Hokus pokus mig i fokus

Det er ikke hver dag efterhånden jeg er herinde. Det kan jeg godt se. Men der sker så meget ude i det virkelig liv – og det kniber med lysten til at skrive det ned. Det er egentligt ærgerligt, da jeg elsker at se tilbage til gamle indlæg, når det mere eller mindre har dagbogsformat. Altså hvor jeg, som i en dagbog, kan se tilbage og huske alle de fine ting, store som små, der sker i livet. Men det dur jo kun, hvis man lige har lysten til at dokumentere det.

Nå, men hvad er der sket siden sidst? Altså det har jo for eksempel været vinterferie. Det betyder, vanen tro, at ungerne starter med at bruge nogle dage hos min mor, mens Steffen og jeg arbejder. Og nyder det med at være børnefri efter arbejde. Hver år er det jo også sådan, at Dining Week falder lige samtidig og i år blev det til hele to kæreste-aftner. Jeg elsker den slags aftner, hvor vi (trods kulde) går hele vejen ind til restauranten og bagefter går, lidt mere usikkert på fødderne efter vinmenuen, går hjem igen. Det føles næsten som ferie – selvom dagtimerne jo overvejende går med arbejde. Vi har også holdt ferie sammen med ungerne – sådan noget med at være hjemme, tage på museum og i biografen. Og så har vi bagt virkelig mange kager. En om dagen faktisk – hvilket vel godt kunne være forklaringen på, at mit tøj krymper for tiden. Og det er ikke rigtig som om, at min yoga praksis (synes stadig det lyder så højtideligt og mærkeligt at kalde det 'praksis'...) hjælper på formen. Måske fordi min fredags fridag (hurra!) ret typisk går med meget meget stille og meditativ yoga i et par timer her, hvor det 'ikke må være hårdt' og derefter kagespisning, boglæsning og daytime tv resten af dagen indtil det er tid til fredagsslik og x-faktor.

Nå, men så har det været fastelavn siden sidst jeg var her. Og vi har haft sne (i hele to dage - med lidt hiv og sving på anden dagen, men hvis man ikke var mudderforskrækket kunne kælkning lade sig gøre). Og vi har haft en forstuvet hånd, der krævede skadestuebesøg midt om natten – og ikke mindst en gulvvarme, med hul på (prøv ikke det hjemme - dårlig ide). Nu er det så pludselig blevet almindelig hverdag. Der kommer nogle og fikser varmen idag. Og i morgen er det marts. Og marts er jo forår, så på den måde er gulvvarmen forhåbentlig snart alligevel overflødig. Det bliver godt. Marts måned ser virkelig godt ud i år. I hvert fald i kalenderen. Hold nu op, der skal ske mange spændende, dejlige og fantastiske ting. Men mere om det senere (måske – nu skal jeg vist ikke rigtig love noget).

Hurrraaaa - hele to dages sne

Enigma - hvor den varme kakao er god - men det er da vildt skuffende, at det ikke er åbnet. Trods den massive markedsføring jeg allerede har været udsat for.