I går løb jeg
ikke – jeg slæbte mig hjem fra arbejde med ungerne. Som skulle have været til
svømning, men jeg synes de stadig er lige snottede nok. Og ikke mindst havde
jeg ondt af mig selv og frøs. Så hvad gør man så – man tager hjem og sætter en
Olsenbanden-film på og hygger i sofaen hele eftermiddagen – og aften. Vi fik
ikke lavet en dyt. Andet end set film – og det tæller jo også. Det var så fint
bare at trække stikket ud – med tændte stearinlys og blæsende kolde regndråber
lige udenfor vinduet.
Og hvad så da
ungerne (var faldet i søvn på sofaen) var gået i seng. Ja, så så jeg netflix og
spiste (halvdelen) af den kæmpe plade marabou, som S heldigvis (det må være
forsynet) havde med hjem. Jeg blev ikke fit eller tynd – men det var præcis som
en onsdag aften skal være. Når det regner, blæser og bare er rigtig vinter. Jeg
glæder mig efterhånden lidt til sommer – eller måske bare til forår. Så det er
skønt at vi har fået lov at låne sommerhuset i Gilleleje i påsken. Jeg tænker
påsken ligger så sent i år, at det godt kunne blive udmærket vejr. Og ungerne
er vilde med det for ’nede bag i haven er der ligesom en ur-skov mor – og det
gamle skur er ligesom et eventyr. Så kan vi lege uhyggeligt’, som de siger. Og
de har ret.
Men påsken er
langt væk. Næste milestone er klokken 16, hvor mit sidste møde slutter og jeg
skal hjem og gemme mig under en dyne. Og drikke te. Og spise slik (i hvert fald
efter 20).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar