Kærlighedscrossianter og de bedste barndomsminder

Jeg er lige ankommet til kontoret efter en af den slags morgener, der godt kunne være færre af. Begge piger stod for tidligt op, og så beriger de vores morgener med ekstrem morgensurhed og søskende-skænderier. Lige sådan en morgen misunder jeg de, der kun har et barn (apropos).

Men det hele var jo ikke skidt. Vi blev gode venner i dag og fik (igen) talt om hvordan det er, at sådan et familieliv fungerer bedst, således at der er plads til os alle – og de finurligheder vi hver især render rundt med.

Jeg skal til tandlæge i dag og have den endelige dom på min tand. Jeg frygter det ret meget, men så er det jo så heldigt indrettet, at jeg samtidig har fået hold i ryggen. Og det får tandens skæbne til at fylde meget mindre i mit mentale lager, da ryggens smerter i bestemte kropslige positurer fylder så meget desto mere. Desuden skal jeg hente pigerne i dag efter SFO – og det glæder jeg mig ret meget til. Jeg elsker at hende dem om eftermiddagen – og i dag tror jeg vi skal hygge lidt ekstra, når det er lektie-tid og inden vi drager af mod spring-gymnastik. Sådanne hyggeeftermiddage er jeg så taknemmelig for, at jeg kan holde med dem. At jeg har et job, der tillader dette. Nuvel, jeg bliver ikke millionær i økonomisk forstand (og da slet ikke når jeg er færdig med at betale for min – nye – tand), men jeg bliver så uendelig rig på gode minder.

Min mor ringede desuden i weekenden og meddelte, at hun går på pension om et halvt år. Altså som 60-årig. Jeg ved hun har sparet voldsomt op hele livet og arbejdet virkelig meget trods det, at det i hele min barndom kun var hende og jeg, så det er hende så velforundt. Og undervejs i samtalen kom vi til at tale om, hvordan det var med min mormor, da hun var pensionist og jeg var barn og min mor arbejdede (meget). Det er et af mine mest skattede minder om min barndoms hverdag – de der torsdage med min mormor. Det var nemlig sådan, at hver torsdag, med et urværks præcision, kom min mormor og gjorde vores hus rent. Det var mens jeg var i børnehave – og senere i skole. Og på vejen hen til os rundede hun lige den lokale bager og købte to crossianter med hønsekødssalat. Det kunne man nemlig få ved bageren dengang (hvorfor er de holdt op med at sælge det!). Jeg tænker, at det er her kimen ligger til min uendelige kærlighed til crossianter den dag i dag. Jeg er nemlig vokset op med kærligheds-crossianter og torsdagshygge med min mormor. Jeg elskede de dage. Og det ved jeg hun også gjorde.

Jeg håber, at jeg selv, og min mor på sin måde, kan give mine unger lignende barndomsminder. Minder de kan tage  frem på en kold dag og varme sig ved. Måske det ville være smart, hvis de ikke handlede helt så meget om crossianter – det har gjort mindre for min figur (men meget for mit indre J).

Et par år gamle - men et af de minder jeg tror mine børn tager med dig: barndommens sommerferier hos mormor på gården. Med udklædning, fordring af heste, badebassin og grønsagsdyrkning.