Nå – det er sørme
ved at være længe siden jeg har slået mine verbale folder herinde. Sådan er det
nok – sådan er det i hvert fald hos mig. Dagbøger, som bloggen dybest set er for
mig, en digital dagbog – et opsamlingssted for minder og ord, som trænger sig
på i bestemte perioder, har det med at være off i andre perioder. Der er tider
hvor trangen til at dokumentere livet (ja, altså udover på det meget ’nemmere’
medie instagram, og sågar facebook) er mindre.
Nå, men hvad så
nu. Lige nu er jeg glad. Jeg er et godt sted i livet. Jeg er desuden begyndt at
løbe – og lige nu er det faktisk rigtig dejligt. Jeg løber sammen med en god
veninde – vi løber sammen et par gange om ugen. Og så (sejr!!) har jeg selv fået
mig ud også 1-2 gange. Så 3-4 gange ugentlig. Det er en stor sejr for mig. Og
jeg er så glad og stolt. Selvom jeg ikke løber langt eller hurtigt J.
Derudover er vi
startet i parterapi – og jeg var skeptisk. Også selvom det var min ide – men jeg
tænkte alligevel at mænstre vi har brugt 10 år på at opbygge, vedligeholde og
cementere ikke kunne klares i en sofa overfor et fremmed menneske. Men det
virker.Vi er så glade – og ja, der er stadig en masse bagage, men vi har fået,
efter kun 2 gange, virkelig tydelige resultater på andre områder. Og det er så
rart – og frigiver uanede mængder af positiv energi i livet. Fantastisk.
Og så bor vi
stadig i vores lille (men fantastisk hyggelige) lejlighed på Øbro. Vores lejere
på huset i Sønderborg vil gerne blive i 1½ år – så det har vi aftalt mod at de
det sidste halve år af perioden har det stående til salg (og dermed
fremvisningsklar). Ja, så vi bliver her lidt endnu. Men vi har det godt. Vi har
penge til at leve livet lidt og der er udsigt i horizonten til at det løser
sig. Det er slet ikke slemt og fremtiden skal nok blive fin. Som nutiden.
Vi har lige
bestilt ferie til sommer – 2 ugers luksus på Kreta. Jeg glæder mig, ungerne
glæder sig og Steffen glæder sig. Planen er desuden at måske tage nogle dage
til Berlin i påsken og en weekend til amsterdam i juni – hvor en af mine bedste
veninder har bosat sig med familien. Og jeg savner hende. Så meget. Men nu må
vi se – vi tager ferierne som de kommer. Måske er vejret så godt i Danmark til
påske, at det ville være synd ikke at nyde det spirende forår her.
Livet er sgu godt
for tiden. Eller det er det jo sådan set for det meste. Der er bare tider, hvor
jeg (man?) rammes af mere akut lykkefornemmelse end andre tider. Og en af de
tider er nu.
Lidt sen kommentar ;) men tiden løb fra mig. Men sejt at I er kommet videre og håber det er godt for jer. Kram
SvarSletDet er så godt for os. Vi er faktisk blevet sådan lidt den irriterende forelskede slags. Men det går nok over når rusen har lagt sig.
SletHvad med dig - hvordan har du det?
Sådan op og ned. Jeg får ikke løbet og personligt er jeg også en del udfordret :/ men altså, ikke ulykkelig. Just life
SletNej Birgitte - udfordret - det lyder ikke helt rart alligevel. Og ja... livet - men der er jo grænser for hvor svært det skal være. Har du vist engang sagt til mig. Og du havde ret!
SletShit, jeg må have været klog dengang ;-)
SletUdfordringen er også mere mht. det store billede - karriere, jobskifte, problemer for min store dreng mv.