Det er ikke hver
dag efterhånden jeg er herinde. Det kan jeg godt se. Men der sker så meget ude
i det virkelig liv – og det kniber med lysten til at skrive det ned. Det er
egentligt ærgerligt, da jeg elsker at se tilbage til gamle indlæg, når det mere
eller mindre har dagbogsformat. Altså hvor jeg, som i en dagbog, kan se tilbage
og huske alle de fine ting, store som små, der sker i livet. Men det dur jo
kun, hvis man lige har lysten til at dokumentere det.
Nå, men hvad er
der sket siden sidst? Altså det har jo for eksempel været vinterferie. Det
betyder, vanen tro, at ungerne starter med at bruge nogle dage hos min mor,
mens Steffen og jeg arbejder. Og nyder det med at være børnefri efter arbejde.
Hver år er det jo også sådan, at Dining Week falder lige samtidig og i år blev
det til hele to kæreste-aftner. Jeg elsker den slags aftner, hvor vi (trods
kulde) går hele vejen ind til restauranten og bagefter går, lidt mere usikkert
på fødderne efter vinmenuen, går hjem igen. Det føles næsten som ferie – selvom
dagtimerne jo overvejende går med arbejde. Vi har også holdt ferie sammen med
ungerne – sådan noget med at være hjemme, tage på museum og i biografen. Og så
har vi bagt virkelig mange kager. En om dagen faktisk – hvilket vel godt kunne
være forklaringen på, at mit tøj krymper for tiden. Og det er ikke rigtig som om, at min yoga praksis (synes stadig det lyder så højtideligt og mærkeligt at kalde det 'praksis'...) hjælper på formen. Måske fordi min fredags fridag (hurra!) ret typisk går med meget meget stille og meditativ yoga i et par timer her, hvor det 'ikke må være hårdt' og derefter kagespisning, boglæsning og daytime tv resten af dagen indtil det er tid til fredagsslik og x-faktor.
Hurrraaaa - hele to dages sne |
Enigma - hvor den varme kakao er god - men det er da vildt skuffende, at det ikke er åbnet. Trods den massive markedsføring jeg allerede har været udsat for. |