Noget om hvorfor man er bange - og undskyldning

Jeg er simpelthen i gang med den sjoveste bog længe – og jeg undskylder for min instagram-spam med underlige mørke og uskarpe billeder taget af side(erne). Jeg kan bare ikke lade være. Steffen gider ikke længere høre på mig læse højt, hver gang jeg når til en ny genialitet. Så altså – katten er ikke rigtig det rette publikum. Og så er der ligesom ikke andre derhjemme når jeg ligger der om aftenen og læser – og forsøger at stoppe og få sovet.

Og så har jeg været i banken i dag og hæve ret meget. Fordi jeg skal bruge et større beløb til en ansigtsbehandling fredag og jeg har ikke tid til at gå i banken inden – og jeg kan jo ikke være sikker på mit nye kort kommer inden. Så altså – i dag blev det. Og da jeg cyklede derhen de 5 minutter fra kontoret gik det fint. Jeg cyklede bare. Tænkte ikke videre over noget andet end en forbandelse af sneen, der stak i panden. Men da jeg kom ud fra banken (nu med pungen fyldt) var København pludselig befolket med skumle udseende typer og potentielle tasketyve over det hele. Det er sjovt som perspektivet kan skifte – ret beset var det jo ikke verden, der ændrede karakter. Forandringen skete kun inde i mig. Og mit verdenssyn ændredes ret meget på vejen tilbage. Det er lige noget at tænke over. Også når det ikke gælder små episoder med tomme eller fyldte punge.