Men så idag skulle jeg til møde på Islands Brygge. Og da jeg hver dag denne uge har været irriteret over at genbrugsposen med små brugte Nespresso kapsler væltede ud på gulvet, hver gang jeg åbnede skabslågen ind til skraldespanden, slog jeg to fluer med et smæk. Og medbragte selvsamme genbrugspose til byen. Hvor den kan afleveres hos Nespresso - og forhåbentligt gøre noget bedre (eller i det mindste mindre skidt) med dem. Turen fra Østerbro til Islands Brygge går normalt ikke lige forbi nespresso, men det måtte den idag. Og der mellem Nespresso og Topshop lå der et ellers tomt butikslokale - og i vinduet hang den smukkeste ting. En kappe, som var så smuk - og som jeg ville elske at iføre mig, hver gang jeg skulle ud og spadsere - og ja, man spadserer i den sådan kappe. Den var så smuk. Og jeg havde for travlt til at undersøge hvorfor den hang der. Men det må blive snarest muligt - når vejen igen falder den vej.
Den er da smuk... |
Meget smuk :-)
SvarSletMega smuk....
Slet