Bøger med grin og gråd, vinduer, fastelavnsbollesucces og lidt om at spærre et dankort.

Jeg har fri om fredagen. Altså lige for tiden - og oftest fredag, med mindre der kommer noget i vejen. Så tager jeg en anden dag. Men altså jeg havde fri i fredags. Og idag er det søndag, og jeg har selvsagt stadig fri. Det har været virkelig effektive dage. Selvom der også er meget jeg har glemt at nå, eller bare ikke rigtig gad nå. Men vi har fået skiftet vinduer i den ene stue. Og pludselig er det ikke som at stikke hovedet ud af vinduet som en glad labrador på storebælt når man sidder i sofaen placeret tættest på vinduet. Det er fedt. Jeg har også nået at genoptage en venskab. Af de helt vildt gode. Så det var i salighed en helt fantastisk fredag - der jo endda endte med mængder af slik, x-faktor og film.

Lørdag skulle i hvert fald ikke lade fredag høre noget. Vi fik både svømmet. Og nå ja - faktisk ikke andet. Overhovedet. Præcis som en lørdag skal være. Men idag har det været søndag. Og jeg har bagt fastelavnsboller. Af den gammeldags slags med gærdej og creme i midten. Som jo altid ender med at ligge på pladen ved siden af (fastelavns-)bollen efter turen i ovnen. Men sidste gang herinde skrev jeg om alle de 'sidste gange'. Der findes også første gange - og den oplevede jeg idag med min fastelavnsboller. Cremen og marcipanen blev inden i. Jeg er lige så stolt, som hvis jeg havde løst en rubik terning på under 15 minutter. Og så smagte de godt. Jeg nåede også at drikke virkelig meget kaffe - både med legekammeraters mødre og bare med Berlingeren. Og jeg har fået færdiggjort en bog ('Før jeg forsvinder' af Paul Kalanithi - læs den. Bare gør det!) og startet på en anden. Den første var virkelig livskundskab på skrift. Og handlede jo dybest set om døden. Den anden - knap så meget. Jeg har grint siden side 2, så det er også en anbefaling værd; 'Ting min søn skal vide om verden' af Fredrik Backman.

Nå ja - og her på søndags eftermiddags faldereb (hvor kommer det udtryk fra - falder man i reb, sådan når man er sent på dagen?), så nåede jeg at få spærret mit dankort. Hvilket faktisk er ret meget en streg i regningen for en ellers upåklagelig dejlig weekend. Og nej. Det skyldtes ikke overforbrug (I wish - så havde jeg i det mindste fået noget for besværet). Ved faktisk ikke hvad det skyldes - jo altså. Jeg tastede den forkerte kode 3 gange. Og så er det jo den naturlige konsekvens. 3 gange mens jeg stod med to unger, der havde glædet sig hele ugen til at tage i biografen søndag (når far ikke var hjemme overhovedet!!). Så stod vi der i Palads og gode råd var dyre. Og jeg kunne jo ikke købe nogle af dem. Heldigvis er jeg godt gift. Så Steffen redede (igen, skulle jeg måske tilføje) situationen via fjernstyring - og fik købt billetter vi bare skulle hente 2 minutter inden filmen startede. Den var god. Filmen. Som jeg måske lige skulle tilføje var Viana - det nyeste skud på Disney-stammen. Og faktisk et ret godt nyt skud. Væsentlig bedre en jeg længe har set. Hvis man har børn (nok under 12) så skal man ikke frygte at blive slæbt ind og se den. Men husk lige koden. Ellers får man hverken slik eller popcorn selvom man har en helte-mand, der sådan kan redde billetterne.

Koden - har jeg stadig ingen anelse om. Hvilket jeg ikke helt ved, hvad jeg skal tænke om. Men nu er et nyt kort bestilt. Det bliver en billig uge. Næste uge.

Sådan føltes forældreskabet for mig idag. I Palads bio. Hvor filmen dog ikke var aflyst. Men det var popcornene...