tirsdag den 3. januar 2017

Nyt år - nye vaner (eller noget) - og så et juleferie potpourri

Nå... hvad har du så lavet siden sidst, kunne man jo passende spørge. Og siden sidst har det jo sådan set både været jul og nytår. Så hvad har jeg lavet. Udover selvfølgelig at holde jul med alt hvad dertil hører af mad, hygge, pyntede træer, egg nog og familieræs, så har vi også nået at sove længe. Spise mere mad. Jeg er startet til yoga - noget både min krop og mit sind er lige begejstrede for. Så har vi også set en masse dejlige mennesker - for eksempel på en smuttur til Malmø, hvor vi både spiste rensdyr, shoppede og brændte ting af (ja - altså kontrolleret. På et bål. Det er ikke os, der brænder biler af i Malmø).

Jeg har også fået en anden hårfarve. Faktisk den jeg bedst kan lide. Og vi har været i Tivoli - både en meget meget kort (og ultra kold) gang - og en gang, hvor det var lidt mere behageligt at være i den gamle have. Nu er de lukkede for i år - men wildcards er fornyede, så vi tager med glæde en sæson mere.

Og så har det jo været nytår med den absolut traditionelle (for os) fest hos vores venner i den store villa nordpå, som er så smart, at den kan indeholde hele selskabet inklusiv alle 15 børn - og man kan sove der. Og have kollektivt ondt i håret dagen derpå. Hvor jeg fik en overdosis McDonalds. Det kan jeg godt love der bliver længe til næste gang.

Julestemning

En af de (mange) biograf-besøg henover julen...


Nyt år - nyt hår

Afslutning på Krebs med korsang (og forældre-tårer)

Juletivoli - hvor vi fejrer at Caroline er blevet høj NOK

Inden turen går til strandvejen til nytår

Malmø - photocred Caroline


Og så har jeg læst virkelig mange bøger. For eksempel '100 dage' af Lotte Kaa Andersen - det er en helt fantastisk efterfølger til 'Hambros Allé 7-9-13'. Vi møder Line, Caroline, Kaare, Ask og Cille igen efter sidste skæbnesvangre begivenheder, der har fået større eller mindre konsekvenser for alle.

Jeg har læst 'Mine 100 ting' af Lucy Dillan (ja, jeg kan godt se tal-temaet. Det er tilfældigt). Den var skøn. Altså på den helt og aldeles uforpligtende måde. Men jeg blev da grundigt bevist om (specielt her efter jul og post januar-udsalg, hvor jeg er gået mere amok i år end nogensinde), at vi ejer mere end 100 ting. Altså så meget mere at det er omsonst at tælle. Kunne vi skulle os af med noget? Ja, men det har vi faktisk gjort da vi flyttede fra kæmpe-villaen i Sønderborg til den lille 80 m2-lejlighed. Og så igen da vi flyttede hertil. Jeg synes det har et nogenlunde niveau.

Nå, ja. Så har jeg læst 'Klog er noget man øver sig på'. Som er fantastisk lærerig både som forældre - og bare som menneske, der gerne vil lægge angst for at prøve (noget nyt) fra sig. Og eftersom jeg starter nyt arbejde mandag. Ja, så...


Nu er det ungernes sidste feriedag. Jeg kan se, at jeg ikke har åbnet computeren siden de gik på ferie (sidste år) - idag skal vi fejre, så vi bager boller. Og jeg tror, hvis vi er rigtig gode, at der kommer vafler senere - det er i hvert fald et stort ønske.


5 kommentarer:

  1. Godt nytår - og det lyder som en helt perfekt sidste feriedag... Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og i lige måde Birgitte. Bollerne blev gode - det regner, så de smager endnu bedre. Det er i sandhed en god sidste-feriedag.

      Slet
  2. Det lyder da virkelig godt, at den computer sådan har været lukket ned! 'Hambros Alle 7-9-13', er den god? Det var egentlig ikke en bog, som jeg ville kaste mig over, men Mand har af uransagelige årsager købt netop denne bog til sin flyvetur til Malaga i starten af december. Og nu lider den vist bare en stille død, derhjemme på stuebordet, med mindre du siger den er fantastisk?...
    Rigtig godt nytår! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er helt fantastisk!!! Se at få den læst.

      Slet