tirsdag den 9. september 2014

Gode tider og savn

Så er det en nye dag – og vi slap for regnen på morgencykelturen. Yaayyyyy. Nu har vi været alene hjemme uden S siden søndag – og det går så fint. I aften har vi et logistisk puslespil kørende inkluderende veninder, veninders mødre og S’s moster – således at M kan tage til gymnastik (OG blive hentet der), mens jeg kan tage til ridning – og der samtidig er en hjemme hos C til at både lave aftensmad og putte. Jeg er jo først hjemme klokken 21 – men det lykkes så fint.


Der sker i det hele taget så meget godt for tiden – ikke på den måde, at vi vinder i lotto, får nye jobs eller scorer en stor lejlighed til 5000 om måneden (- se, det ville være godt!), men vi får set en masse dejlige mennesker (og det er faktisk meningen med det hele) og vi får hygget igennem om eftermiddagen (ja, ikke lige i dag) trods lektier og praktiske gøremål. OG ungerne går i seng til tiden og jeg får et par timers fuldstændig ro om aftenen inden jeg selv kravler til køjs. Kaffen er endog god på mit arbejde for tiden! Det er sørme en god tid nu trods savn af S (7-9-13). Hurra for at vi har en at savne. Og hurra for facetime, der betyder at han faktisk lidt er med ved aftensmaden alligevel. 

PS - jeg har opdaget Bloglovin - og med møje og teknisk snilde (host host) sat det op her også. Hvis man vil bruge det...

1 kommentar:

  1. Jeg følger dig allerede på Bloglovin. Bruger virkelig meget deres app til Iphone. Så nemt og let når man er på farten og lige har et par minutter i overskud.

    SvarSlet