torsdag den 3. november 2016

Mit liv set gennem folkeregisteret DEL3

(Første del kan læses her - og anden del her)

Så jeg rejste hjem til først min mor (som nu boede i Hvalsø – på mosesvinget – adresse nummer 13), hvor jeg boede 1½ måned indtil jeg fik et værelse på Ndr. fasanvej på Frederiksberg. Jeg læste nemlig cand. merc. MCM på CBS – og var garanteret en af de der totalt skrækkelige engagerede studerende der sad i diverse råd og foreninger – men jeg var ’ny’ i byen og havde skrækkelig travlt med at opbygge nyt liv, nye bekendte – og bruge noget af al min energi… Som jeg havde dengang (præ-børn ;-)).

Jeg boede kun 3 mdr. på nordre fasanvej – for køkkenet faldt ned over mig (ja – det var drabeligt med global knive stikkende op af gulvet ved siden af…) – og efter en forsikringsdisputs med udlejer flyttede jeg til ny-købt andelsbolig på nannasgade hvor min nærmeste nabo var blågårdsgades skole – og de skød i lokalområdet Men det var min lejlighed – og jeg var super lykkelig. Og stod for første gang på egne ben.

Så mødte jeg Steffen og vi flyttede sammen i hans lejlighed på herninggade (ja -. Der vi nu bor igen…) i 2005. Og her blev jeg færdig med min kandidat – helt gravid og alting. Og i november kom så Margrethe. Tal om omvæltning. Jeg fik en efterfødselsreaktioner (som det så skønsomt hedder, når der er tale om noget der ligger meget meget tæt opad en fødselsdepression) – og de første 3 måneder af hendes liv kan jeg faktisk ikke huske. Jeg kan se billeder – og huske på den måde. Men jeg kan også se en afpillet (tabte mig ti kilo fra før-fødselsvægt), glansløs og trist mor. Jeg fik dog god hjælp – og tågen lettede. MEN… jeg lærte såååå meget – om rummelighed, livets skyggesider og den slags. Det var ikke sjovt men noget godt tror jeg nu alligevel der er kommet ud af det.


Nå, men jeg fik det fantastisk og resten af min barsel husker jeg som en dejlig drøm. I 2007 da Margrethe var 4 måneder flyttede vi til Sønderborg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar