - både Steffen og jeg fyldte 30 med stor festivitas i den have...