Loppis - og afslag

Jeg fik afslag. På et drømmejob i fredags. Jeg har ikke skrevet det mindste om det herinde. Jeg turde ikke. Jeg havde søgt før sommerferien og blev kaldt til samtale. Og det var simpelthen som at komme hjem! Jeg var den sidste af to – og selvom jeg fik den dejligste feedback ved afslaget havde de valgt en med ’lidt mere hands-on erfaring’. Ok. Fair nok. Men hold op hvor var jeg ked af det fredah. Som i virkelig ked af det. Men det gode er, at jeg har fundet ud af, at der findes arbejdspladser efter mit hjerte. Det var så skønt at tale med dem – og vores værdier, holdninger, ideer og livssyn var fuldstændigt in-sync (som de unge ville sige). Det var så fedt. Og trods afslaget har jeg brugt weekenden på at holde fast i den følelse. Af at dr er noget derude for mig. Søndag mødtes jeg så med en af mødrene i Ms klasse, som er noget ved noget job-konsulenteri. Hun har hjulpet mig meget med at afklare hvad det er for en retning jeg skal i. Og vi fejrede (med iskaffe og sol på Vesterbro) at jeg åbenbart ikke er helt skæv. At jeg kunne passe ind. Det de sagde i feedbacken var, at de synes min personlighed og også min faglighed ville passe perfekt ind i afdelingen. De havde fået et rigtig fint indtryk til samtalen og de ville til enhver tid have valgt mig, hvis de ikke lige havde fundet en med stor erfaring. Så…. Jeg har aftalt med min jobkonsulent-veninde at jeg bider tænderne sammen. En tid. Mens jeg får den her nuværende arbejdsplads på CV’et – et sted hvor den gør sig enog rigtig godt. Og prøver at se om jeg kan holde det ud til sommer, men jeg ligeså stille søger imens. Ikke med spredehagl eller meget – for det kan jeg ikke holde til længere. Sidste halvår var et helvede med ansøgningsskriveri hver aften efter en hård arbejdsdag. Men ligeså stille. Tage fat i dem jeg kender, de steder jeg har tillid til. Afvente og se om der ikke skulle vise sig en åbning. Og så have næste sommerferie som deadline. Jeg prøver! Jeg er så ovenud lykkelig for, trods sorgen over et nej, at jeg fandt et sted at kunne være. Et sted hvor mine skuldre faldt ned – og jeg ikke længere følte en ubehagelig grundangst i maven. Men ro – og lyst til at tage kage med om fredagen. Med den udvej at jeg kan sygemelde mig eller sige op på stedet, hvis det bliver ved – eller bliver værre og uudholdeligt.

Nå, men fredagen var jo hård at komme igennem arbejdsdagen på – efter de ringede klokken 12. Men heldigvis gør ungerne jo det altid muligt at få det lidt på afstand. Og vi kørte planmæssigt efter fredagsslik i ’en butik hvor de kun har slik, mor’. Som de sagde. Meget slik fik vi. Meget. Og de så Disney og jeg faldt i søvn på sofaen. Til gengæld fik jeg så løbet lørdag morgen inden et dejligt morgenbord med blødkogte æg, kaffe, avis og hygge. Vi fik handlet til ugen og ungerne legede (!!) med barbie helt selv indtil jeg blev rastløs omkring klokken 13. Så gik vi en tur på kastellet. Jeg elsker kastellet og jeg elsker at vi kan gå derhen. Jeg gik en tur rundt på den øverste stjerne hver dag dengang jeg havde M i maven. Jeg elsker det sted. Og lige der er jo Toldboden. Det var meningen at ungerne og S skulle have en is – men det endte i mad, vin og langstrukket hygge og stirren på vandet med idylliske børn der bare legede og løb rundt imens. Det var tiltrængt for sjælen og en af den slags eftermiddage, som man bare ikke kan planlægge. Men solen skinnede, hvidvinen kølig og maden sjældent fantastisk. Åh…

Nååå ja, det blev også til is! Først faktisk - indtil maden og vinen fristede.

 

Søndag havde jeg løbet inden 7.30. Jeg må være ved at være gammel. Jeg vågnede af mig selv, som den eneste og fik en lyst til at løbe (ok – både gammel og syg). Og så drog familien på loppemarked i Nøddebo. Aldrig har jeg da set så mange mennesker (læs: pensionister) løbe så hurtigt efter ’gammelt skrammel’. Men det var nu super hyggeligt. Og for medenst 100 kr. fik jeg en kartoffelmos-moser, af den rigtige slags (den kostede 5 kr… jamen), en molo jakke til C, en masse småtøjs-ting til M, en bog, en barbie motorcykel med batteri (5 kr. igen…!) og en prinsessebog, som C valgte. Det var et af de billige loppemarkeder, der alligevel havde rigtig fede ting imellem (hvis man kunne se dem for mennesker!). Og desuden var der en skøn græsplane med kig udover søen (hvilken sø det så er – i Nøddebo), hvor man kunne slikke sol og tanke nye kræfter inden man gik ind i løvens hule igen.

 

Roskildeeeeeee!!!! Nå nej bare horder af pensionister der kæmper for at komme ind til

Vi var til sidst nødt til at køre hjem – M skulle til klassefødselsdag på Vesterbro. Og efter en skøn steg til aftensmad var den søndag ligesom gået. Og det var tid til et par timer ’Breaking Bad’ inden… ja inden hverdagen starter igen. Jeg bider tænderne sammen – og har en dør på klem. Det skal nok gå!