Livet er dejlig når solen skinner mandag morgen - og så lidt cirkus

Mandag morgen – det er jo faktisk en morgen hvor der er gode vilkår for tristesse og mandagsblues. Og specielt efter en weekend, der har været helt helt fantastisk med skønt på. Men denne mandag morgen var i stedet lige så fantastisk, som weekenden var for kort. Den startede med naturlig opvågnen. Det vil sige, at Steffen havde glemt at sætte vækkeuret til (og ja, det er hans afdeling), men alligevel (og heldigvis kan man sige) vågnede jeg af mig selv 6. 15. Lidt senere end vanligt men slet ikke sent nok til, at det indebærer øget morgenstress. Vi har nemlig helt bevist rigtig god tid om morgenen. Oprindelig fordi at Margrethe, vores ældste, er virkelig dårlig til morgener – og hvis vi ikke skal gå ud af døren efter trælse morgener med surhed og skænderier, ja så må der tid til. Hun er bare usandsynlig langsom om morgenen, men når hun får den rette tid, ja så kan morgenen i stedet blive helt hyggeligt. Og nu har jeg vænnet mig til det – og sætter kæmpe pris på vores lange og langsomme morgener. Som var 10 minutter kortere i dag. Men hyggeligt var det – og solen skinnede som kun forårssolen kan hele vejen til skole. Og jeg blev så forårsramt (trods kulden, som ikke er forsvundet) at jeg gik gennem Kongens Have på vej til arbejde – i mit eget tempo og snusede byen, solen, slottet og stemningen ind.

Sikke en dejlig mandag morgen.

Tilbage til weekenden. Det er altid ekstra dejligt at holde fredag aften med slik, når man har været tidligt oppe. Og der var en helt flok af Margrethes veninder til overnatning, så Disney endte med at kun jeg så det. Først var det dog Caroline, Steffen og jeg. Så sov Steffen, så gik Caroline. Og så var jeg tilbage. Men da alle så omsider var gået i seng – ja så var det bare mig helt alene til at nyde fredag aften – stilheden og fornøjelsen ved at se frem til weekend. Fredag aften er bare det bedste. Lørdag var der både børnefødselsdag (som for mig bestod i at agere taxa), english breakfast, veninde-kaffe og slutteligt stor fest på skovrideren (!). Jeg har egentlig ikke så meget fantastisk at sige til det sted andet end, at selskabet var godt og der var ikke langt hjem. Søndag var lidt lang i det, måske på grund af aftenen før. Men da jeg endelig kom ud af sengen var det en konge-søndag. Vi fik kigget på, prøvet og bestemt os for nye cykler til begge piger. Og vi nåede i Cirkus Arena. Som altid en skøn oplevelse, der sætter gang i cirkus-drømmen. Det er så flot og skønt at se ungernes store øjne. Imponerende. Dog var jeg faktisk mindre vildt med den der sidehistorie omkring James Sampson og Sara Maria – tilsyneladende begge fra Vild Med Dans. Anyway – det var absolut ikke det, der bare forestillingen. Det var de mange imponerende og vilde præstationer i manegen. Men de var godt nok også betagende.

Mit absolutte yndlingsselskab - og nej - det er ikke en mande-knold :-)