søndag den 10. juli 2016

Hvordan man 'tager' livet?

Jeg så Revolutionary Road igår - og havde helt glemt at det jo også var en af de film hvor Kate og Leonardo spillede sammen. Den er fed. Rolig og stille og intens på helt samme tid. Og den taler så meget til det moderne liv, selvom den skal forestille at foregå i midt 50'erne i en lille flække i USA.

Dens helt overskyggende grundtema omkring drømme, livsveje og valg er jo af betydning for alle generationer. Og hver gang jeg ser den taler den til noget nyt. Og det er jo ofte sådan med rigtig gode film, at de taler til en ud fra præcis den situation man er i.

En af de alle stærkeste scener er den hvor Kate, efter en vild nat med skænderi og afgørende gennembrud i deres sammenbrud, står op og laver en overdådig morgenmad til Leo. Og konversere (for det er præcis det hun gør) over morgenmaden - det er så underspillet, så stærkt og så skræmmende. Allerede første gang man ser den VED man bare hvad den scene fortsætter i. Men i selve scenen er hun helt ufattelig stærk, Kate, og generobrer aldeles magten over sit eget liv på en vældi, kan man sige, civiliseret måde.

Det hun gør er så stærkt (indtil det vælter) - hun synker og lever med de vilkår hun er blevet givet. At hun så ender med faktisk ikke at kunne leve med drømmenes død, forstærker bare scenen. Og i virkeligheden er det jo Leo, der lever med det liv, de er givet.

Hvad der er rigtigt og forkert ved jeg ikke. Jeg tror ikke der er et rigtig og forkert når det kommer til at leve sit liv. Men jeg tror på, at vi alle skal drømme. Det holder os i live. Samtidig dog, tror jeg at det er umådeligt vigtigt ind imellem at kunne give slip på drømme, når livet tager os en anden vej. At kunne genfinde nye drømme under de nye omstændigheder. Det handler jo dybest set ikke om hvad vi er heldige at få lov at opleve mens vi lever - det er hvordan vi tager det. At få det bedste ud af det - det er sådan en kliche, men jeg tror virkelig på at det er vejen til et lykkeligt liv. Altså til et liv, hvor man ånder ud med tilfredshed, når det kommer til enden.



4 kommentarer:

  1. Det er sådan en fin film og som du skriver så er de underspillede scener rigtig stærke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig tit i det stille spændingen ligger :-). Tak for kommentar. Og velkommen til.

      Slet
  2. Jeg kender ikke filmen, men får helt lyst til at se den. Den lyder rigtig god, tak :-)
    Kh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er bestemt også værd at se - om ikke andet så for Kate og Leo. Den ene smukkere end den anden. Men den sætter også tanker igang og det er fedt. Og velkommen til - og takfor din kommentar. Kh Cille

      Slet