tirsdag den 7. juni 2016

Med på moden - eller ej


Jeg har gået og spekuleret lidt her på det seneste. OM jeg er mærkelig – og om der mon findes andre som mig. Jeg interessere mig nemlig ikke som sådan for tøj og mode. Og den slags. Altså jeg har meget tøj. Og endnu flere sko. Men jeg keeeeder mig helt vildt når jeg læser blogs om tøj og mode (og det kan jeg jo så lade være med – og det gør jeg også, altså lader være), men det har fået mig til at spekulere på, om jeg er mærkelig. Det fokus jeg ser mange steder på shopping – keder mig helt vildt. Det er super at man har den interesse, men jeg gider bare ikke rigtig. Jeg synes shopping er et nødvendigt onde (for nej, jeg har heller ikke lyst til at gå nøgen rundt – hverken nu, hvor temperaturen ellers tillader det, eller om vinteren). Jeg kan godt lide pænt tøj og klæde mig fint på. Jeg elsker mine sko. MEN… derfra så at bruge så meget snak og tid på det – det gider jeg simpelthen ikke. Og derfor tænker jeg, at jeg må være mærkelig. Rundt omkring er der jo helt vildt fokus på at shoppe – og alt er en anledning til at shoppe. Javist, det forstås hvis man er til det. Det er jeg ikke. Og det keder mig (desværre, var jeg lige ved at sige).

Jeg har i noget tid haft på rygraden, at den interesse (eller mangel på) handlede om, at jeg jo alligevel ikke havde råd til ’at følge med’ på moden. Men det er jo gået op for mig, at det er jo ikke det. Jeg har så rigeligt råd, hvis jeg skulle få lyst til at stå længere fremme i modebussen. Det var vist mest vanetænkning og et snert af dårlig undskyldning. Sandheden er jo nok nærmere, at jeg ikke har nok lyst til at følge moden til at bruge mine penge (og i endnu højere grad tid og mentale overskud) på det. Jeg ser ikke mig selv som dårlig klædt. Sådan overordnet set. Men absolut heller ikke sådan en, der har ret meget af det, man lige skal have nu (som jeg faktisk ikke engang ved hvad er ;-)). Sagt med andre ord – jeg er vist langt fra mode-rigtig. For at blive i jargonen. Jeg har bare noget tøj, som jeg kan lide at gå i – og som jeg synes er pænt. Og så er det meste af det ikke fra i går (eller bare fra det sidste år – det meste er langt ældre end det). Det kan jeg godt med stor ærlighed sige. Jeg køber noget når jeg mangler helt specifikke ting – fx når de sorte jeans står af. Så finder jeg et par nye (og sidst var det præcis de samme igen…) og nu står jeg overfor at skulle have en-to nye bikinier (det er gået ret meget op for mig med det vejr, vi har været velsignet med). Så det skal jeg ’shoppe’. Men i min ønske verden hang der bare pludselig to nye bikinier i mit skab.

Tror egentlig ikke jeg ville noget specielt med det her – jeg har bare længe tænkt, at det store fokus på forbrug og køb af ting – specielt tøj, har kedet mig. Så måske jeg er mærkelig.

4 kommentarer:

  1. Jeg ved ikke om du er kedelig eller mærkelig. Du har vel bare andre interesser. Jeg elsker shopping, selv om jeg hverken har tid eller penge til det ;-) og jeg elsker nyt tøj. Sælger mit gamle og det jeg ikke længere går i videre eller det bliver givet til veninder/min mor. Jeg har dog masser af veninder som dig, der ikke finder glæde (snarere det modsatte) i at finde nyt tøj... Sådan er vi vist bare forskellige. Kram B

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha - ja det er netop det. Vi er ret forskellige allesammen (og halleluja for det), men rart at der dog er andre, der har det (bare lidt) som mig :-).

      Slet
  2. Ak, jeg elsker nyt tøj, men gider heller ikke bruge tid på det. I den henseende er jeg LYKKELIG over, at man kan shoppe på nettet. Hvis jeg en sjældent gang kommer ud med noget fra en 'rigtig' butik er det en succes, hvis det er gået hurtigt. Jeg har simpelthen ikke tid til at shoppe, og hvis jeg havde, så tror jeg kun jeg ville få slæbt mig afsted en eller to gange om året. Og moderigtig?... Bumbum, det tror jeg bestemt heller ikke jeg er. Jeg køber det jeg kan li', og gerne i god kvalitet så det kan holde i MANGE år....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror (igen) vi er helt ens. Jeg kan også rigtig godt lide nyt tøj-. Ingen tvivl om det. Jeg gider bare ikke rigtig bruge kræfter og energi på det - hvis der kom en og hængte det i mit skab og valgte ud for mig om morgenen ville jeg nok være mere med på moden. Meeen jeg vil nu hellere bruge flere penge andre steder ;-)... Skriver lige en sms

      Slet