Hverdagen

Nå. Umiddelbart måtte jeg ikke gå ned i tid – fordi – ja, jeg ved det ikke. Fordi min arbejdsplads fokuserer meget på, hvor meget potentiale jeg har. Og tak for det. Det er da selvfølgeligt dejligt at vide. Men det bringer bare ikke en forståelse for mine ønsker- og min vinkel. Fint at jeg har potentiale, men skal vi ikke blive enige om, at det er ’mit’ potentiale – og mine ønsker godt kunne tages ind i fokus. Nå, men ja… Jeg arbejder videre på sagen. På den anden side bliver jeg nu sendt på kursus i Utbreckt (tror det er Holland…) omkring due diligence og menneskerettigheder. Og det vil jeg da VILDT gerne. Halli hallo. Men 32 timer om ugen ville nu være fint. For familien og mine mål om en langsommere (læs: mere børnevenlig) hverdag.

I morgen skal M starte i 1. klasse. 1. klasse du! Så er det rigtig skole – i børnehaveklassen (undskyld, 0.klasse hedder det nu) er det jo bare noget vi leger, det der skole. Nu er det rigtigt! Hun skal i 1.Christian den 10. Jeg er ret vild med at klasserne ikke har bogstaver (som i 0.a), men i stedet benytter historiske vigtige figurer. I anden klasse er det fx 2.absalon. Nå, men hun glæder sig. Og jeg glæder mig. Og er spændt! Hvor er det vildt – det er jo ikke ret længe siden at vi kom hjem fra rigshospitalet med hende. Og stillede autostolen på spisebordet og tænkte ’hvornår fanden kommer der en voksen og tager over’…. Nu har vi et barn i 1. klasse – men jeg føler mig ikke rigtig mere voksen end for 7 år siden. Hun skal møde klokken 11 – og sikkert være der et par timer (sammen med forældre) – og så skal vi på hygge-shoppe tur. Bare mig og hende. Lille C skal nemlig ikke hentes i børnehaven (rettere ved bussen), men ud til hendes gode ven Ferdinand. Og jeg skal til ladies circle klokken 17.30 – det giver en god dag til cafe, shopping og ’stor-pige’-ting for den nu store skolepige. Yayyy – jeg glæder mig.