Weekend med sko, cykler, kun lidt sol og en konfirmation

Vi har brugt weekenden på at hygge os. Og det er jo sådan set den helt rigtige måde at bruge en weekend. I hvert fald i min bog.

Fredag havde jeg en hjemmearbejdsdag – og for en gangs skyld var Steffen også hjemme. Så det var så fint og skønt. Og udover at aflevere to glade børn fik vi også spist lækker morgenmad som kærester på Royal inden turen gik hjem til lidt arbejde. Og det var så skønt at sidde der i morgensolen og kigge ud på kgs. Nytorv – og jeg kan se at det bliver endnu mere fantastisk, når de engang er færdig med det metrobyggeri, som trods kunst på afspærringerne ikke er kønt. Men det var lækre æg, god kaffe og skøn ost. Vi hentede kun Caroline om eftermiddagen, da Margrethe skulle sove ved bedste-veninden. Og på den snedige måde var det lidt win for alle. Der er noget helt specielt hyggeligt ved at have alene-tid med kun en af pigerne – og at have god tid til kæreste-hygge om aftenen, når hun dratter om – hvilken hun gerne gør midt i Disneyshowet.

Det nye hår blev luftet godt i weekenden.

Lørdag var simpelthen så effektiv på hyggebarometeret. Vi fik både lavet budding (hashtag #mormor, og nu ved jeg faktisk hvorfor jeg ikke kunne lide det som barn – egentlig er det jo ikke ret lækkert. Til gengæld er det nemt) og vafler i vaffeljernet til stor glæde for alle de unger, der legede i gården. De knap 100 vafler var væk allerede inden de næsten kom ud af jernet. Vi fik også købt sko til ungernes idrætsdag i næste uge, ordnet de nye børnecykler med lås og lygter og nydt kaffen i det ene solstrejf, det vist blev til. OG så kom posten forbi (eller altså – jeg gik på posthuset, sådan noget med at levere, er vist ikke rigtig på mode mere) for at hente mine nye støvler, der skal afløse de, der netop er draget på ferie i det uendelige efter god tro tjeneste de sidste mange år (jeg elsker dem allerede – de nye altså)…

Weekenden sluttede med en konfirmation i Nord-sjælland hos vores aller-bedste venner. Og det var så skønt, festligt og rørende. Min veninde overraskede med at holde den smukkeste tale for hendes smukke datter – og de mange historier, der kun kan bruges i en konfirmationstale og som vi alle husker og griner af kom frem. Blandt andet dengang hun (konfirmanden) var 4 år og med den største stolthed og koncentration ridsede med stor møjsommelighed et hjerte i deres 2 dage nye bils fordør. Det var et hjerte, der kom fra hjertet. Og det blev på bilen i hele dens levetid hos familien, som et minde om Louises kærlighedserklæring til og for den nye bil. Hele begivenheden fik mig til at glæde mig – til den dag jeg har døtre på den alder. De er jo de skønneste væsner de unge spæde kvinder, der udfolder sig. Sikke en fejring af de smukke unge menneskers vej ind i et spædt voksenliv.

Konfirmandindens mor

Mandag. Er det i dag. Og det er heldigvis en kort uge – og jeg har virkelig mange spændene og hyggelige ting på programmet, både i privaten (som man siger) og på arbejde.