Hverdags stemning

Jeg har (endnu engang) læst en fantastisk bog. Og jeg må simpelthen dele et afsnit - så smukt skrevet og så sandt på så mange plan!

Moderne liv er svært. Jeg elsker mit liv. Min mand. Mine børn. Men ind imellem har jeg det PRÆCIS sådan.

Bardarbunga bunga

Så gik der igen en rum tid mens livet stormede af sted ved siden af. Eller sammen med mig, om man vil. Der er som sådan ikke sket sådan noget nyt. Familien har alle været syge – men alle er nu raske bortset fra moi. Som dog ikke har haft sygedage, men som er begyndt på astma-medicin. For jeg kan sgu ikke trække vejret. Jeg er trættere end et alderdomshjem, men kan på den anden side slet ikke sove, da jeg hoster sådan cirka hver 7 minut. Og har nu gjort det siden 1. august. Helt præcis – for det startede (med fin form for timing, så det ikke lagde ferien ned) på flyveren på vej hjem fra Ibiza.

Men på den anden side er det meget at være taknemmelig for. For eksempel den islandske vulkan, Bardarbunga (sig lige det navn højt!). Havde lidt frygtet at den ville spy en askesky ud netop som jeg og familien forvildet rendte rundt og pakkede til efterårsferiens tur til San Francisco. Men nu er der jo den mulighed, at den er dampet af, om man vil, til den tid. Og det er en taknemmelighed værd.

En tur i himlen

Jeg havde fødselsdag i juni og holdt den dejligste fødselsdag - med de dejligste veninder. Og åbenbart kender de mig bare rigtig godt. I hvert fald fik jeg hele to ansigtsbehandlinger - den ene på Skodsborg (som er planlagt til september, i selskab med giveren). Den anden på Arndal Spa i St. Kongensgade. En af fødselsdagsgæsterne, skønne skønne Christina, var hurtig at melde sig som selskab, og vi fik booket en tid sammen. Således tog vi begge tidlig fri fra arbejde i går mandag for at tage på spa. Vi havde aftalt først at mødes i spa'en og få en god times tøsesludder inden vi skulle behandles. Og hold nu op en forkælelsesdag, det endte med at blive. Det regnede da jeg kørte de 500 meter fra arbejde til Arndal - men roen sænkede sig omgående i de dejlige omgivelser. Christina og jeg var alene om spa'en denne mandag eftermiddag. Der blev serveret frugt og lækker chokolade (som smeltede, da vi tog det med i sauna - fnis). Muskler og sind blev totalt afslappet og vi blev opdateret på hinandens sommer, job, fremtid, familie og tanker. Og så var det tid til en times skøn skøn ansigtsbehandling - hvor jeg faldt i søvn. Det var så skønt, at det ikke kan beskrives. Jeg ved nu hvorfor læger i England bruger skønhedsbehandlinger (såsom ansigtsbehandling, manicure, pedicure osv.) som aktiv led i behandlingen af depressioner. Det virker jo helsende på både krop og sjæl og er selvforkælelse på videnskabeligt plan.

Det var den helt rigtige ting at gøre for mig selv. Det er hårdt at ferien er sluttet og sommeren tilsyneladende også er taget på tidlig ophold på den anden side af jorden. Men to timers forkælelse gav lige lidt ny energi til de næste uger. Og det bedste - er at næste aftale med Christina (og spa'en) er booket til om 3 måneder. Så nu har vi startet en ny tradition - og hvilken en, det er!

En ferie slutter

Så er vi hjemvendt fra ferie - og tilbage på arbejde. Det er hårdt - mere end jeg kunne huske. Jeg ville i virkeligheden helst gå hjemme, passe familien, have tid til at læse, bage boller, lave lektier med ungerne, 'holde hus' og hygge. Jeg ville muligvis blive træt af det - en dag. Men som livet ser ud nu er mængden af madpakker, der skal smøres, vasketøj, der skal ordnes, opvaskemaskiner, der skal tømmes og legeaftaler, der skal laves i den grad påvirket af, at alting skal foregå på en klokkestreng. Jeg savner ikke den jeg er til hverdag - moren der hele tiden siger 'skynd jer lidt', aldrig er helt nærværende og som glæder sig til efter sengetid. Kæresten (eller konen, men det lyder så - tykt) der ikke har tid til at rigtig 'se' S, kysse, kramme og rent faktisk lytte efter. Kæresten, der ikke kun taler om logistik - om hvem der henter og bringer, smører madpakke, laver mad og hænger tøjet op. Lige nu - ville jeg gerne (have råd til at) hive stikket ud. Jeg drømmer dagligt og følger denne blog religiøst - og drømmer.

Livet er jo ikke det, der er henne forenden af en ørkesløs tunnel - det er det, der sker lige nu. Mens vi er sammen.

Jeg savner i den grad ungerne (og S) hver dag. Jeg savner nærhed, tid, langsomhed, eftertanke og ro. Alt det vores ferie (som de altid er) fyldt af.

Ibiza var skønt - pool, solstole, dejlig strand og den mest underskønne solnedgang. Vi boede en 1 minuts sejltur fra selveste Cafe Del Mar, så der brugte vi en del euro på at drikke boblende rosé (og den var god), spise snacks og spille UNO med tøserne. Og på at stirre, uden ord, på omgivelserne, havet, solen der glimter, den summen af ord omkring os og mærke, rigtig mærke, hinanden.

Efter Ibiza havde vi en skønt uge hjemme. S arbejdede det meste af ugen så ungerne og jeg tilbragte dagene på egen hånd. Og fik set en masse nye legepladser, som vi ikke før havde brugt. Sidst på ugen holdt S fri og vi tog to dage til hinsidan - og spiste os tykke i løs-godis, kantereller og kage. Min far har en ødegård i Sverige og det er en lille himmerig plet på jorden. Og mens det styrtede ned på vejen derop, klarede det op præcis som vi ankom til Knäred. Og så skinnede solen som gjaldt det livet indtil dagen efter om eftermiddagen, da vi pakkede os selv i bilen igen. Himlens sluser åbnede på ny. Jeg tror vi har nogle guder (vejrguder måske) med os... Men solen skinnede fik vi vandret lange ture, samlet svampe, klatret på klipper, blæst sæbebobler, fanget frøer, salamandere og andet kryb, spist god mad - faktisk alle måltider ude, og kommet hinanden nær igen. Søndagen blev brugt på fødselsdag hos min mor og hendes mand på deres gård et sted på Sjælland. Det var en dejlig dag - og igen var der præcis opholdsvejr og høj sol da vi var der. Vi fik fordret hestene, og hønsene. Og os selv - med hindbær og ribs (de sørgelig rester fra haven), plyndret køkkenhaven og fejret. Jeg har en skøn skøn familie.

Nu er hverdagen her. Hverdagen som jeg et eller andet sted også elsker. Hvis den dog bare ikke var så - stram. 

Livet på Ibiza

Livet er at sidde i (nu udholdelig) varme med kold rosé og omgivet af de bedste...

Ville gerne uploade billeder, men det må vente til blogger har lyst. 

Livet er en morgengave

Så er det i morgen at familien skrider 14 dage til Ibiza – med vanlig timing. Faktisk burde vi få alle vores rejser betalt af dem, der gerne ville have sol i Danmark. For det er reglen – når vi tager sydpå kommer der hedebølge i Danmark. Men vi glæder os alligevel (selvom det altså bare er lidt sjovere at rejse til varmen, hvis det er regn og gråt hjemme) – og håber på at det danske vejr holder næste år, hvor vi forhåbentlig skal bruge tiden i sommerhus. Men det er jo skønt med sådan en sommer for alle de, der er hjemme hele sommeren!

Nå, men vi har opdaget, at vi skal bo indenfor gå afstand af Cafe Del Mar – jamen hvad kunne være mere perfekt. Vi har alle CD’erne derhjemme. Og jeg glæder mig til at opleve stemningen og solnedgangen ’live’. Så planerne er ikke mange – nærmest de sædvanlige for vores sydlandske ture. En masse pool og strand-tid (med vanlig optimisme er der pakket en masse gode bøger) – hotellet har både pool (but of course) og egen strand. Og så bil – hvor vi skal ud og finde de små hemmelige steder, de små landsbyer, god mad og glemte grotter. Kort sagt ’vi skal opleve noget’ som min ældste datter siger. Hvilket er et bevis på at indoktrinering virker. Hun er så opsat på, at hun vil ’opleve verden’ – og det tænker jeg, jo nok kommer fra et sted. Og det skal hun – altså opleve verden. Fuld støtte herfra.

I går aftes havde vi sidste alene-hjemme-kun-voksne-aften. Og hvilken aften. Vi gik hele vejen ind til stræderne – langs langelinie, havnefront(erne) og gennem Nyhavn. Vi endte med iskaffe på KYS og så gik vi hjem igen – og endte på Pixie på Bopa plads. Et sted vi sådan set også ganske ofte frekventerer med børn, da det jo er lige i baghaven, men skønt at sidde der, bare os (og alle de andre mange mennesker) og nyde Østerbros aftensstemning. Og så laver de (tænk, det vidste jeg ikke) den bedste ingefær-limonade ever. Serveret i kæmpe øl-krus. Så man får noget for pengene – ikke det der cafe-pjat med at tage 40 kr for ½ deciliter sødet vand. Fantastisk aften. Bare os to – og vi fik talt på ’før-vi-fik-børn’ måden om ALT muligt mellem himmel og jord. Skønt skønt skønt. Og tiltrængt.

I dag skal sidste arbejdsdag inden 3 ugers ferie så overståes. Out of office er slået til J og det bliver sværere og sværere at tage sig alt for meget sammen. Når jeg smutter (inden så længe) går turen til mormor og Jan, der byder på grill-aften, badebassin og ærter ad libitum i forbindelse med afhentning af afkommet. Som har haft den skønneste lille uge på ferie på ’gården’.

Livet er fanme en gave!

Før-vi-fik-børn

Børnene blev afleveret lørdag hos mormor – hvor vi tilbragte den dejligste dag. Med badebassin, terasse-hygge, kæmpe landkyllinger på grillen, gåtur i mormors skov, ærter i køkkenhaven og is i lange baner. OG ikke mindst fik lille C lært at cykle uden støttehjul – så nu er det erklærede mål at cykle til Bøgely bussen. Det bliver dejligt, at der snart (ind imellem) ikke er brug for ladcyklen, men alle kan cykle af sted på deres egen cykel. Nu skal hun  dog lige have lidt rutine, men hun har i den grad fået blod på tanden og drøner derudaf.

Søndagen brugte vi på… ingenting. Som i tilnærmelsesvis ingenting. Vi fik købt sko til S og en ny pung til mig, som var en del af min fødselsdagsgave fra min mor. Vi fik spist langsom morgenmad, langsom frokost, trashy aftensmad og set en masse tour de France. Hvilket resulterede i, at jeg fik læst en hel bog (en god en – Kazinski’s nyeste), da jeg ikke rigtig gider de der cykelryttere, der er mere konserverede og medicinerede end en Jaka-bov fra Sønderjylland.  Vi nåede halvvejs til the laundromat – men undervejs i regnen blev vi alligevel enige om, at vi faktisk hellere ville ligge i sofaen på ’før vi fik børn’-måden. Så i Fakta det gik efter chips, bland selv og cola. Så, ja, vi holdt rigtig søndag. Og vejret kan man jo sige et eller andet sted understøttede vores teenage-tilværelse i bedste regnvejrsstil.

Nu er det mandag. Vi skal hente ungerne torsdag aften – og fredag er det af sted til Ibiza. Inden da skal vi nå (at arbejde… gud bedre det), at vaske til ferien, købe de sidste småting, gå på cafe, gå i biografen, kæle katten ekstra, aflevere nøgle til katte/lejlighedssitteren og gerne pakke lidt inden vi henter ungerne. Hvis ikke det her arbejde tog så meget tid, så var det bare en skøn afslappet lille uge J.

Service: Et lille tip til noget nær den sjoveste let-læselige bog nogensinde er denne: ’En Jydes guide til København’. Hold nu op den er sjov – både for Fynboen i mig og ærkekøbenhavneren S. Perfekt til hængestolen, sofaen eller andre steder, hvor der måske ikke er så mange i nærheden (de bliver så lange i ansigtet af, at man hele tiden gerne lige vil læse en ekstra sjov passage højt).

Roskilde, cirkus og solskin

Det er jo i den grad blevet sommer udenfor – og jeg udnytter det så meget. Med korte dage på arbejde (ja, jeg går først på ferie torsdag i næste uge). Ungerne hygger og vi hygger og alt er den bedste idyl – lige bortset fra den manglende ferie. Men dagene er på magisk vis bare længere og mere magiske når solen skinner er temperaturen er på den rigtige side af 25 grader. Hvis bare ikke alle mulige andre også synes at Svanemølle-strand var så dejlig. Den er jo slet ikke dejlig, blev der sagt. Bare tæt på.

Nå, men vi har også nået en tur i Cirkus Summarum. Det var fantastisk i år – sidste år var jeg vildt skuffet, men jeg synes bestemt de havde fundet melodien i år igen. Inden cirkus var vi (for første gang – det er jo amager) på amager strandpark. Hold nu op – hvorfor har vi ikke været der før? Nååå ja – det er amager og 10 km fra hoveddøren (mens svanemøllen og Charlottenlund er hhv. 300 m og 2 km fra hoveddøren), men det var så lækkert. Næsten som at være syd på – og meget meget at foretrække frem for at stege i heden på cirkuspladsen, hvor der er så mange mennesker, at ungerne alligevel ikke kan nå noget som helst. Helt ærligt. Fint at der er en masse hurlumhej udenom cirkusset, men det er i den grad ikke dimensioneret til det antal børn, der dukker op på sådan en skøn-sommerlig søndag. Men forestillingen var alle pengene værd. Jeg er nu altid vild med Rasmus Bjerg.

Sidste uge nåede jeg også at have en del dage på Roskilde – og da det skulle kombineres med arbejde (på mit arbejde, ikke på Roskilde) var jeg eddermanme træt udover det sædvanlige. Men hvor var det fedt og bragte gode minder om min tidlige ungdom på det nu hedengangne Midtfyns Festival. Det var tider. Urinstøv, høj sol og lunken øl – der er ikke meget der slår det. I hvert fald ikke i frihedsfølelsen. 

Og gudhjælpemig om jeg ikke fik presset et besøg hos nogle venner, deres børn og deres nye sommerhus på spidsen af Odsherred ind. Det var maks. hyggeligt (selvom Havneby da er totalt ligegyldig. Nej gi mig Gilleleje og jeg skal vise dig skøn havneby). Det er det sjoveste mest pudsige hus de har fundet – men helt ned til vandet. Og det var lækkert. Nok et et sommerhus jeg ville købe, men hey, det er dælme godt vi er forskellige – ellers ville jeg jo ikke have råd til det, som vi skal have. Men super fed dag, hvor mændene selvfølgelig fik fældet et træ og på den måde vist deres mandighed. Jeg synes nu det er super kvindeligt at drikke dåsebager, bage i solen og lejlighedsvist smøre unger ind i solcreme – så det gik min dag med, mens jeg forsøgte at komme ovenpå til Roskilde festivalen, som fortsatte for mit vedkommende om aftenen. Hvor min (skønne overbærende) mand tog ungerne med hjem, som han har gjort hele ugen på grund af mit pludseligt udsvævende liv.

Og nu er jeg på arbejde. Vi er ikke mange, men det er nu vældigt hyggeligt – selvom jeg bliver lidt stresset af at kigge ud på solen og tænke, at jeg simpelthen spilder gode soltimer på kontoret når al fornuft tilsiger at jeg skulle bygge sandslot på stranden med ungerne!

Hun er da det smukkeste barn... 

Dagsrapporten

Det hyggeligste er simpelthen at falde i søvn til det vildeste regnvejr. I går klokken 23.00 startede en vild byge lige udenfor mine vinduer, og udover at mine planter på altanen elsker regnen, ja, så elsker jeg også den lyd det giver, når mit soveværelses vindue står åbent (på klem - gider jo ikke have vand i sengen). Der er bare noget fantastisk ved at høre naturens rasen, mens man ligger trygt og godt under dynen. Og når man ved at ens kære små ligger lige inde ved siden af og bobler under deres varme dynes, og S sidder i stuen, ser TV, mens hans egentlige funktion er at passe på os alle sammen :-).

M har brugt mandagen på atletik camp. Og har (heldigvis) haft det dejligt og sjovt. Jeg havde i den grad ondt i maven på hendes vejne, selvom jeg selvfølgelig med ægte micky mouse stemme lod som om, at det bare var sååå fantastisk. Men jeg er sgu bange for store grupper af børn - en remnisent fra egen barndom hvor jeg har nogle skrækkelige minder. Ikke at jeg egentlig tror jeg var mere ramt at 'andre børn' end alle andre. Men for pokker - børn er jo nogle gange det ondeste. Og min lille skat skal bare ikke udsættes for den mavepine, der ligger i at føle sig anderledes og udenfor. Jeg forsøger nu altid at lære mine børn at 'anderledes' er godt, sejt og fedt. Men alligevel. Grupper af børn er jo fanme på niveau med tsunamier. Skræk og ve. Men alt var gået skønt - og det lød til at dagen havde været sjov, trods det, at hun ikke kendte nogle i forvejen. Og dog nævnte, at hun var ked af at de fleste andre havde nogle de kendte.... (ååhhh mavekrampe!).

Nu er hun i godt humør taget afsted igen. Jeg krydser fingre og tager på arbejde. Hun er en stærk lille sag - men jeg vil bare så nødig at hun skal have (unødige) ar at slæbe rundt på. De skal nok komme helt af sig selv.

Hvor heldig kan man være

Idag har jeg pludselig, ud af det blå, uden forvarsel fået en VIP Roskilde billet foræret! Og en rundvisning bagom festivalen inden den starter og og og.... Jeg er helt rundtosset. Og jeg er fanme heldig...


Yaayyya