fredag den 16. august 2013

Tiltrængt weekend

Jeg har simpelthen haft den værste dag. Efter en dag i går hvor vi både satte M i skole, fejrede det på La Glace med kage og varm chokolade, og jeg var til en mindeværdig aften i Mindelunden med LC, hvor vi hørte om frihedskæmpere og massegrave. Men også en dag hvor S og jeg skændtes for første gang længe - og jeg følte mig helt alene i verden da jeg gik i seng.


Klar parat skolestart

Der stilles op i rækker som de gør hver morgen - for at alle kan hilse på rektor på vejen ind.

Tale fra rektor... spændende!

Pigen fra 1. klasse på La Glace - vores nyopfundede første-skoledags-tradition. Ellers har det jo været en efter-tandlægebesøg-tradition

Nå, men jeg står så op idag. Til C som har en rigtig dårlig morgen med utilfredshed og brok (og sådan er hun jo aldrig... stakkels hende, hun må have været virkelig træt). Og til en dag hvor jeg (altså vi i afdelingen) bliver præsenteret for ny forretningsplan af nye chef på arbejde. Som har været der nu 2 uger. Hvoraf jeg har været tilbage fra ferie 1 uge. Og hvor hun kalder mig til samtale omkring min 'attitude' da jeg ikke ser (citat) begejstret ud ved præsentationen... (???) - øh men jeg så jo heller ikke ikke-begejstret ud, eller?. Efter lige at have fået ros fra anden chef for at holde ud i en svær tid (lang historie - men vi er gået fra 9 til 4 medarbejdere i afdelingen i samme periode), så mener hun, at når jeg har bedt om nedsat tid (32 timer... 5 timer mindre altså) giver det hende et signal om, at jeg slet ikke gider være en del af hendes team. At jeg ikke vil være med - og at der skal ske ændringer, hvis jeg skal være en del af teamet (trussel... anyone?). Og sp havde jeg sendt en fjentlig email... Jeg citerer hermed email: Hej. Som sagt har jeg desværre ikke email adressen på (XX), men jeg har den på (YY): YY@HH.dk. Mange hilsner. Der var to modtagere på emailen - og den anden modtager har efterfølgende (heldigvis) bekræftet at hun ikke opfattede den som fjentlig, men som en hurtig besked efter en længere korrespondance. Det var det også... Nå... Men hold nu op. Det bliver bedre og bedre (ja, det er ironi)... Nu er jeg så blevet bedt om at bruge min weekend på at tænke over om jeg vil være en del af teamet. Til stor overraskelse for mig - og mine nærmeste kolleger. Jeg håber ikke at familien tager skade af ekstra salt i maden - med alle de tårer der blev grædt under dække af løg-øjne. Lige midt i aftensmaden.

Nu er det fredag. S og jeg er vist ok igen - skal selvfølgelig arbejde på det. Men det føles rigtigt i maven. Vi venter på Disney med dyner og slik i sofaen. Og katten sover - efter dagens sterilisering og ørechipning. Weekenden venter. Hvor jeg ikke skal tænke 'på min fremtid i virksomhed', men skal bage pina-colada-muffins (som jeg har fundet her) og ses med dejlige venner. Og måske søge et job eller to. Det tror jeg.

4 kommentarer:

  1. Det lyder absolut, som om du fortjener en rigtig fortryllende weekend!
    Jeg føler mig dig mht. jobsituation........Jeg er i noget der ligner og får helt ondt i maven, ved at læse om din chef......Der er kun en vej og det er væk.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej haveheks (hvilket dejligt brugernavn) - tak! Ja... jeg ved ikke helt hvad den bedste lørsning er.

      Slet
  2. Øv, det lyder sgu ikke som en super-chef... Snarere som en skjult dagsorden om at få dig væk???
    Håber du finder noget andet... og at skænderiet er lagt bag jer (synes det var meget modigt af dig at skrive det på bloggen)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hader skjulte dagsordner - og at folk er sort/hvid - forudfattede og indsnævrede. Øv øv...

      Skænderi - ja - det er muligt det bliver slettet igen...

      Slet