Da jeg afleverede Margrethe her til morgen (onsdag er jo
den tidlige dag for hende, så Caroline var ikke med og jeg havde derfor tid
til at gå med op i 3. klasse) slog det mig pludselig, at jeg stort set ingen
erindringer har fra mine første skoleklasser. Jeg har nogle billeder i hovedet
fra børnehaveklassen på Munkebjergskolen i Odense – for eksempel hvordan klasseværelset så
ud. Og hvor man skulle gå hen, når man var mælkeduks og skulle hente kassen med
skolemælk. Man skulle nemlig igennem kælderen, som var (husker jeg – men det er
set med et lille barns øjne) var enormt stor og højloftet.
Men derfra ved jeg, at jeg ingen erindringer har før
engang i slutningen af 3. klasse. Og jeg ved ikke hvorfor. Men jeg ved, at jeg
flyttede skole i februar i 3. klasse, da vi flyttede til Ringe og jeg startede
på det, der (dengang) hed Guldhøjskolen. Og herfra har jeg virkelig mange minder. Jeg kan
huske hver en krog på den skole. Jeg kan huske gemmestederne udenfor og jeg kan
huske idrætssalen. Og jeg kan huske gangene med klasseværelserne. Jeg kan huske boden hvor man kunne købe pølsehorn og små brikker med cacao. Og så kan jeg
huske at Mikkel (fra min klasse) en dag lukkede et vindue i klasseværelset – og
så pulveriserede vinduet ud over ham. Så dårligt vedligeholdt var skolen (også)
dengang. Kort efter slog de to skoler sammen i Ringe, og min klasse flyttede
til det nye Nordagerskolen i helt andre lokaler ikke langt derfra. Den gamle Guldhøjskole var en helt
ufattelig smuk bygning - hvorimod Nordagerskolen
var (er) en af de der helt ufattelig grimme halvfjerdserbarakker. Det er mig en gåde,
hvordan man kan tro på, at det fremmer indlæringen at befinde sig i så uinspirerende og grimme
omgivelser. Der er og var noget mere 'swung' over de gamle majestætiske bygninger. Noget der indgød respekt og åndelighed.
Guldhøjskolen - fan'me en flot bygning |
Men det fik mig sådan til at tænke i dag, da jeg gik
gennem Krebs skoles helt ufattelig charmerende og meget distinkte interiør.
Hvad kommer mine børn til at huske fra de små klasser. Steffen husker nemlig
alt muligt fra hans skoletid, også de helt små klasser. Men det kan måske
skyldes at han var i samme skole under hele forløbet – og det dermed er lettere
at beholde de hjernestrukturer, der gemmer de erindringer. Bare en tanke her på
en tidlig onsdag morgen.
Smuk gammel skole, det er det. |
Margrethes klasseværelse - som det stadig ser ud. Fyldt med kunst og traditioner. |
Kære Cille
SvarSletMon ikke et minde eller to kommer dryssende hen ad vejen nu hvor du er opmærksom på det? De ligger sikkert og venter på at blive fundet og gravet frem :-)
Det håber jeg. Faktisk meget oprigtigt. Det er som om jeg i mange år virkelig har forsømt/fortrængt og i hvert fald glemt store dele af mit liv. Og det er egentlig ikke så rart.
Slet