mandag den 8. februar 2016

Fastelavn og noget om at glæde sig til ferie

Mandag! Jeg fik løbet i dag – det var dejligt. Eller – det var på ingen måde dejligt. Det var koldt og blæsende. Men det var fanme dejligt at jeg kom af sted. Trods det, at vi er begyndt at se ’River’ på netflix – og nu er jeg jo sådan en seriejunkie, der, når jeg først kommer i gang, virkelig har svært ved at begrænse indtaget af afsnit. Og derfor har en tendens til at komme aaaalt for sent i seng indtil serien en ovre. Men søndag hjalp det lidt at Steffen faldt i søvn på sofaen – og jeg vil altså ikke se i forvejen uden ham. Det er den uskrevne serie-lov herhjemme, så jeg (vi) gik i seng i ordentlig tid. Det gjorde dog ikke mandag morgen meget mere overskuelig.

Mine børn havde en fest, dog. De kom begge af sted udklædt som hhv. egyptisk prinsesse og påfugl (som jeg af vandvare kom til at kalde sommerfugl på instagram i går). De er sååå fine og de glædede sig til fastelavn i skolen, selvom M har ondt i halsen. Så hun tager direkte hjem i seng, når hun er færdig med den der katte-tønde.
Jeg kom på arbejde til kæmpe organisationsændring. Den havde (heldigvis) ikke så meget med mig at gøre – mit team er uændret, bare ’flyttet’ et andet sted hen på en powerpoint. Så business as usual. Jeg bryder mig bare ikke om den stemning sådan en ændring ganske ofte medfører. Alle gribbene kommer frem fra skjulestederne og folk vogter på hinanden og skal lige se om de kan bruge det til egen vinding. Seriøst. Corporate verden når den er værst. Jeg bryder mig en del bedre om hverdagen. Om at have det godt sammen. Læse sine opgaver – alt imens vi hygger os sammen og har det godt. Nå, men this too will pass.

Jeg tæller ned disse dage – til uge 7. Jeg skal dog kun holde ganske få dages ferie, hvorefter pigerne skal til min mor. Men jeg har så meget brug for et pusterum fra det her arbejdsliv. Så vi tæller ned. Også selvom det kun er få dages ferie.
 

6 kommentarer:

  1. Årh hvor er de søde! Og god bedring til M.
    4,5 arbejdsdage tilbage nu?! Under dig gerne et pusterum. Sejt løbet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Og ja, nu under 5 dage tilbage til ferie. Og tak. Håber en dag på sofaen (endnu en!) kan gøre underværker for hendes hals. Hader bare når mine børn er syge - for sådan lyst til at tage sygdommen selv. Så de ikke skal igennem det!

      Slet
  2. Ja, de er fine! Rigtig god ferie!!
    Kærligst, mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK. Og tak - det er dog nærmest kun lidt fri. Ferie lyder af så meget :-).

      Slet
  3. Hvor er de fine. Jeg havde også en påfugl i mit fastelavnskuld:). Organisationsændringer medfører altid en vis grad af utryghed og uro - ihvertfald min erfaring, og jeg har været igennem utallige. Håber I snart er i rytmen igen. Kh Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Og tak. Det håber jeg bestemt også :-)

      Slet