Sønderborg revisited

Har lige holdt kæreste weekend i Sønderborg - jaja, i forbindelse med at vi skulle overdrage nøgler til de nye lejere. Men det tog jo ikke andet end en time, og resten af tiden var bare 'os-tid'. 

Og weekenden var dejlig - den bestod af uendelige kaffer, frokoster og middage på Brøggeriet. Vi fik hilst på gamle venner - og det var nu næsten det skønneste af det hele. Det var så tilfældigt, at de lige var kommet hjem fra skiferie og ikke gad aftensmaden hjemme, men i stedet tog på (stamstedet) Brøggeriet. Jeg praktisk talt boede dernede i mine barsler - og alle andre tider egentlig også. Og så fik jeg set det nye center 'Borgen' - som jo er et... center. Intet mere  - intet mindre, men derinde kan man jo også købe et par sko, eller tre (par)... Og så fandt jeg ud af, at der bare er pænt i provinsen. Sådan rigtig pænt. Da vi kørte ned til huset og drejede hen af Parkgade talte vi en del om hvor pænt, rydeligt, ny-fejet og vinkelret det hele så ud. Trods det at det er gamle murmestervillaer alle sammen og altså ikke de her meget nymoderne stramt udseende huse - men fortorv, kantsten, asfalt - hække... Det hele så simpelthen så nysseligt ud (og nysseligt er det helt rigtige udtryk her) - men efter jeg har tænkt over det (og delt observationen med vores gamle naboer, som alle sammen kom over og sagde hej), ja, så må jeg konstatere at det ikke er fordi de har ryddet op. Sådan ser der bare ud. Og da jeg boede der - ja, så så jeg det ikke. Men kontrasten til indre København (selv pæne Østerbro) er slående. Synes egentlig ikke her er specielt beskidt og slidt eller skævt her - men JO.... det er der, når man sammenligner med provinsen i Sønderborg. Men dejligt er der nu - dernede. Bare ærgerligt det ligger så langt væk (fra her på Østerbro - og jeg er godt klar over at Østerbro ligger præcis lige så langt fra Sønderborg, som omvendt...).

Udover det fik vi set 'House of Cards' - sluttede mandag aften efter maraton på 4 dage. Nætterne var mest i brug, så undskyld hvis vi var lidt trætte. Men altså - det er jo ikke til at holde op, når først man går igang. Nu afventer jeg med spænding 'Orange is the new black - fortsættelsen' - skulle den ikke have premiere her i februar?

Jeg arbejder hjemme idag, faktisk flere dage denne uge - og bruger egentlig mest tiden på at forberede mig mentalt på at skulle skifte job. Det er helt fantastisk - og skønt. Men tænker, at det er virkelig vel givet ud lige at få vendt det sidste år inde i hovedet - og få lagt oplevelsen (mareridtet og den dårlige chef) på den rette hylde, så jeg kan se frem. Og starte på en frisk - og forhåbentlig genfinde en vis arbejdsglæde.

Tjek ind

Så gik der alligevel noget tid. Hvad er der sket siden sidst – hvor jeg jo netop havde sagt op? Jo – men chef er blevet endnu mere fuldtsændig grænseoverskridende siden. Jeg læner mig op af sygemelding de sidste 14 dag – kan simpelthen ikke mere. Må bruge tiden indtil nye job på at samle mig lidt sammen. Heldigvis har jeg også set psykolog-manden to gange. Og det er godt. Det er ikke sådan noget føle-føle-agtig (som jeg tror jeg ville stå lidt af), men mere konkret kognitiv behandling – som i; hvad er de automatiske tanker og deraf afledte (uhensigtsmæssige triste) følelser – og hvordan kan dette vendes. Hvilke teknikker kan jeg bruge. Og så øvelser til hver gang. For eksempel skal jeg ’øve’ mig i uenighed til næste gang. Jeg hader når folk er uenig med mig – som i; virkelig hader – det er noget af det værste jeg ved. Jeg får hjertebanken, tristhed, vrede og alt muligt andet højspændt følelseskaos ud af det. Hjemme giver det sig udslag i temperemant og ude er udslaget at jeg trækker mig fra alle uenigheder som beskyttelse. Mine automatiske tanker (helt grundlæggende) handler vist om noget som ’hvis du er uenig med mig, kan du ikke lide mig’. Og det er fanme hårdt. I alle livets situationer. Nå, men der er flere af den slags – mange faktisk. Men det er fedt (eller fedt er nok ikke ordet) at tage konkrete situationer, hvor jeg er bange, angst, trist, noget og kigge bagved og se på hvorfor denne situation gør dette – hvad er det for tanker det udløser – og hvordan kan dette ændres. Ja ja – er godt klar over at det handler om selvværd dybest set, Sherlock. Men det er en måde at arbejde med det – uden at skulle sidde og gennemgå min barndom og whatnot med dissektionskniven. Her er handling.

Nå, men så har jeg heldigvis en anden chef også. Som har sendt mig ud på en ok opgave – hos en god kunde som jeg rigtig godt kan lide, og som virker rigtig glade for mig. Som jeg så har siddet ved flere dage, og dermed slipper for at se på den anden chef. Som giver mig koldsved og hjertebanken. Faktisk er jeg meget overrasket over min egen (krops) reaktion på hende. Det er lidt vildt.

Nu er det weekend lige om lidt – jeg har taget en feriedag fredag. Ungerne er på vinterferie hos mormor efter at de holdt ferie mandag-tirsdag med far (åhhh misundelse af modtage billeder fra zoologisk museum, cafeer og sofahygge… fra de tre dejlige derhjemme). Fredag drager S og jeg mod Sønderborg hvor vi tager et ophold på hotel – og bruger et lille døgn på at gense byen og vores ’gamle’ liv. Vi skal aflevere nøgler til nye lejere på vores hus lørdag, så derfor destinationens nødvendighed. Tænkte at vi godt lige kunne bruge sådan et døgn sammen. Glæder mig – ikke mindst til bilturen. Ved godt at det lyder helt skørt – men elsker vores køreture sammen.

Og så…. Har jeg her til morgen bestilt sommerferien. 2 uger på Ibiza i slutningen af juli. Woooooaaaa we’re going to Ibiza.

Nu skal denne dag på kontoret med hende den slemme chef inde på den anden side af væggen gå. Helst hurtigt. Tager til frisør hen på eftermiddage – så dagen skulle gerne snart skynde sig lidt.

Så vender vi kajakken

Så skete det alligevel - og tak for de krydsede finger, der måtte have medvirket. Jeg fik det - jobbet. Og skal starte 1. marts (eller rettere den 3. marts, som jo er en mandag). Kontrakten blev sendt idag - og udover en bunke dejlige kolleger, hvoraf jeg kender nogle i forvejen, en række spændende (håber jeg) opgaver, så blev der også en pæn portion ekstra om måneden, flere pensionspenge og hele 7 ugers årlig ferie samt kontor I MIDTEN af København. Jamen... whats not to like. Nu skal jeg bare slukke for den indre lyseslukker, der banker mig i hovedet med, at jeg jo måske fejler, ikke kan, skuffer, skuffes og alle de andre triste tvangstanker. Som jo er trofaste følgesvende.

Forhåbentlig kan den psykolog, jeg langt om længe har bestilt tid hos i næste uge, få rettet lidt op på mit skræntende indre. Som jo i perioder fungerer upåklageligt, optimistisk og stærkt. Og andre gange trist, apatisk og pessimistisk. Nu er der i hvert fald ikke pres fra en (i bedste fald bare dum) på mange måder nedbrydende chef. Og nu skal der rydes op og ud. Eller bare styr på accepten af livet som det er.

Dagen er fejret med - en sygedag. Men også en opringning til en frisør. Nu skal det også være - om ikke andet bare en klipning. I virkeligheden slet ikke en luksus - med de ødelagte spidser jeg render rundt med :-). Den næste måned handler om mig. Ja - altså den handler jo ikke om at fremme min karriere eller bide negle, der hvor jeg er. Men om at komme lidt sent og gå lidt tidligt. Nu jeg har muligheden. 

Nu vil jeg begynde på de hjemmelavede burgere - og en flaske bobler. Som snart var blevet for gammel af at vente så længe på at kunne fejre - netop det idag. 

Weekenden tegner skøn. Tøserne tager afsted til bedsterne i morgen - og der har de det fantastisk. Fredag skal jeg så fejre - med mit kaffe/øl/vin/faglige netværk, mens S tager til Sønderborg og modtager nøgler fra vores lejere. Og lørdag er der brunch med ladies circle på Toldboden. Og de har som bekendt en fantastisk brunch. Inden... ja inden ingenting. Resten af lørdagen skal gå med (måske) biograf med S, afslapning, ingenting,  og nååå ja, lidt mere ingenting. Så kommer pigerne hjem søndag i løbet af formiddagen - yaayy... 

Dårlig karma

Desværre hjalp de krydsede fingre ikke. Måske det bare ikke skal lykkes for mig. Øv.

Men tak for krydsning.

Sommerhus

Jeg skal i sommerhus i weekenden. Og jeg glæder mig rigtig meget. På den ene side. På den anden side er jeg så travlt og fortravlet for tiden, at det egentlig er et virkelig dårligt tidspunkt at tage væk lørdag klokken 9 til søndag klokken 14. MEN mest glæder jeg mig. Jeg skal først køre derop med en fantastisk veninde. Og så skal jeg hygge, spise kage, gå ture, drikke vin, spise god mad, dikke-dikke en 6-dage gammel baby, sove (ja, for babyen er ikke mit ansvar), snakke, sludre og glemme mit miserable arbejde og travlheden i et helt døgn. Alt sammen i selskab med 14 af de damer, jeg sætter mest pris på at være sammen med.
Der er lagt op til en weekend med eftertanke, nærhed og dybde. Jeg glææææder mig.

Inden da skal jeg lige nå at arbejde - meget og heldigvis hos en kunde jeg elsker! Og til to samtaler (og få det til at se almindeligt ud lige sådan at gå i en meget travl periode!), træne, bage en masse kage til turen, kysse mine unger, se disneysjov med dyner på i sofaen, pakke tasken og sikre at der er benzin på bilen - nok til at jeg ikke skal tanke. For ... funfact.... jeg kan simpelhen ikke få benzindækslet af vores bil. PINLIGT. Jeg ved det godt. Vi har kun haft den 6 måneder, så måske er det på tide. Men jeg bliver så sur - og husker så meget den situation hvor jeg virkelig virkelig havde brug for benzin et øde sted... kun mig og ungerne og jeg så lærte - at det kan jeg ikke!!! Elsker min (nye) bil - men hader dens benzinanordning.

Nå, men sommerhus i weekenden. Det bliver godt!

Overtro

Kryds fingre for mig de næste uge. Bare gør det - kryds!!

 

Crazyyyy hormoner

Jeg er faktisk kommet i gang – med træning. Altså foreløbig har det holdt en uge. Men planen skulle gerne være, at det holdt – lidt længere. Faktisk at det ikke holdt op - igen. Egentlig mere af nød end fordi jeg synes det er specielt fedt at skulle bruge tiden på. Det er selvfølgelig rart (hvis) når man begynder at kunne se (bare lidt) på figuren, men den store motivation ligger for mig et helt andet sted. For efterhånden 5 år siden stoppede jeg med lykkepiller (som de jo hedder i daglig tale – selvom der ret beset ikke er nogle mennesker, der bliver ret lykkelige af at spise dem). Jeg vil nok altid, siger lægerne, have et lavere (end hvad… andre?) niveau af serotonin – men… hurrra…. det kan der gøres noget ved – vel og mærke uden piller (og dertil trælse bivirkninger og identitetsmæssige kriser). Nemlig træning. Ikke voldsom overdreven jeg-løber-lige-en-maraton-træning-og-bestiger-et-bjerg-selvom-det-da-kunne-være-fedt, men almindelig ugentlig (altså nogle gange om ugen) god træning, der får musklerne i arbejde, sved på panden. Og åbenbart også hormoner til hjernen. Og det vil jeg dælme hellere. Det er trods alt billigere (og nok også sjovere?) at bruge penge på fitness world end på velpolstrede medicinale koncerner. Nå… Så sådan er det. Og jeg kan jo (for pokker - jeg må indrømme det) godt mærke at det hjælper. Meget endda. Det gør (ærgerligt nok) ikke mit arbejde sjovere, chefen mindre paranoid og ubehagelig (don’t get me started in that one), men det gør det nemmere at udholde. Mens jeg skal det. Og det skal jeg - lige nu.

Jeg ved det jo efterhånden godt, hvad der skal til for at have det godt. Jeg skal sænke ambitionerne om at skulle være ’den jeg var engang’ – hvem end det så er (var). Men acceptere, at jeg har (også) brug for ro, litteratur (ja, hvis ikke jeg læser, meget og mange bøger, så bliver jeg virkelig lidt sjov at være sammen med. Det er mit drug), træning og tid. Så kan jeg være (en masse) for mine børn og ikke mindst mand. Jeg har ikke brug for at arbejde konstant og have en dertil forbundet (voldsomt forfængelig, indrømmet) status. Men jeg har brug for ikke-ro også. Jeg har brug for fest og farver – og en smøg i smug i ny og næ – eller om ikke andet, bare mere tid til bobler, grin og store armbevægelser. Og glæden, for pokker. Men alt dette er svært at fastholde. Jeg kigger rundt på mine komet-karriere veninder (som er fantastiske, dygtige og søde samtidig... snyd er det) og tænker, hvorfor kan de det? Hvorfor vil de det – og (dummest af alle spørgsmål) hvorfor er det mere værd end min verden? For det er det jo ikke. Vel!

Udover lommefilosofien sker der ikke meget hos mig. Andet end at jeg, igår, for første gang ringede efter en ambulance. En kvinde foran mig på cykelstien tabte sit forhjul (ja - det kan man åbenbart godt). Lige ud for Lahme kommunikation... Nå, men hun lå (meget skræmmende) stille efterfølgende - og havde taget af med panden på asfalten. Det kan godt være lægevagten ikke virker, men når man ringer 112 fordi folk har slået hovedet, ja så går det hurtigt. Tak for det! Det er godt at vi bor i et land, hvor man (trods alt) har det så godt at der går mindre end 5 minutter fra man er faldet af (med) cyklen til man ligger på en båre - og søde falck-folk, der endda sørger for at cyklen efterfølgende låses fast til et hegn ('det er jo København', som han bemærkede tørt). Der er noget at være taknemmelig for.

Bøger

Midt i al den her selvmedlidenhed og store tanker får jeg også læst nogle bøger. Faktisk rigtig mange. Litteraturen er altid skøn at forsvinde i, når den 'rigtige' verden viset tænder.

Nå, men den sidste uge har jeg slugt to:

Hvor blev du af Bernadette af Maria Semple:

Klart den bedste og mest crazy bog jeg har læst længe - og jeg læste (slugte råt) den på én weekend. Hvor ungerne lidt måtte lege selv - og nætterne blev lange. Nå, men - den skal læses. Den er ikke rigtig mulig at forklare udover at den indeholder stor crazy komik - og det er velskrevet og skarpt. Der er isbrydere i antarktis, microsoft, forstadsfruer, mudderskred og gartnere, der klipper græsset under gulvtæppet. Den spider på godt og ondt hvad det vil sige at skulle passe ind i snævne (forstads-)normer, når man i virkeligheden er et misforstået geni. Fantastisk!

Sandmanden af Lars Kepler:

Det er en krimi - sådan rimelig letlæselig. Men helt fantastisk god og ond! På den gode måde. Den var faktisk overraskende spændende - og man blev som læser ført helt ned i de mest ubehagelige sider af det menneskelige (eller uhyrlige) sind. Og så var slutningen f... overraskende. Og det er ikke så tit det sker - i en krimi.

[og her ville billedet ikke uploade!]

 

Nyt-år og nye håb (!!??)

Jeg er glad for at 2013 er ovre. Det har været et af de værste jeg har haft. Faktisk har det været så jeg på et tidspunkt (og måske stadig) ikke havde nogle håb for 2014.
Men jeg tror jeg må bruge det nye friske år på at rydde op - finde min passion. Og få fjernet den frygt og angst der står i vejen for livet og glæden.

Jeg ved endnu ikke hvordan andet end - der skal vist professionel hjælp til. Men jeg har skønne fantastiske kvinder i mit liv - som er der og holder mig i hånden på min rejse... Jeg håber ikke jeg knækker halsen eller giver op.

En ting jeg har brugt de sidste 11 dage på (udover at arrangere egen begravelse) er at blive (smerteligt) bevidst om at jeg har valgt helt helt forkert i livet! Jeg har valgt en helt forkert karriere i følge min drøm. Jeg har altid ønsket at arbejde med bøger (...) men aldrig set det som mulighed. Men at formidle bøger, glæden ved at læse, oplevelserne og den fiktive verden ville være en drøm for mig.

Men hvem tør gå efter sine drømme - når de er så utopiske som mine :-/.

Pip pip

Jeg er muligvis den sløveste - men for pokker livet har så travlt udenom mig, så jeg har svært ved at følge med.

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte - men jeg har det ret meget bedre. End sidst. Faktisk har jeg det egentlig meget godt for tiden - ligebortset fra, at jeg er helt ufatteligt træt. Så træt at jeg faldt i søvn klokken 21 i sofaen igår (hader... hader når der soves i sofaen) og sov skønt indtil midnat, hvor jeg med stort besvær fik rykket mig ind i min seng. Men altså - det går godt. Alt for travlt - men det er overvejende dejlige ting, der giver travlhed. Julehalløj i alle afskygninger med ungerne - med børnehaven, med skolen (begge steder hvor jeg står/stod for en stor del af arrangementet), julehalløj på Steffens arbejde (som var overraskende fint og en god oplevelses), luciaoptog, juleindkøb, tændte stearinglys, julefrokost med gode venner - flere julefrokoster faktisk. Og børnenes strålende øjne når de åbner pakkekalenderen om morgenen. Og julekalender i tv - selvom jeg nu nok synes, at sidste års 'Soul Jul' (hed den det?) var så meget bedre end det, der bliver sendt i år. Og afhentning af juletræ i min mors skov. Jaja - jeg ææææsler december og alt hvad der hører til. Lige indtil den 27. Jeg ved det er imod 'jule-reglementet' men efter den dag, så gider jeg ikke stjerne, nisser, gran og pynt überalles mere - og det hele ryger med hård hånd ud (eller - i kælderen). Men lige nu er det kun den 5. Og jeg juler glædeligt videre.

Selv på arbejdet går det bedre. For det første har jeg gang i nogle forskellige ting - der nok skal blive til noget en dag. For det andet - ja, så ved jeg ikke hvad der er sket, men lige nu er jeg åbenbart helt uundværlig og god til... alting? Ja - nå, men i første omgang vil jeg stor-nyde en fridag i morgen - med pigerne. Og så julefrokost med de bedste veninder OG S i weekenden - og så et (efter sigende) super fedt kursus i Belgien næste uge. Fedt med 3 dages mig-tid, men altså - sådan lidt upraktisk at det lige skal foregå i december, hvor jeg jo sådan set holder meget af hverdagen. 

Hav det godt derude i stormen.