Valgdag og lån

Idag er der valg. Det som flest mennesker, både her og i udlandet, bekymrer sig om og interesserer sig for er valget på den anden side af den store dam. Det hjemlige valg er der ikke mange, i hvert fald ikke i min generation, der deltager i - måske endda kender til. Nemlig menighedsrådsvalget.

Det er, når ret skal være ret, nok også det valg, hvor vi ikke har stemmeret, der er der mest afgørende. Det bliver lidt spændende at følge idag. Eller spændende er måske så meget sagt. Jeg er ikke sikker på, at jeg synes nogle af kandidaterne er helt efter bogen. Omend jeg, som dansker, nærmest selvfølgelig hellere vil have en Clinton end en Trump. Hellere pest end kolera. Men allerhelst ville jeg have en Obama. Eller en Bernie Sanders. Faktisk. For når jeg kigger på mine børn og tænker på den verden, som vi helt fysisk levere videre. Ja, så er valget ikke så svært. 

Her 11. november skal kvinder holde op med at arbejde for i år, hvis vi skal have lige løn for lige arbejde. Og ja, det er da problematisk. Men i det store hele synes jeg altså, at det er et større problem, faktisk et helt uoverskueligt skræmmende og gigantisk problem, at vi 8. August i år skulle stoppe med at bruge ressourcer fra jorden. Den dag er midt på året. Den dag markerer dagen, hvor vi (årligt) tærer mere på jordens ressourcer en de kan klare. Og den dag flytter sig hvert år fremad i kalenderen. Og dermed låner vi, uden mulighed for forhandling, af vores børn. Og børnebørn. Og uden at give dem noget bedre igen. Faktisk står de alene med regningen. Ikke os.

Jeg ved ikke om Clinton gør noget positivt ved det skæve regnestykke. Men jeg tror på, at hun nok gør en my mere end Trump.