Jeg føler mig lidt som en kliche i dag – men altså… tænk engang at min
lille Caroline-mus allerede er færdig med 0. klasse. Vi startede dagen med
morgenmad i Rosenhaven i Øster anlæg sammen med alle forældre og børn fra
klassen – og alle søskende. Vi var mange og det var så fuldstændig super
dejligt. Jeg er så glad og taknemmelig for, at hun lige netop går i den klasse,
hvor både børn og forældre bare er de dejligste mennesker.
Og så optrådte de – med sangen ’Ferie-ferie-ferie, slap nu af, du har fri
og syng en glad melodi’. Præcis ligesom at jeg små-tuder og får en varm
lykkefølelse i maven når jeg ser en vognfuld studenter omgivet af flag og bøgegrene,
så småtuder jeg og husker (som var det i går – hvilket det jo i allerhøjeste
grad ikke er) mine egne skoleafslutninger og den følelse kun lige den sang
kunne give. Faktisk er den stadig en del af mit indre omkvæd, når jeg sådan går
på ferie eller lige skal fremkalde en positiv mavefornemmelse.
Jeg er så stolt af den lille skønne kloge og smukke pige, der bare er
vellidt af alle og glad helt ind i knoglerne. Jeg kan slet ikke vente på at
skulle på ferie med hende – og hendes søster og far J.
Nu vil jeg overstå en arbejdsdag i meget høj varme – og så satser vi på at
vejret holder, så jeg igen kan små-tude lidt i aften til midsommersangen.
Årrrhhhhh ... hvor er det også bare tude-værdigt. Meget rørende.
SvarSletJeg skal med på skolen og synge ferie-ferie-ferie i morgen ved middagstid - lige inden skolen lukker helt ned i 6,5 uger. (Ja sku, hvad skete der lige for den halve?!). Jeg tager papirlommetørklæder med. Må jeg hellere, nu da jeg har læst dit indlæg og husker hvordan det er.
/Liv