Solen siger forår - temperaturen... not so much!

Det kan godt være, at jeg elsker min hverdag. Men det er intet imod hvor meget jeg elsker mine weekender. Også når vi sidder lårene af hinanden – selvom det godt kan udløse familiære skænderier og den slags småting. Men sådan er det jo. Det jeg tager med videre er jo den nærhed, der samtidig er.

Jeg synes dog vejrguderne på tv havde taget munden en anelse for fuld i vejrudsigten sidste uge. Jeg mindes at de lovede en sommerlig (okay – så forårsagtig weekend. Med temperaturer på den rigtige side af 8-10 grader. Og ja, solen var fremme. Den skinnede og det var skønt (og udløste en akut trang til at pudse vinduer i vores køkken – som har solen badene ind fra 9-17 hver dag – tak til Steffen for at tage den tjans). Men for hulen det var jo koldt. Pigerne og jeg havde en aftale om at ordne deres cykler og lave forårsklargøring denne weekend og det gjorde vi også. Søndag formiddag. Men vores fingre var da ved at falde af af kulde. Men det var skønt. Og vi kunne lugte forår og sommer lige foran os. Cyklerne skinner nu og skal til at tages i brug som transportmiddel om morgenen, når vi tager af sted om morgenen. Caroline kunne slet ikke få nok og cyklede rundt til hun var helt blå på hænder og læber – og måtte trækkes ind. Ingen tvivl om, at det vist ikke kun er de voksne, der savner lidt bedre vejr. Efterfølgende blev vi så alle varmet godt igennem i en varm idrætshal, hvor Margrethe var til DGI's gymnastikopvisning. Der var de vildeste dygtige hold inde - men sådan noget... ja, jeg skal lige vænne mig til at blive min hverdag.

Og så havde Steffen og jeg to aldeles uventede timer sammen lørdag. Caroline skulle til fødselsdag, mens Margrethe skulle med os ind til byen og kigge på diverse butikker. Men pludselig ringede en af hendes veninder og spurgte om hun ville med i biografen – og vupti – havde vi lige knap 3 timer (faktisk) bare voksentid. Hvor vi fik shoppet (ja – jeg fik en kimono – med blomster – nu er jeg så meget med på moden ;-)), drukket juice og travet rundt i indre by med solen på næsen.  Det var vist også tiltrængt, da denne uge tegner til at blive en af de uger hvor ’når far kommer hjem er mor lige gået’ – og omvendt. Jeg skal både i biografen med en veninde og drikke morgenkaffe med en anden, samt spise frokost med hende her på torsdag. Steffen er derimod stort set ikke hjemme da de har en eller anden stor deadline på arbejde, så hente-og-bringe tjanserne er all mine this week. Og der skal ikke lyde et øjebliks klagen over det. Sådan kan jeg aller bedst lide det.

Sæt i gang.