Det med at gå på arbejde.

Jeg spiste på Bæst i går aftes – hvilket for øvrigt er et højst aparte navn til en restaurant. Anyhow – det var bestemt virkelig lækker mad. Og vanvittig lækkert selskab. Jeg havde nemlig sat min gamle speciale makker stævne for at fejre, at det i går var præcis 10 år (!!) siden, at vi forsvarede vores speciale.

Og vi fik virkelig talt sammen. Min veninde der er et af de mest arbejdssomme, kloge og dygtige mennesker jeg kender. Og lige nu er hun sygemeldt med anden omgang af stress. Og har desuden sagt op – for det blver jo ikke bedre på den arbejdsplads. Men jeg har altid kendt hende som virkelig pligtopfyldende og samtidig helt vildt engageret og passioneret. Med andre ord en fantastisk medarbejder. Og nu…. Er vi her hvor hun muligvis en dag har lyst til at møde arbejdsmarkedet igen. Men tanken om det får hjertebanken, klamme håndflader og kvalmen til at stige op i halsen på hende. Drømmejobbet er reduceret (om man vil) fra en karriere med ansvar og travlhed, men også passion og begejstring til mere moderat til ingenting. ’Kan man ikke bare pakke konvolutter’, som hun siger. Drømmen er slet ikke at, lige nu, skulle udfordres og helst bare ligge i læ. Eller allerheslt slet ikke skulle joine det ræs.

MEN FOR FANDEN. Stop! Det arbejdsmarked hun (og jeg og mange andre) er en del af æder folk – og spytter dem ud desillusionerede og færdige. Det bør virkelig ikke være sådan. Det er jo virkelig spild af evner, begejstring og arbejdsglæde.

En af den slags nætter og et jubilæum

Jeg har haft en af den slags nætter. Hvor alle sov tungt (og stille endda) udenom mig, og alligevel kunne jeg ikke finde ro. Tankerne kværnede rundt – og det er bare aldrig de mest optimistiske og glædestrålende tanker, der indfinder sig når uret på Iphonen viser 0:10, 2.00, 3:55 eller 5:17. Hvor jeg kiggede på den for blot at konstatere at den nat både var alt for uendelig lang. Og samtidig alt fort kort eftersom den jo efterlod mig med et massivt søvnunderskud.

Aftenen gik sådan set ellers dejligt. Jeg gik (sådan nogenlunde) i seng i ordentlig tid – og det er i sig selv en præstation, når det er den aften, hvor S og jeg netop starter på 4. sæson af ’Orange is the new black’.

Nå, men dagen i dag må gennemgås med et drop kaffe (ville sådan ønske jeg rent faktisk var sådan en, hvor koffein havde en opkvikkende funktion). Og så med at se frem til 10-års jubilæum for speciale-forsvaret i aften. Det er simpelthen 10 år siden i dag, at jeg (med let dårlig samvittighed grundet graviditet) drak champagne og følte en uendelig lettelse brede sig efter forsvaret af mit og min venindes forsvar (som vi for øvrigt fik 11 for dengang – da den slags betød noget).

Salaten over alle salater

Jeg holdt en fødselsdag i weekenden, mere om det senere. Men vi fik min yndlingssalat over alle salater. The mother of salads. Og som en service kommer her en opskrift. Gør jer selv den tjeneste at lave den.

Edemame/quinoa-salat:

Quinoa sort 100 g
Rødløg 1 stk.
Granatæbler 2 stk. 
Edamamebønner bælgede, 200 g 
Koriander 1 bundt
Koriander efter behov 
Rød chili 1 stk.
Ingefær 2 spsk. friskrevet 
Sesamolie
Salt og peber

• Kog quinoa som angivet på pakken, og afdryp.
• Hak løget fint. Hak koriander.
• Halvér granatæblerne, og pres kerner og saft i en skål. 
• Vend qunioa med løg, edamamebønner, granatæble samt saft og hakket koriander.
• Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint.
• Vend chili og ingefær i salaten, og smag salaten til med sesamolie, salt og peber.

Størst af alt er kærligheden

I går for 9 år siden tog Steffen og jeg fusen på vores familie. De troede at de skulle til fødselsdag for mig i Sønderborg, hvor vi lige var flyttet ned. Og det skulle de sådan set også. Men hvad de ikke vidste, at de også skulle, var at gå i samlet flok mod rådhuset, som lå 150 meter væk fra vores nye Sønderborg'ske hjem. Og her ventede en vielse - og det var en helt vildt skøn dag. Og det var det helt rigtige. At der så kom en finanskrise og et enormt tab på et hus i vejen for bryllupsfesten er helt ok. Vi har holdt en masse andre dejlige fester siden - og har jo på den måde stadig i hvert fald en til gode :-).

.... og så unge ser de ud...

I går aftes hidkaldte vi dermed reservebedsterne - og gav os tid til at fejre kærligheden. En vældig fantastisk aften - som muligvis er skyld i dagsformen, der bestemt ikke er den bedste. Så det er jo vældigt, at der både er fest i SFO'en og 4 ekstra børn, der kommer med hjem til spisning i aften (det er dårlig planlægning)...

Væsentlig flere grå hår - men ellers præcis den skønne mand jeg mødte for 12 år siden

Også mange grå år her (bare meget bedre dækket :-))...

Noget om et nyt navn

Fremover vil jeg være at finde på CilleCilla.blogspot.dk - som er mit gode gamle kælenavn. Når jeg i løbet af i morgen (min fødselsdag) får gjort noget ved det skifter den navn. Og da jeg ikke gider sætte mig ind i teknikken, ja så kan man ikke længere gå ind fra Vivaestbella... Ved ikke hvordan. Går nok. Så mange læser alligevel ikke med 😜

En fotodagbog og en fødselsdag før tid

Vi har (igen) brugt weekenden i sommerhuset og fået meget bedre vejr end de uduelige spåkoner fra DMI lovede. Jeg har taget alt for lidt billeder kan jeg se, nu jeg skal liste dem her. For eksempel har jeg ikke nogle billeder af de mega lækre pavola-lagkager vi serverede for familien søndag. Jeg har inge billeder af den super fede kjole, jeg fik i fødselsdagsgave. Eller af det duepar, der har groet to fuld-fede due unger i det lille træ i forhaven. Jeg har ingen billeder fra familiens tur til stranden. Jeg har heller ingen billeder af kattens flugt ud af vinduet og dens skænderi med de lokale fugle. Men til krævedes nok også et lydspor. For sikke en skræppen - de er ikke vant til at der sidder en kat for foden af træet og venter på det rette øjeblik at tage deres unger. Jeg har heller ingen billeder af alle de drinks jeg har drukket, lure jeg har taget i solstolen eller alle de gange jeg tabte i Banko.


Men jeg har billeder af...


...Margrethe, der har fået et helt andet ansigtsudtryk efter at tandlægen har fjernet hendes (for stramme) læbebånd. Det er så flot - men jeg skal lige vænne mig til, at hun ser anderledes ud.

...Caroline, da hun tævede mig i 'Hvem er hvem' - mange gange.

... tøsestrandturen da Margrethe og Steffen var kørt til 10-års fødselsdagsfest i Charlottenlund.

---Caroline, der igen får vådt tøj (fordi vi troede det var for koldt til badetøj - men det er det jo aldrig, egentlig).

--- Frida, der har indtaget den gyngestol vi fandt i garagen - og som nu er den stol vi alle skændes om. Og har udformet tidsskema til deling. Som så katten over-rulede.

... mormor og Margrethe på vores nye bænk. Billedet er taget lige efter et stort kageorgie, som jeg desværre ikke havde åndsnærværelse nok til at dokumentere.

De smukkeste 'kinesiske pæoner'. Og hvad er så forskellen på almindelig pæoner og kinesiske - det er duften. De dufter helt fantastisk.

Noget om nye øjenbryn og overskårne læbebånd

Jeg har en af de effektive dage. Allerede inden klokken 13 har jeg både nået en masse arbejde OG at få farvet mine øjenbryn. Det er altså smart sådan med et kontor lige i nærheden af frisøren. Nu kan jeg igen se mine bryn, som pludselig var forsvundet i ansigtsbrunheden og den almindelige falmet af sol-udsat hår. Det gælder i den grad også for bryn og den slags – og det er jo ikke meningen.

Ja, pæn ser man ikke ud. Undervejs.

Og nje - dette er en helt forkert vinkel. Men jeg synes det var så pinligt at stå midt på Kgs. Nytorv og tage billeder. Af mig selv!

Lige om lidt skal jeg så til tandlæge med Margrethe, som skal skæres inde i munden. Jeg ved ikke om hun eller jeg er mest nervøs – men jeg har i hvert fald frygteligt ondt af hende. Og har lovet hende is og koldskål resten af dagen (altså hvis hun kan spise det!). Hun har et stort mellemrum mellem fortænderne, og jeg synes jo hun ser dejlig ud ligegyldigt. Men hun kan få skæret læbebåndet (addrrrr) op og så vil hendes tænder samle sig, som sådanne nogle gør. Og hvis det bare var et lille hul mellem tænderne tror jeg også eg ville synes det var for meget at gøre ved det. Men det er et stort mellemrum. Og det kan ikke gå væk – selvom hun bliver voksen og for alle mulige andre tænder, der ellers, på andre, presser tænderne lidt mere sammen. Hende læbebånd forhindrer dette. Og ifølge tandlægen er det et mindre indgreb (!) – og hun har så selv valgt, at det vil hun gerne have lavet. Om end jeg godt kan se, at hun er ret nervøs. Jeg tror det går. Skal bare lige tage en dyb indånding, se fortrøstningsfuld og sikker ud – således at Margrethe kan få maksimal støtte og ikke et rystende espeløv af en mor, der besvimer ved tanken om at skære i tandkødet.

Sommerrundttur og iskaffe

En af de ting jeg elsker ved sommeren er den lethed der er – og den lethed vi ser hinanden med. I går aftes kom min veninde forbi – og efter lidt vinno og hygge med familien tog vi en laaang gåtur rundt om søerne. Og lavede et pitstop helt nede i den anden ende, hvor vi indtog iskaffen mens solen glimtede om kap med vandfaldet. Det var uovertruffen.

København er fanme så smuk

 

Med på moden - eller ej

Jeg har gået og spekuleret lidt her på det seneste. OM jeg er mærkelig – og om der mon findes andre som mig. Jeg interessere mig nemlig ikke som sådan for tøj og mode. Og den slags. Altså jeg har meget tøj. Og endnu flere sko. Men jeg keeeeder mig helt vildt når jeg læser blogs om tøj og mode (og det kan jeg jo så lade være med – og det gør jeg også, altså lader være), men det har fået mig til at spekulere på, om jeg er mærkelig. Det fokus jeg ser mange steder på shopping – keder mig helt vildt. Det er super at man har den interesse, men jeg gider bare ikke rigtig. Jeg synes shopping er et nødvendigt onde (for nej, jeg har heller ikke lyst til at gå nøgen rundt – hverken nu, hvor temperaturen ellers tillader det, eller om vinteren). Jeg kan godt lide pænt tøj og klæde mig fint på. Jeg elsker mine sko. MEN… derfra så at bruge så meget snak og tid på det – det gider jeg simpelthen ikke. Og derfor tænker jeg, at jeg må være mærkelig. Rundt omkring er der jo helt vildt fokus på at shoppe – og alt er en anledning til at shoppe. Javist, det forstås hvis man er til det. Det er jeg ikke. Og det keder mig (desværre, var jeg lige ved at sige).

Jeg har i noget tid haft på rygraden, at den interesse (eller mangel på) handlede om, at jeg jo alligevel ikke havde råd til ’at følge med’ på moden. Men det er jo gået op for mig, at det er jo ikke det. Jeg har så rigeligt råd, hvis jeg skulle få lyst til at stå længere fremme i modebussen. Det var vist mest vanetænkning og et snert af dårlig undskyldning. Sandheden er jo nok nærmere, at jeg ikke har nok lyst til at følge moden til at bruge mine penge (og i endnu højere grad tid og mentale overskud) på det. Jeg ser ikke mig selv som dårlig klædt. Sådan overordnet set. Men absolut heller ikke sådan en, der har ret meget af det, man lige skal have nu (som jeg faktisk ikke engang ved hvad er ;-)). Sagt med andre ord – jeg er vist langt fra mode-rigtig. For at blive i jargonen. Jeg har bare noget tøj, som jeg kan lide at gå i – og som jeg synes er pænt. Og så er det meste af det ikke fra i går (eller bare fra det sidste år – det meste er langt ældre end det). Det kan jeg godt med stor ærlighed sige. Jeg køber noget når jeg mangler helt specifikke ting – fx når de sorte jeans står af. Så finder jeg et par nye (og sidst var det præcis de samme igen…) og nu står jeg overfor at skulle have en-to nye bikinier (det er gået ret meget op for mig med det vejr, vi har været velsignet med). Så det skal jeg ’shoppe’. Men i min ønske verden hang der bare pludselig to nye bikinier i mit skab.

Tror egentlig ikke jeg ville noget specielt med det her – jeg har bare længe tænkt, at det store fokus på forbrug og køb af ting – specielt tøj, har kedet mig. Så måske jeg er mærkelig.

Jamen altså - det er jo livet

Det har været en picture-perfect weekend, som startede med at jeg havde en fredag alene hjemme. Pigerne var hos mormor, Steffen var ude og spise - og jeg var hjemme fra tidlig eftermiddag. ELSKER det - og jeg fik gået lange lange ture - og spist sushi helt alene, da jeg kom hjem. Og klokken 23 kom vores Airbnb-lejere, som var de sødeste mennesker, og jeg satte mig i bilen og kørte mod sommerhuset. Nu med lettere overrislet Steffen. Lørdag morgen efter skøn kæreste-morgenmad i Gilleleje blev ungerne hentet og resten af weekenden blev skåret over samme tema. Krabbefængeri, strand, sol, jordbær, grill og hygge. Gentag.

Første gang i sommerhuset, hvor vi overnattede uden børn - morgenmad hos 'BAGT' i Gilleleje

På vej på krabbefangst

Fanger krabber OG rejer

Vandhunden - det var altså ret koldt

Det kolde gys

Min :-)

Fangerne

Vandhund med mere skepsis :-)

Dag TO på stranden - i juni i Danmark. Remarkable!

Jordbær med fløde hører sig til.