I dag er glimmer-onsdag – et hedengangen koncept fra
Lahme, som jeg egentlig tænker stadig er relevant. I hvert fald her jeg i dag iført
mig mine vildeste glimmerstilletter. Tænkte at denne onsdag specielt godt kunne
bruge det – med en forventet arbejdsdag på 10-11 timer.
Ellers bød i går på den hyggeligste time på cafe med
mindstemusen, mens vi ventede på
Margrethe som var til springgymnastik. Hun æææælsker det gymnastik – og jeg
synes det er helt fantastisk at have en god undskyldning for at gå alene eller
sammen med hende den lille på cafe én gang om ugen – hvor der bare ikke er
andet at tage sig til J. I går var
der tilmed skumfiduser i den varme kakao til stor fryd for Caroline.
Og aftenen efter gymnastik fik vi også lige flyttet rundt
på pigernes værelser. De er bare blevet så fine – sådan er det nok når man
flytter ind. Man (vi) skal lige gå og se lidt på tingene inden vi finder den
rette indretning. Nu mangler vi bare lidt med gardiner, et nyt tæppe til gulvet,
puder og wall stickers etc. Nå, men hyggeligt er det blevet – også selvom det
betød at ungerne kom alt for sent i seng.
I dag skal jeg så på papirøen. Det er min første gang
(hvilket er helt pinligt at indrømme), og jeg glæder mig ret meget. Og har
kæmpe høje forventninger. Nu må vi se om stedet kan leve op til det. Jeg skal
derover med en masse kolleger fra alle lande i koncernen, da vi hele dagen har
holdt seminar. En laaaaaang dag – og egentlig glæder jeg mig marginalt mere til
bare at komme hjem i seng. Men først en stor fadøl!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar